Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - En synth med K på… - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
09-04-2002

En synth med K på…


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af:

Lige før jul kom Novations Virtual analog synthesizer, A-station på markedet, og nu følger så keyboardversionen, K-station. K-station er et hot lille keyboard med masser af lydmuligheder.

Novation grundlagde deres produktlinje for ca. otte år siden med Bass-station og Superbass-station, forgængerne til disse nye maskiner. Det var dog monofoniske maskiner, hvor både A-station og K-station er 8-toners polyfoniske.

Første indtryk

Lige pakket ud af kassen virker den robust, og de 25 dreje-potmetre og fire slidere virker stabile og giver en god modstand når de drejes/flyttes. De 29 trykknapper er af "viskelæder"-typen som efterhånden er standard på meget grej. 400 memory-locations fordelt på 4 banke (B1 – B4); 2 banke (B1: 100-199 og B2: 200-299) er fyldt op med rigtig gode factory presets, de to sidste er "tomme". Alle programmer kan dog overskrives. K-station har 8 toners polyfoni plus monofonisk mode. Alt i alt: det tegner godt. Lever den bare op til sit ydre, er alt i orden.

Opbygning

Selve frontpanelet virker meget overskueligt og logisk opbygget. Har man før arbejdet med en analog synthesizer, vil man hurtigt finde sig til rette med denne. Set fra venstre mod højre er funktionerne på den øverste del af synthen følgende: Tre VCO’s, mixer med ext. in, VCF (12 dB + 24 dB filter dvs. 2 pole og 4 pole) 2 LFO’s og 2 envelopes. Alle disse er udstyret med hardware kontroller – altså lige til at ændre i realtime.
Under disse kontroller er "software-delen" med under-menuer etc., startende med master volumen (+ octave up/ down knapper), arpeggiator, effects (delay, reverb, chorus, distortion, EQ, panning og vocoder,– som alle kan bruges samtidigt), 16 karakteres LCD- display med regulérbar kontrast- og program-/ page up-/down-knapper og data-/ program-pot) og til sidst: menu-/ numerisk tastatur, hvor alle de mere specielle funktioner for hardwaredele, som VCO’s, VCF’s, LFO etc., findes.
Sidst, men ikke mindst, er der selvfølgelig et pitch- og et mod-wheel samt en 25 tangenters (2 okt.) anslagsfølsomt keyboard. Det har en god hurtig respons, – men virker dog lidt kort, når man bevæger sig ud over monofonisk mode. Ligeledes har det ikke aftertouch, men maskinen reagerer dog på dette over MIDI.
Tilslutningsmulighederne på bagsiden er også helt ok. Der er: left/right out, audio in, MIDI thru/out/in, power in, phones out og, naturligvis, on/off-knappen.

Lydprogrammering

Som nævnt før: Har man været i nærheden af en analog synthesizer før, er det ikke noget problem at finde rundt på K-station.
Oscillatorerne har alle de gængse waveforms plus en ekstra funktion, hvor de fordobles til f.eks double saw, hvor oscillatoren forstemmes fra sig selv. Dette er ikke specielt godt forklaret i manualen, men sker v.hj.a. pw position-kontrollen. Det giver en mere "fed" lyd, som kan moduleres vha. LFO2, så én VCO lyder som to. VCO1 og VCO2 kan også hard-sync’es til overtone-sweeps. Der er endda blevet plads til en FM-funktion (VCO2 og VCO3), der kan fades ind og ud med egen attack/decay FM-envelope (under env’s menuen).
Filteret er et 12 dB / 24 dB lowpass filter (12 dB var Oberheims varemærke i forgangne tider, 24 dB var Moogs). Filteret er lidt svagt i self-oscillation og skal have et input for at virke, – i mine øjne en svaghed, når man benytter filteret i egensvingning til f.eks bass drum.
LFO har en ekstra delay-funktion til realisering af indsvings vibrato (LFO’en starter efter et stykke tid, og der fades langsomt op – ikke bare en brat start).
EQ’en i effekt-sektionen har også tilknyttet en LFO, der ændrer center-frekvensen og giver lyden mere liv.

Eksternt trig

De to envelopes har et lille "tvist": de kan trigges fra audio-inputtet, og dermed kan man f.eks bruge en K-station til at erstatte en akustisk stortromme. Outputtet fra trommesporet sendes igennem audio-inputtet til de to envelopes og vóila: nu spiller K-station’en stortrommen. Ligeledes kan de to envelopes hver for sig stilles til at reagere på single eller multiple trigger fra keyboardet.
Ved selve lydprogrammeringen mangler der, i mine øjne, kun én ting: – en "panel"- indstilling (effektivt når man vil lave en lyd fra "scratch"). Her burde alle værdier svare til positionerne af knapper/ taster/ slidere, – så man med et enkelt blik kunne overskue "lyden". Men Novation har på K-station i stedet givet os en smart detalje med i købet, som A-station ikke har: LCD-displayet viser, hvor tæt man er på den oprindelige værdi, (der er gemt i memoryen) når potmeteret drejes. Derved kan man se ændringen og finde tilbage til den oprindelig indstilling, hvilket er en god ide, da man jo som regel finder en lyd, der svarer nogenlunde til det, man ønsker og derefter modificerer den. Ligeledes er der en compare-knap, så man kan checke med originalen, inden man overskriver denne.

Indbygget vocoder

En ekstra bonus er også vocoderen, et virkelig effektivt og sjovt redskab, hvad enten man sætter mikrofon eller f.eks en trommemaskine til. Resultatet er (næsten) altid fedt. Dog kræver det nogen bladren i manualen at få vocoderen til at virke med en mikrofon, da man er nødt til at skifte fra line (fabriksindstilling) til mic. sensitivity. At dette sker i global-menuen tog mig noget tid at finde ud af. Men da det var i orden, virkede alt efter hensigten.
Som man kan se af ovenstående, er det ikke en synthesizer, man når til bunds i lige med det samme. Der er virkelig mange timers arbejde i den for at udnytte alle facetter.

Performance

Når lydene så er programmeret, skal det hele afprøves. Den nemmeste måde er at starte arpeggiatoren (vælg mellem up/ down/ up & down osv., sæt evt. arp latch on til,–så arpeggioen fortsætter når hænderne løftes fra tastaturet). Herefter kan man så manipulere lyden i realtime på alle kontrollerne, såsom filter-frequency og -resonance, envelope, LFO-hastighed, dybde etc.. Disse manipulationer kan også sendes over MIDI til en sequencer, og selvfølgelig kan arpeggeatoren også synkroniseres med denne. Det fungerer upåklageligt og nemt. Lynhurtigt har man fremstillet et grundspor af bas eller effekter.

Konklusion

K-station er absolut en rigtig fed synthesizer, hvad enten man spiller ude eller i hjemmestudiet. Den har et stort potentiale, lige meget om man er til lydeffekter, pads, lead-lines eller noget helt fjerde. I studiet kan det sagtens lade sig gøre at indspille et helt nummer kun v.hj.a. K-station. Dog er man nødt til at indstille sig på at multitracke, da den ikke er multitimbral og ikke har split-/ layer-funktioner. Dette er selvfølgelig et minus live, hvor den nok bedst egner sig til solo, lead -og bass-lines.
Men alt i alt en fed synthesizer med mange funktioner; – de fleste med et par ekstra bonusser, som ligger lidt ud over det sædvanlige og giver den karakter. Om den er merprisen i forhold til A-station værd? Tja, – keyboardet er, selvom det er kort, et plus, men den største fordel er i mine øjne det lækre LCD-display, som jeg ville have svært ved at undvære.
Så…. ja,- den lever i høj grad op til sit ydre.

Plus

Det større display (i forhold til A-station)

400 memories

8 toners polyfoni

De fede VCO’s (med double funktion)

To filter-modes

Vocoder

Alle effekter kan anvendes samtidigt

Realtime-kontrol over langt de fleste parametre

Selve "standalone"-konceptet, hvor man ikke behøver ekstra MIDI-keyboard, effektmaskine osv.

Den utroligt gode lyd

Minus

Keyboardet er med sine to oktaver reelt for kort til en 8 voice polyfonisk synthesizer

Manualen er sine steder lidt kryptisk og forklarer for lidt



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk