Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - Rigtige skind viser vejen - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
07-09-2001

Rigtige skind viser vejen


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: Søren Korsgaard

Roland TD-8K er et usædvanligt eltrommesæt, fordi det på mange måder ikke føles som et sådant. Et samarbejde med Remo har givet sættet en overbevisende autencitet.

Med Roland TD-8 rykker vi en klasse op. Da roland introducerede deres V-Drum serie var det en mindre revolution. Man havde udviklet cosm-effekter og brugte modelleringer til trommer og det var ikke set før. I hvert fald ikke til en overkommelig pris idet Korg jo egentlig præsterede det samme med deres hundedyre Wavedrum i begyndelses af 90’erne.
Siden har man videreudviklet på systemet, man har forbedret padsene, som nu er med rigtige Remo-skind. Man har forbedret triggerne, og senest har man adderet både lyde og funktioner.
Det er her på dette niveau at eltrommerne skal vise om de kan gøre det ud for de akustiske trommer og give trommeslagerne mange nye muligheder. Vi får se.
Roland er oppe imod det nye sæt fra Clavia: D-drums og DTXTREEME fra Yamaha.

Opstilling

Opstillingen gik ligesom de andre sæt meget nemt. Stativet til TD-8 er lidt flottere og bedre forarbejdet end de billigere sæt. Her er tværstangen buet. så man får en bedre ergonomi på sættet. Men ellers er der ingen ben i at sætte trommerne op.

Spilleri

Når man først får strammet skindene op, har man faktisk en meget naturtro fornemmelse på disse trommer. De trigger godt og selve stikresponsen er god. Det er meget lig almindelige trommer.
Det skyldes selvfølgelig at TD-8 er forsynet med noget der minder om rigtige skind. Man har nemlig fået Remo til at lave en serie skind der i respons og fornemmelse ligger meget tæt op af almindelige skind.
De bækkenpads der følger med, er temmeligt og jeg foretrækker faktisk de fra TD-6-sættet. Alt i alt virker det meget let at spille på sættet og der er gode muligheder for at få det stillet op præcist som man ønsker det.

Kontrolboxen

Selve lydmodulet til TD-8 er en meget avanceret sag. Men på trods af de mange funktioner, der er indbygget og gemt i kassen virker den umiddelbare brug meget logisk.
Til venstre er der fire skydepotmetre til at justere volumen på de enkelte pads på. Nederst i midten er sequencerafdelingen, hvor man kan afspille de indbyggede sange og indspille egen grooves. Over denne afdeling er der fire trykknapper, hvor man vælger, hvilke pads skydepotmetrene skal styre, og ellers kan man vælge de præindstillede trommesæt med knappen KIT.
Man kan vælge mixerfunktionen med Mixer og man kan vælge at gå ind i setup menuen med setupknappen. Øverst i midten under displayet er der fire knapper der styrer displayet. F1, F2, F3 Exit.samt en knap hvor man kan lave kæder af forskellige trommesæt. Det er smart hvis man spiller det samme sæt aften efter aften. Øverst til højre er de tre volume drejeknapper. Under dem et stort shuttle hjul der bruges til at bladre op og ned med samt øge og formindske værdierne på de forskellige parametre. Den har samme funktion som de to store plus- og minus-knapper nederst.
Sidst er der shift-knappen der fungerer sammen med andre knapper og giver disse dobbeltfunktioner. Trigger select afdelingen bruges til at vælge triggere og justere f.eks rimshots med.

Stor fleksibilitet

Så langt så godt. Den nemmeste måde at komme i gang på er at lytte til nogle af de fabriksindstillede sæt. Det giver en udmærket idé om hvad det her sæt kan. Bagefter kan man jo spille sig igennem de indspillede sange så er man godt i gang.
Derefter kan man så begynde at lege med TD-8. Og der er nok at gå i gang med. Jeg vil ikke gå i detaljer med mulighederne her. Roland har været så søde at skrive en manual på over 200 sider med de muligheder sættet har, så her er det nok at konstatere at man kan ændre stort set på alle tænkelige parametre og få de lyde frem man ønsker. Man kan vælge mellem mange forskellige modelleringer af både skind, mikrofonopstilling og mange andre ting.
Eksempelvis kan der på lilletrommen ændres stemning, skindtype, dybde, seiding og muffling. Således kan hver tromme sættes op som man lyster og der kan gemmes op til 64 forskellige sæt.
I alt er der 1024 forskellige trommer at vælge ud fra, plus dem man selv laver. Der er 262 instrument lyde til backing. Så behovet bør være dækket.
På udgangen er dervariabel ambience og to-bånds master EQ.

Mer' vil ha' mer'

Til sættet er der nu mulighed for at få en række ekstra pads, bland andet nogle nyudviklede bækkener, der trigger tre forskellige steder, en ny dobbelt hihat-pad, der angiveligt skulle være at spille på som en akustisk hihat.
Der er en opdatering i form af TD exp10, som er to ekstra pads på 10" og 12" samt to ekstra bækken pads på 10" samt på bækkenholdere. Så man bliver ikke låst i sine udvidelsesmuligheder.

Konklusion

TD-8 er et rigtigt trommesæt. Og et rigtigt godt af slagsen. Når man køber et akustisk sæt får man ET sæt med de mulighed det så giver. Med TD-8 får du uanede mængder af muligheder.
For folk der spiller mange forskellige genrer, folk der spiller til revy, teater og lignende må dette sæt blive et hit. Det fylder ikke alverden, det er nemt at flytte og nemt at stille op. Det er fedt at spille på. Efter ganske kort tid vender du dig til de små pads og den respons skindene giver. Man kan lave de setups man behøver og gemme dem i chains, så man ved et tryk kommer til næste sæt i rækken.

Detaljer

Tone Generator: Variable Drum Modelling

Maximum Polyfoni: 64 toner

Voices: 1286

Trommesæt: 64

Trigger setup: 10

Sequencer: 800 patterns

sange: 50

Trommesæts kæder: 16 kæder (32 sæt pr kæde)

display: LCD 32 x 136 dots

Sliders: 4

Effekter: ambience master og 2 bånds EQ

Knapper: 26, et shuttlehjul, tre drejeknapper

Fysisk (modul): 80 mm x 293 mm 223 mm, 1,5 kg.

Power: 220 V / DC 9V adapter



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk