Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - Fagre nye Nuendo - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
19-09-2001

Fagre nye Nuendo


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: Frederik Sunne

Nuendo er et program, som der er blevet talt meget om. Det er blevet lovprist for sin stabilitet og har føjet en ny facet til det tyske softwarehus Steinberg

Sidste år udkom et meget ventet program: Nuendo. Programmet er udviklet af firmaet Steinberg, som desuden er kendt for at have udviklet programmer som Cubase og Wavelab. Nuendo er endnu et de såkaldte DAW (Digital Audio Workstation) ligesom Steinbergs Cubase, Emagics Logic, SEKDs Samplitude, Digidesigns Pro Tools og Cakewalks Sonar. Men, hvorfor så lave endnu et DAW, når der findes så mange i forvejen?
Jo, Steinberg er nok kørt fast i at lappe på Cubase, som af forskellige årsager har fået lidt af et imageproblem blandt professionelle. Med Nuendo er man begyndt helt forfra. Nuendo skal dog ikke ses som et nyt Cubase, da Nuendos udviklingshold intet har at gøre med Cubases. Desuden er Nuendo primært bygget til post-produktion – men er også i høj grad egnet til musik-produktion.

Hvad er Nuendo?

Nuendo er et 200-spors (!) multispors-program med mulighed for alverdens automatisering. Endvidere kan programmet fjernstyres ved hjælp af eksterne enheder såsom Steinbergs Houston. Men vigtigst af alt: Nuendo er 100% baseret på CPU-kraften i din maskine – det vil sige at det ikke kræver dyre, ekstra DSP-kort for at fungere.
I takt med at CPU’er (eller processorer om man vil) de senere par år er blevet meget kraftige, går tendensen væk fra, at basere lydsystemer på DSP-kort. Steinberg har desuden – i samarbejde med blandt andre RME og Apogee, udviklet en håndfuld eksterne enheder såsom konvertere og en Timelock – dog uden at man behøver at benytte sig af dem for at bruge Nuendo.

Brugergrænsefladen

Nuendo har lånt en del af den grafiske brugergrænseflade (herefter kaldet GUI – guidance user interface) fra Steinberg – hvilket er en klart fordel for tidligere Cubase-brugere, som hurtig vil føle sig hjemme i Nuendo. Selve GUI’en opdateres noget sløvt – ligesom man kender det fra Cubase.
Selve hovedvinduet består af en masse spor, som enten kan være typen Audio, MIDI, group, Video eller være et spor, som fortæller hvorledes automatiseringen af et lydspor skal foregå. Hver spor kan skaleres frit, så nogle spor rent grafisk kan være større end andre. Desuden kan man skalere waveform-delen af sporet – så har man et audiospor, som er indspillet lavt, er det muligt at "skrue" op for grafikken så man bedre kan orientere sig. Dog har Steinberg glemt at lave et pejlemærke i skaleringen, så man efter at have stillet på skaleringen har mulighed for at finde tilbage til det uskalerede udgangspunkt; hvilket er lidt irriterende. Man kan frit rokere rundt på sporerne, om end det tager lidt tid for Nuendo at opdatere, hvilket resulterer i, at Nuendo fryser i et sekund eller to.
Naturligvis er det også muligt at zoome ind og ud i hovedvinduet både horisontalt og vertikalt. Men, ved at gøre det, afslører Nuendo, at den er lidt langsom til at håndtere grafik – hvilket godt kan være lidt af en pine. En pine er det også, når man skal have fat i et plug-in i Nuendo. Man bliver nemlig præsenteret for en liste over alle de VST-plugins, man har installeret. Såfremt listen strækker sig over mere end en hel skærmhøjde, skal man laaaangsomt scrolle ned for at finde det ønskede plug-in, hvis altså dette ligger langt nede i rækken.
Endnu værre er det, hvis man skal over til sine Direct-X plug-ins. Her skal man nemlig forbi alle sine VST-plugins for til sidst at kunne komme over til sine Direct-X plugins. Dog kan man, vha. af stifinderen, lægge nogle af sine VST-plugins (altså. dll filerne) i underbiblioteker, hvilket gør listen mere overskuelig.
I lighed med andre programmer, som f.eks. Logic, kan man i Nuendo lave forskellige skærmopsætninger (screen layouts), så man hurtigt kan skifte imellem forskellige skærmopsætninger – hvilket er en rigtig god ting. En anden god ting er, at Nuendo gør god brug af den højre museknap (jeg fatter ikke, at Mac-folk kan undvære den), som giver en masse ekstramenuer – hvilket er meget tidsbesparende. Alt i alt er GUI’en logisk opbygget, hvilket gør, at man hurtigt kan klare den ønskede handling til trods for, at grafikken er lidt sløv.

Mixeren

Grundpillen i ethvert DAW-program er mikseren. Mikseren i Nuendo lægger sig, i kraft af sin grafiske fremtræden samt funktionalitet, tæt op ad mikseren i Cubase 5.0 – hvilket desværre ikke ubetinget er en god ting. Dette fordi at mikserens kontroller er for små og gnidrede. F.eks. er panorerings-kontrollen en lille irriterende grøn streg, som kræver øvelse at ramme. Derfor er det en rigtig rar ting at have en stor skærm for at kunne ramme mikser-controllerne.
I lig med de fleste andre DAW-programmer, er Nuendo ikke udstyret med en 180 graders fasevende knap, hvilket er så fjollet. Derfor må jeg ofte bruge en af de 4 inserts på et fasevende-plugin!
Såfremt man har mange spor, med tilhørende kanaler, er det ikke muligt for alle kanalerne at være på skærmen på én gang. Dette resulterer i, at man skal navigere frem og tilbage vha. af scroll-baren i mikservinduet – hvilket er langsomt og gør at man hurtigt mister overblikket. Det ville have været bedre hvis Steinberg havde ladet sig inspirere af Logics måde at håndtere problemet på, da man i Logic kan sammensætte sin egen mikser med det antal kanaler man ønsker på skærmen. Desuden giver Logic mulighed for at fylde hele skærmen med kanaler i modsætning til Nuendos lille, statiske vindue.
Én væsentlig forbedring fra Cubase’ mikser er, at Nuendo ikke opretter en kanal i mikser-vinduet jo mindre kanalen rent faktisk er repræsenteret i projektet. I mikseren er det desuden muligt at oprette grupper, som Nuendo har valgt at kalde busser. Dog er det ikke muligt, at sende en bus videre til en anden bus – hvilket kan være meget nyttigt hvis man vil submikse.
Mange tror, at alle digitale miksere lyder ens, når de mikser digitale signaler, men der kan faktisk være stor forskel. Forskellene kan bl.a. være grundet mikserens interne bit-præcision, DC-offset og mikserens routing. Til trods for Nuendo-mikserens grafiske problemer synes jeg, at den lyder rigtig godt – i mine ører mindst lige så godt som Logic, som også lyder fint. Så alt i alt indeholder Nuendo ikke verdens mest sexede mikser, men lyden er lækker, og det er vel det der tæller.

Filhåndtering

Nuendo er lavet efter princippet om, at alle audio-redigeringer er "ikke-destruktive" – hvilket betyder, at man altid kan fortryde en handling på et lydspor og ikke bare den seneste handling men alle handlinger. Når man fader et audio-spor laver Nuendo en ny fil, som lige netop indeholder det pågældende fade. Dermed er original-lyden intakt, og man har derfor mulighed for senere at ændre faden. Ønsker man at processere en effekt (offline) på en del af et audio-spor, vil Nuendo ligeledes spørge, om man vil lave en ny kopi af den berørte del af lyden – hvilket er rigtig smart. Det gør selvfølgelig, at man bruger mere harddiskplads, samt at Nuendo skal læse en masse forskellige filer ved afspilning – hvilket kan gå ud over antallet af spor, som Nuendo kan afvikle. Derfor er det en god idé at defragmentere sin harddisk en gang imellem.
Hopper man ind i vinduet: "Pool" ser man en grafisk repræsentation af alle sine audio- samt evt. video-filer. Her er der mulighed for at lave underbiblioteker til sine filer, så man bevarer overblikket.

Afspilning

Nuendo indeholder mange indstillingsmuligheder mht. ASIO buffer-størrelser samt evt. prioriterering af audio-afvikling, så denne er prioriteret højere end andre afviklinger – såsom MIDI. Såfremt ens computer indeholder kvalitets hardware, skulle der derfor være gode muligheder for at få Nuendo til at afspille rigtig mange spor samtidig med at man optager. Jeg testede min maskine og fik den til at afspille 66 mono-spor i 44.1 KHz/24-bit spor samtidig med, at jeg optog to mono-spor i samme kvaltietet. Dette er meget imponerende. Det skal dog retfærdigvis siges, at jeg ved den førnævnte test ikke benyttede nogen plug-ins – hvilket ville have sænket antallet af spor betydeligt. Dog har jeg med held haft 20-30 plug-ins åbnet samtidig, hvilket benyttede ca. 80% af min CPU, og stadigvæk afspille 30-35, 44.1 KHz/Mono/24-bit spor samtidig!
Så man forstår godt, at flere og flere dropper de meget dyre DSP-løsninger for at vende blikket mod programmer som Nuendo, som kun kræver en veludrustet PC eller Mac.

Automatisering

Automatisering betyder, at elektronik går ind og erstatter manden bag mikserpulten. Når man i gamle dage lavede det endelige miks, måtte man selv sidde og skrue op og ned på mikserpulten, både for de enkelte spor-niveauer men også for mængden af effekter. Dette er tidskrævende, da man jo må starte forfra, hvis man laver en fejl.
Hvis der skulle bruges mere end to hænder til at justere samtidig, måtta man tilkalde assistance!
Senere fik man automatiserede pulte – som kunne "optage" parameter-skift i løbet af en sang – for derefter at kunne "afspille" dem igen.
Mange DAW-programmer bruger denne form for tankegang – inklusiv Nuendo. Heldigvis har man i Nuendo mulighed for at automatisere vha. kurver. Dette bevirker, at man nemt kan rette på en given automatisering og desuden lave minimale ændringer, som ville være svære at lave på en fysisk mikserpult. I Nuendo er det muligt at skrue op og ned for Aux-send volumen for alle slags plug-ins, men med VST plug-ins kan man endvidere automatisere alle plug-in’ets parametre, hvilket giver en masse kreative muligheder. Automatiseringen i Nuendo fungerer udmærket, selvom man kan mærke, at det sløver programmet en anelse. Den eneste ulempe er, at en automatisering fylder et helt spor, og hovedvinduet derfor hurtigt bliver uoverskueligt.
Det er dog muligt at "gemme" automatiseringsporene – men det bliver hurtigt til en masse muse-klikkeri. En mere optimal løsning havde været, hvis man kunne lave biblioteker til audiospor, ligesom man kender det fra Logic. Men, jeg må indrømme, at jeg begejstret over automatiseringen i Nuendo, som giver magten og kreativiteten tilbage til brugeren.

Audio-editering

Nuendo tilbyder gode muligheder for at editere og processere audiospor. Editeringen foregår ved at man dobbeltklikker på et audio-spor, hvorefter man bliver præsenteret for at nyt vindue, hvor man kan klippe løs. Endvidere er det nemt at processere dele af audio-spor med plug-ins (så man skriver en helt ny audio-fil hvor effekten er med). På den måde kan man undgå at løbe tør for CPU-kraft.

Effekter

I lighed med alle andre DAW-systemer er Nuendo også født med en pæn bunke effekter. De fleste af effekterne er identiske med de effekter som følger med Cubase, mens andre bygger på heftigt genbrug fra Steinberg effekt-udviklings firma: Spectral Designs tidligere produkter. Effekterne i Nuendo tæller:
Dynamics-effekten, som efterligner en kanal-strip fra en analog mikser med en kompressor og et gate. Det er ikke godt at vide hvilken mikser, der har været forbilledet, for lyden er bestemt ikke i top. Kompressoren pumper, og gate’et lyder ikke overraskende ligeså dårligt.
Nuendo er også udstyret med hele to rumklange. Den store NuendoVerb er fuldstændig identisk med rumklangen i Cubase 5.0. Rumklangen er hæderlig men imponerer dog på ingen måde. Den mangler elegance og livagtighed og er derfor noget død og kedsommelig at lytte til. Desuden er der meget begrænsede muligheder for at indstille selvsamme rumklang. Så kommer vi til Nuendo’s indbyggede vittighed: NuendoVerb3, som er intet mindre end Cubase’ 3.5 gamle rædsomme Wunderverb i ny forklædning. NuendoCompressor er en 3-bånds kompressor, som tydeligvis har nuppet båndsplitteren fra Spectral Designs udmærkede 3-bånds forvrænger Quadrafuzz. Dog er båndsplitteren ikke særlig velegnet til brug i en kompressor, og resultatet er da også derefter. Kompressoren kan kun bruges kreativt til at smadre med, men kan på ingen måde bruges som en "normal" multibåndskompressor. Nuendo har også indbygget en equalizer på hver kanal, som tillige kommer som separat effekt til brug på master-kanalen. Der er ikke meget at sige om Eq’en andet end, at man skal holde sig fra den, hvis man ikke er tilhænger af dårlig equalisering.
Chopper er en tempo-sync’et amplitude-modulator, som er meget sjov, men med begrænset brugbarhed. Dernæst har vi Double-delay, som er en simpel tempo-sync’et ekko uden det store sus. Der bydes desuden på hæderlig distortion samt en overdrive, som sagtens kan bruge til at knase en elektrisk guitar godt til. Phaser, chorus samt flanger minder meget om hinanden både i lyden og i kritik-punkter. De er lydmæssig rimelige, men utrolig kedelige og ikke særlig anvendelige – og personligt har jeg hørt gratis VST-plug-ins, der lød bedre. Menukortet byder også på en ligegyldig stereo-spreder, som der i forvejen findes utallige af; både kommercielle samt gratis. Til sidst er der den temmelig sjove Symphonic, der en hybrid imellem en chorus/flanger samt auto-panner. Symphonic er okay, men igen sparsom i sin anvendelse.
Som det nok fremgår, var jeg mildest talt skuffet over, at et så dyrt produkt som Nuendo byder på så tåbelige effekter. På dette felt halter Steinberg væsentlig efter Emagic Logic, som byder på langt mere brugbare effekter i bedre kvalitet.

MIDI

Da Nuendo 1.0 udkom, klagede de fleste over at MIDI-delen var meget begrænset. Sådan er det ikke mere, da MIDI-delen nu stort set er identisk med den man finder i Cubase. Personligt bruger jeg kun de mest almindelige MIDI-funktioner og har derfor ikke mødt nogle begrænsninger i Nuendo. Jeg skal dog ikke kun sige om andre meget tekniske MIDI-brugere vil finde Nuendo primitivt. Jeg synes ikke Nuendo er så "tight" som man kunne forvente – dog uden at jeg synes det er et stort problem. VST-instrumenter har derimod problemer i Nuendo. Timingen forrykker sig nogle gange 1-2 millisekunder uden grund, hvilket er fjollet reklame for Steinbergs eget VST-format. Men, derfor kan man vel også forvente, at fejlen snart blive rettet.

Konklusion

Nuendo er kommet for at blive – ingen tvivl om det. Programmet er allerede blevet meget populært indenfor specielt spilbranchen. Programmet er så nemt at gå til, at Emagic og Digidesign burde skamme sig over at komplicere verden for mennesker som mig, der finder deres brugergrænseflade så svær at beherske – i hvert fald uden konstant roden rundt i diverse forfærdelige manualer. Med den seneste version af Nuendo har Steinberg desuden fået styr på nogle af de mest irriterende fejl, som tidligere var at finde i programmet; hvilket var tiltrængt. Desuden er programmet meget stabilt – faktisk er der gået uger, hvor det slet ikke er gået ned for mig. Hvis det så endelig gik ned, var det i tilfælde, hvor et plug-in godt kunne have forårsaget det.
Klagepunkterne er dog at grafikken er for langsom, og at mikseren mildest talt er usexet. Desuden er der de unødvendige begrænsninger, som f.eks. maksimal 8 aux-send effekter samt 4 insert-effekter på hver spor. Og så naturligvis at de medfølgende effekter er så ringe. Men, det største klagepunkt er vel prisen. Jeg kan ikke se hvorfor man ikke har lavet en version af Nuendo, som kun er møntet på musikbrug – det vil sige at man har klippet alt fra, der er unødvendigt for en musiker. Denne version af Nuendo kunne så sælges for 7.000 kr. – hvilket må siges at være en fair pris.
Til trods for de mange hårde ord har jeg nomineret Nuendo til at modtage fem velfortjente Soundcheck-kasser. Dette grundet den lækre automatisering, stabiliteten, det intuitive interface og lyden. Flere gange under testen sagde jeg til mig selv: "Hvor ville det være fedt hvis jeg trykkede på X og så gjorde Nuendo Y" – og rent faktisk forholdte det sig ofte sådan. Det er første gang jeg har oplevet det i et lydprogram.
Endvidere er holdet bag Nuendo flittige til at komme med opdateringer, som retter rigtig mange fejl, og programmet er derfor ved at blive tæt på fejlfrit.

Testmaskine

866 MHz PIII med Asus CUSL-2 bundkort

256 MB RAM.

3dfx Voodoo 3 grafikkort

2x IBM Ultra-ATA IDE harddiske

2 x Creamware Pulsar 1 kort

OS: Windows 98 SE



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk