Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - En vinder i klassen - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
07-09-2001

En vinder i klassen


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: Søren Korsgaard

Rolands nye "begynder-eltrommesæt" hedder TD-6K, og er et rigtigt godt eltrommesæt. Det kan bruges af både begyndere, skoler, institutioner og øvede og professionelle trommeslagere. Sættet er lidt dyrere end den nærmeste konkurrent, Yamahas DTXpress. Men med TD-6K får man også lidt mere.

TD-6K skal konkurrere med Yamahas DTXPRESS i kategorien "billige sæt", hvis man da kan kalde 12.000-14.000 kroner for billigt. Sættet er nemt at stille op, nemt at betjene, lyder godt og der er mange muligheder i det.
Stativet, som trommerne skal stilles op på, følger med i en separat kasse, og er lige til at folde ud. Selve opstillingen tager ikke ret lang tid, og hvis man læser (eller ser billederne) i manualen, kan det ikke gå helt galt. Stativet virker solidt og den blå farve er flot.
Padsene virker meget lækre, især er bækkenerne rigtigt gode at spille på. De ligner også rigtige bækkener.
"Stortrommen" er en underlig lille tingest, der placeres på gulvet. Og med en medfølgende bøjet batter, skulle det så være muligt at bruge en almindelig pedal til at betjene det lille kræ med. Men, men: Det passer ikke sammen. Afstanden fra en standardpedal til trommen kommer aldrig til at passe ordentligt, så da jeg havde fumlet med det et godt stykke tid, brugte jeg en anden stortromme (fra den større Vdrum-serie). Testen er altså lavet med en anden stortromme. Jeg ved ikke, om det gør megen forskel, men for mig gjorde det den forskel, at jeg kunne komme til at spille...

Hurtig reaktion

TD-6K-sættet lyder fedt. De trigger meget hurtigt og meget præcist. Især bækkenerne er markant bedre end andre, jeg har prøvet. De fleste lyde kan trigges både som rimshot, bell eller hele bækkenet. Det giver nogle muligheder for at lægge flere helt forskellige lyde op på et bækken. Det er ret sjovt, og kan give nogle fede effekter.
De hvide trommepads virker også upåklageligt, og de fabriksindstillede sæt lyder ok. Der er godt nok meget lir imellem, og meget af det er ubrugeligt. Men det viser, hvad sættet er i stand til.
De indspillede sange er ok og er genremæssigt forsvarlige. Når man har gennemgået alle sangene, er man hjemme i de fleste stilarter, og kan sagtens få job i et svensk danseorkester.

Enkel brugerflade

Selve lydmodulet er lavet med en meget simpelt brugerflade. Nederst er der to store trykknapper, der virker som plus og minus. De er så store, at man faktisk kan benytte stikker til at ændre på dem. Over disse to knapper er der tre grupper af trykknapper. De midterste tre (song, kit, shift) bruges til at vælge, om man vil spille efter de sange, der er indspillet, eller om man vil benytte nogle af de præindstillede sæt, der er. Til venstre er der fem trykknapper(click, play, stop, part mute, rec). De bruges til at afspille sangene med. Part mute gør, at de trommer, der er indspillet til sangene kan mutes, så man selv kan komme til. Det er smart og meget nyttigt i en øve-situation.
Til højre på modulet er der også fem trykknapper nemlig to piletaster, Exit, enter og edit/setup.
Denne forholdsvise enkle brugerflade giver adgang til at ændre en lang række parametre, hvis man skulle få brug for det. Der er indbygget sequencer, så man kan indspille sine egne loops og soli. For at holde overblikket er der et LCD-display, der viser, hvad der sker, og hvor i menuen man er. Endelig er der selvfølgelig en volumeknap.
På bagsiden af modulet er alle tilslutningsmulighederne. Udover de forskellige triggere, er der midi ind og ud. Men der er også mix in, så man kan tilslutte en ekstern cd-afspiller eller andet.
Hovedtelefon-indgangen (og mix in) er desværre med minijack, så man skal huske, hvor adapteren er henne. Alt i alt er det et meget let betjent trommesæt.

Konklusion

Roland har med TD-6K lavet et rigtigt godt eltrommesæt. Det kan bruges af både begyndere, skoler, institutioner og selv øvede og professionelle trommeslagere.
Det er nemt at stille op, nemt at betjene, det lyder godt og der er mange muligheder i det.
Det er ikke dyrere end Yamahas DTXpress, men man får mere for sine penge.
Men husk at checke din fodpedal, for det er dæleme træls at pakke et helt nyt sæt op derhjemme for at finde ud af at man ikke kan montere sin stortrommepedal. Husk i øvrigt også at have en minijack adapter så du kan bruge hovedtelefoner.

Detaljer

Maximum Polyfoni: 64

Voices: 1286. Trommesæt: 99

Trigger setup: 9

Sange: 150

LCD-display

15 Knapper, 1 drejeknap

Power: 9V, 220v adapter.



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk