Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - Afsindige lyde fra Tyskland - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
17-09-2001

Afsindige lyde fra Tyskland


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: René Munk Thalund

Absynth blev udviklet af enmandsfirmaet Rhizomatic v/ Brian Clevinger, men hurtigt samlet op af det ambitiøse, tyske softwarefirma Native Instruments (NI). Et klogt valg, for Absynth er en softsynth på helt egne præmisser.

Næsten alle softsynths er udviklet udfra et præmis om at give folk noget de kender. Nogle gange ved at lave en rendyrket emulering af en klassiker. Rækken af disse er meget lang – Minimoog, Prophet-5, PPG, DX-7, TB-303 – you name it.
Men selvom man vælger at nyudvikle en sampler eller synth til at køre på computer, skal det mærkelig nok også tit ligne de rigtige maskiner. Man tegner knapper og displays og ignorerer at vi, brugerne, faktisk sidder og glor på en computer-skærm – ikke med hænderne på et betjeningspanel.
Sådan er Absynth fra Native Instruments ikke. Der er da rigtignok tale om en synth med de sædvanlige elementer: Oscillatorer, filtre, envelopes og effekter. Men disse dele og deres samspil er lyd- og betjeningsmæssigt fordrejet på en måde som ville gøre det omsonst at indbygge Absynth i et keyboard – og derfor skiller produktet fra flokken. Så lad os se nærmere på det.

Installering

Programmet leveres i en standard softwarekasse, hvis grafik afslører, at det tilhører NI’s Future-linje. I kassen ligger der en installations-cd, og en manual på 280 sider på fire sprog, som ikke omfatter dansk, men der er da 70 sider på engelsk.
Installationen foregår smertefrit. Programmet fylder kun godt 20 MB på harddisken og installer-programmet spørger hvilke programmer, man bruger. Det planter derefter passende drivere (f.eks. VST eller DirectConnect). Man slipper jo ikke for alt det driver-pis, men det kan ikke gøres meget mere smertefrit end dette.
Autoriseringen af programmet foregår med et serie-nummer, som skal indtastes mens original-cd’en sidder i maskinen. Der er fræset et par små huller i cd’en, som sikkert bidrager til kopibeskyttelsen.

To ansigter

Absynth kan køres på to forskellig måder. Som standalone, dvs. uafhængigt af andre programmer, eller som plug-in, hvor man åbner Absynth i et værtsprogram, som typisk vil være Cubase, Logic eller Pro Tools.
Ved standalonekørsel kan man bruge computerens egen lydudgang, eller et ASIO-kompatibelt lydkort. Som plug-in bruger man det samme output, som man nu bruger i sit lydprogram.
En anden forskel er, at Absynth som plug-in er otte toners multitimbralt. Hvis man har CPU-kraft til det, kan man altså åbne 8 separate Absynths.
Jeg forsøger først at køre Absynth som standalone. Jeg spiller på synthen fra et Midi-keyboard gennem OMS og det går umiddelbart fint. Men bevæger jeg pitchbend hjulet går der ofte ged i midi’en. Programmet overser tit de såkaldte NOTE OFF-events, så der opstår hængende toner og andet miskmask. Dette er vel at mærke uden at CPU’en overbelastes.
Jeg prøver derefter at åbne Absynth som plug-in i Logic Platinum 4.7 og nu kører det fint. Jeg kan spille ligeså tosset jeg vil uden at det gør knuder.
Det er svært at sige om andre vil opleve samme problem som ovenstående, fordi min testmaskine er lidt af et sammenskudsgilde. Jeg prøvede at køre det samme setup på en Ibook, og der virkede det bedre. Men jeg må opfordre til at man forsøger at køre med en demo, før man køber. Den kan downloades fra Natives hjemmeside.

Otte vinduer

Absynths brugerinterface består af otte vinduer, som hedder main, record, patch, wave, effect, env, lfo og midi. De nås ved at klikke på symbolerne i en værktøjs-lignende box. Alle vinduer undtagen Record kan også klikkes frem fra main-vinduet.
Derudover er der et lille vindue, som konstant viser Left/right udgangsniveauet og CPU-belastningen. Dette vindue kan minimeres, men ikke lukkes.
Fælles for alle vinduer er den måde, som man arbejder med talfelter. Man kan selvfølgelig skrive værdierne ind med tastaturet, men til højre for er der 1-3 små kasser. Man klikker på en kasse og trækker i musen. Venstre kasse rykker værdien i store trin, og ved at trække i en kasse længere mod højre kan værdien justeres mere og mere præcist. Det er en lidt ny måde, men man vænner sig hurtigt til det.
I det nedenstående vil jeg gennemgå programmets otte hovedvinduer efter tur.

Main-vinduet

Som navnet antyder det centrale vindue. Vi tager det nedefra.
Klaviaturet kan man spille på med musen, og tangenterne lyser også op svarende til indkommende Midi.
Fordi mange Absynth-lyde har karakter af loops, ønsker man ofte at holde tangenterne nede vedholdende. Det kan være svært, mens man redigerer lyden så det er rart at der til venstre er en hold-knap. Hvis den er nedtrykket, fastholdes alle toner, man har anslået med musen eller via midi.
Ovenover kan man se et antal vandrette skydeknapper. Der er én pr. midicontroller, som man har assignet til det pågældende patch. På den måde kan man altid se, hvilket værdi, controllerne har lige nu og man kan også manipulere med dem med musen.
Det er smart, fordi man ofte i midiprogrammering oplever, at nogle controllere "hænger fast" i en værdi, med uforudsigelige resultater til følge. På denne måde bliver man advaret.
Overfor ses fem centrale parametre for lyden:
Polyfonien, som bestemmer, hvor mange toner der kan anslås samtidig. Man ønsker at begrænse dette antal for at spare på CPU-kraft. Der er en lidt irriterende funktion, som tilsyneladende ikke kan slås fra. Absynth dæmper niveauet, hvis man øger polyfonien. Det giver sig selv, at risikoen for overstyring øges hvis man kan anslå flere toner, men niveausænkningen lyder alligevel lidt overdreven i mine ører.
Nå, man kan altid kompensere med lyd-niveauet, som indstilles lige ved siden af, panorering, transponering og tunings-system. Der er over 30 skalaer at vælge imellem.
Midt i main-vinduet kan man se en liste over 16 ud af de 128 lyde, som kan være i en Absynth-bank. Man klikker på en lyd for at høre den. Det siger sig selv at 16 lyde pr. liste ud af 128 lyde giver 8 forskellige lister. Så ovenover lydlisten, er der knapper til at skifte mellem disse. Hvis man kører rundt mellem lydene med piletasterne skifter vinduet automatisk.
Bankerne kan let gemmes på disk, og Absynth kan huske hvilke lyde i hvilken bank, man har brugt en en given sang. Men bruger man samme lyd i flere numre, så ændres den i alle sange hvis man ændrer den i et. Dette kan naturligvis undgås ved at man gemmer en separat bank for hver sang.
Der er en import preset-funktion, med hvilken man kan flytte lyde rundt mellem bankerne.
De fleste hardware-synths reagerer på den måde, at den valgte lyd ligger i en edit-buffer. Man kan så redigere i den og eventuelt gemme den. Men trykker man af vanvare over på et andet preset uden at gemme, så går ændringerne tabt. Absynth husker de seneste 10 editerede presets, så man kan altid vende tilbage til den lyd som man rodede med for ti minutter siden. Det er rigtigt tænkt, så som helhed er der ikke noget at udsætte på lydbank-strukturen.
Derfter mangler jeg kun at nævne de seks knapper som bringer én til de andre vinduer, samt midi informationen i øverste venstre hjørne, som fortæller hvilket keyboard spiller på Absynth. Disse er dog kun tilgængelige, hvis man kører Absynth som standalone med OMS.

Patch-vinduet

Dette er det vindue, hvor hovedstrukturen i en absynth-lyd skitseres. Patchvinduet består af 12 moduler. Det er tre lydgivere der hver består af et oscillatormodul, et filter og et modul til modulation. Det samlede signal sendes gennem tre moduler med henholdsvis waveshaper, endnu et filter og en effekt.
Signalerne løber ovenfra og nedefter og signalvejen vises grafisk med lettere amorfe glødende rør. De enkelte moduler kan skiftes ud og ind efter behov.
Oscillatorerne er i sig selv ret avancerede. De har fire modes: single, double, fm og ringmodulation. Medmindre man benytter singlemode, består hver oscillator rent faktisk af to oscillatorer, en main og en mod.
Der er tale om wavetable-oscillatorer. Man kan vælge mellem en række af standard-bølgeformer eller man kan gå ind i wave-vinduet og tegne selv! (se senere).
I single-mode hører man bare én kurveform, i double hører man de to sammen. Det er her et gemmelkendt trick
Grundigheden i oscillator-strukturen understreges af at man kan justere fasen på svingningerne, og indstille toneresponsen på forskellige måde, bla.a. direkte i Hz. De kan transponeres over et interval på 192 toner, hvilket faktisk godt kan give mening i forbindelse med noget FM.
Fra oscillatoren ryger signalet ind gennem filtret. Der er 8 resonante filtertyper og de lyder godt. Tilpas rundt, men ikke uden egde, eller hvad man nu skal kalde det.
Det næste modul er et mod-modul, som intil videre kun har én mulighed: Ringmod. Det virker en anelse som overkill, når oscillatoren nu i sig selv kan klare at ringmod’e, men visse af fabrikslydene gør faktisk god brug af denne.
Der er som sagt tre sæt af denne type (osc-filter-mod). Nedenfor kan man justere niveauet, og man kan ovenikøbet vælge en "Auto balance sliders"-funktion, som automatisk bevarer niveauet ved f.eks. at skrue ned for osc 2 og 3, når man skruer op for 1.
Det samlede signal fra de tre sendes ned i waveshaperen, og det er faktisk her, at filtret virkelig kommer til sin ret. Waveshaping er ulineær forsvængning, hvor man så at sige bruger én kurveform til at forvrænge en anden. Det lækre er den måde, som forvrængeren reagerer på det niveau, som sendes ind i den. Med stigende anslagsstyrke, kan man få en rund baslyd gradvist helt op og skrige. Hehe.
For at kunne tage toppen af (og pusten fra mig) er der sørme lige et filtermodul mere, før man sendes ind i effektmodulet. Parametrene i dette justeres i et separat vindue.

Wave-vinduet

Her kan man designe sine egne waveforms. Og det er vigtigt straks at fastslå, at dette ikke kun er bølger i det hørbare område. Lfo-waveforms til diverse modulationsbrug kan også tegnes her.
Det er en lidt langhåret sag at tegne sine egne waveforms men hvis man er frisk er værktøjerne her.
Hver bølgeform kan enten beskues som en kurve eller som overtonespektrum, og man kan hoppe frem og tilbage mellem de to modes og lege.
Spektrummet viser de første 64 overtoner, og man kan sørme justere fasen individuelt for dem alle. Det gør oftest ikke megen forskel men på komplekse bølgeformar kan man godt høre det.
Det er jo en form for additiv syntese (som jo bygger på den tese at enhver
lyd kan opsplittes i en grundtone og et antal overtoner i ren sinus).
Det betyder dog ikke at Absynths waves i rent faktisk kan sige enhver lyd, hvilket man kan forvisse sig om ved at prøve den ret tvivlsomme aiff-importfunktion. Årsagen er todelt: Man kan kun rykke på de harmoniske overtoner, og det ville kræve at man havde en separat envelope for hver enkelt overtone.
Jeg vil egentlig anbefale at man bare leger sig frem her. Hvis man gerne vil lære noget om overtoner er det en god øvelse at importere nogle fabriks-bølgeformer og studere dem. Det er en leg, som kun giver mening, fordi synthen sidder på en stor computerskærm.

Envelope-vinduet

Sammen med effektvinduet gør dette virkelig en forskel for Absynth. Hvorfor arbejde med 4-6 eller otte envelopepunkter? En Absynth envelope kan være på op til 68 punkter.
Dette kan synes helt overdrevet, men er fordi man begrænser sig til at tænke på envelopes i traditionelle termer: Indklingning og udklingning.
Med Absynths envelopes kan man lave langstrakte forløb på filter eller hvad man lyster.
Kurverne kan loopes og låses til et tempo i BPM, og det hele bliver til en mærkelig blandform af arpeggiator, elastisk sequencer og almindelig mærkelighed.
Lad mig bare sige det sådan, at man får lavet nogle loops, som jeg ikke kan se mulige, eller i bedste fald overordentligt besværlige, at lave med en almindelig midi-opkoblet synth.

LFO-vinduet

Absynth har tre LFO'er som kan modulere en stribe parametre samtidig. Der er ikke en decideret modulationsmatrix (alt kan modulere alt), men mulighederne synes rigelige.
Især vil jeg fremhæve sample-and-hold funktionen. S-a-h betyder, at LFOen følger kurveformen men fastfryser værdierne i faste intervaller. Hvis LFOen styrer filtret ændrer det sig så i små ryk. Dette virker særlig godt på Absynth, fordi man selv kan tegne kurveformen.
Nederst er der muligheder for at modulere LFO-paremetrene med midi-controllers.

Effekt-vinduet

Egentlig er det ret simple delay-baserede effekter, som Absynth kan byde på. Ingen rumklange eller lignende. Men nu bliver det løjerligt. For én af de ting som slår én, når man ruller igennem fabrikslydende, og leger lidt med dem, er hvor meget disse effekter gør for nogle af lydene.
En guitaragtig looplyd ved navn Vulcan Berimbau, er grundlæggende bare en impulsagtig tikken. Men igennem et omhyggeligt justeret multicomb-filter er lyden fænomenal.
Multicomben består af seks uafhængige delays med filtreret feedback. De andre effektmodes er Pipe-, som er en slags waveguide. Ikke noget fancy psysical modelling her, men den er god til at lave stereoeffekter.
Sidst er en multitap som er et delay med tre udgange på delay-linjen.
Som sagt skal man tænke lidt utraditionelt på ordet effekt her, fordi de virkelig kan tage del i at skabe en lyd, ikke bare pynte på den.

Midi-vinduet

Jeg vi ikke skrive så meget om dette – det er noget tørt. Ikke alle parametre kan assignes til midi-controllers – ganske få faktisk, men det er heller ikke nødvendigt. Der er mere end nok at rive i på skærmen.
Man kan selvfølgelig også vælge hvordan udvalgte parametre skal reagere på velocity, og som noget helt-til-gulvet langhåret, kan man tegne keyfollowkurver i frihånd (se billede) for en række parametre. Det som det betyder, er f.eks. hvordan filterfrekvensen skal ændre sig alt efter hvilken tone man anslår. Skal det stå lavere for dybe toner end for høje, eller ens – eller måske forskelligt for hver eneste tangent.
Det er lige ved, at jeg synes, at dette er for meget. Der kan jeg nu bedre forholde mig til en simpel keyscaling-parameter, som er 0 hvis kirven er flad op til 1 hvis den er lineær osv.

Record-vinduet

Det er oplagt at bruge Absynth til at udvikle loops, som herefter kan afspilles i en audio-sequencer eller en sampler, (soft eller hardware…) Til dette formål har Absynth en simpel Record-sektion, som optager outputtet fra programmet (der er ikke noget billede af dette lille vindue).
Der er ikke tale om harddiskrecording. Modulet indspiller til RAM og den tilgængelige indspilingstid afhænger af, hvor meget hukommelse man har allokeret til programmet.
Efter indspilning kan optagelsen gemmes som en Aiff-lyd – et format, som alle lydprogrammer kan læse.

Lydbedømmelse

Som sagt er Absynths lydunivers hentet et pænt stykke ude på overdrevet. Men mærkelige lyde trænger sig på i al slags musik, og har man brug for en simpel baslyd, kan den altså også godt klare det.
Lyde som Todd Dockstadter og Atom Celled 2 er sære på en, ja, tjekkisk måde, mens flere af de techno-agtige loops er helt uimodståelige.
Hvis jeg skal vurdere lydene teknisk, er jeg også imponeret. Der er smæk på både top og bund og en god dynamik i lydene. Hvis man synes at en af lydene mangler en effekt, som Absynth ikke selv kan klare, er det jo det rene svir at køre synthen som plug-in i Cubase eller Logic, hvor man jo bare smider et effekt plug-in efter synthen.

Betjening

Der er ingen tvivl om, at Absynth er en dyb synthesizer. Det er karakteristisk at idemanden ikke har forsøgt at barsle med en helt ny form for syntese (som man jo typisk giver et fancy navn som Z-plane morphing, eller lignende).
Man har mere forsøgt at tage gængse principper og så køre dem så lang ud som overhovedet muligt.
Det indebærer en betjeningsflade, som er overskuelig, men ikke ligefrem nem. Man begynder ikke at lave sine helt egne lyde på Absynth den første halve dag, og indlæringskurven er ret hård.
I envelope- og wave-vinduet er der tæt på helt frie muligheder for at forme kurverne, men den ultimative frihed betyder også at man ofte ikke ved hvor man skal begynde og slutte.
Dele af programmet virker meget intuitive, mens andre kræver en grundviden om lydopbygning for at man får det fulde udbytte. Til alt helt findes der et godt internetforum, som udveksler Absynth-lyde, så hvis man er villig til at investere tiden i at dissikere disse lyde for at se hvad der gør dem gode, er det besværet værd.

Konklusion

Absynth startede som standalone lydprogram, og en af de ting som Native Instruments har arbejdet hårdest med, er at gøre programmet tilgængeligt som VST-instrument. Det er jo ikke så sært, fordi "plug-in" er et af tidens populæreste ord i studie-slang.
Mine midi-problemer omtalt i begyndelsen styrker en bekymring om, at standalone-driften ikke er helt ligeså stabil som plug-in-driften, hvilket er urimeligt, eftersom at f.eks. Logic Platinum er en ret dyr (omkring kr. 8.000) rygsøjle, men mindre progrmmaer kan selvfølgelig også bruges.
Én gang oplevede jeg noget rigtig mærkeligt. Jeg kunne ikke få envelope-vinduet frem og den lille animation, som er der når man åbner vinduer, antydede at vinduet simpelthen åbnede uden for skærmarealet, hvor jeg jo ikke kan hive fat i det med musen. Min Macintosh-erfaring ledte mig til at skrotte Absynths preference-fil fra systemmappen. Dette hjalp men indebar en reautorisation af programmet, og man kan ikke forvente denne slags intuition af en begynder, som ville kunne sidde fast rigtig længe.
Som altid er de angivne mindstekrav en anelse optimistiske. Bevares, programmet kan da køre på en 300 MHz-maskine, men hele plug-in-ideen beror jo på, at man tillige har et større audioprogram og alle fald et par effekter kørende samtidig med. Så en velvoksen G4 må anbefales for at få godt med blæs ud af programmet.
Designet er for mig anelse for eventyragtigt, men hva’ pokker – programmet har jo personlighed.
Lyden er til en klar topkarakter. Aldrig før har en softwaresynthesizer haft så meget egenart og originalitet. Prisen er tilpas. Det lyder jo billigt at få en supervild synthesizer for knap 2.400 kr, men det kræver altså også en temmelig vild computer at få magt ud af den.
Jeg er faktisk ikke i tvivl om at en senere version vil kunne høste topkarakter, men denne gang bliver det til fem.

Mindstekrav

Macintosh PowerPC 300 MHz

64 MB Ram

Midi-interface

20 MB HD-plads

MacOS 8.6

Opcode OMS eller Motu FreeMIDI.

Testmaskine: 400 MHz G3, 320 MB Ram/1 MB Backside cache. Mac OS 9.1, OMS midi.

Understøttede lydsystemer

Apple Sound Manager (intern)

ASIO

Direct Connect

MAS



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk