Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - Tascam DM-24 - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
19-07-2002

Tascam DM-24


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: Peter Godtfredsen

Yamahas dominans blandt digitalmixere er truet. Tascam DM-24 er en alsidig maskine med overraskende gode effekter.

De digitale mixeres æra slog for alvor igennem da Yamaha i 1997 introducerede den banebrydende O2R. Kun 5 år gammel, men allerede en klassiker, som kan findes i utallige projektstudier og pladestudier verdenen over. Året efter blev sløret løftet for endnu en klassiker, nemlig 01V. Indtil nu, har den været mixeren, der – både prismæssigt og specifikationsmæssigt – var at foretrække til både hjemmestudiemarkedet, samt de mindre projektstudier, teaterscener og lign.
Netop som Yamaha skal til at introducere, eller genintroducere, O2R’eren i en ny og smartere version, har Behringer og Tascam kastet to nye spillere i ringen. Behringers Model hedder MDX3216 og er det tætteste man kan komme på O1V’eren, uden at der står Yamaha på den. Tascams spiller hedder DM-24, og er længe ventet siden den blev vist frem på messerne i 2001. Hvad der adskiller de to mixere, er ikke meget hvis man kigger på de umiddelbare specifikationer, men alligevel egner Behringer sig mest til ét marked, hvor Tascam satser på en andet. Prisen er i den billige ende, for begge mixere, men Tascam er alligevel en trediedel dyrere end MDX3216. Prisen er henholdsvis 20 og 30 tusinde kroner inkl. moms.

Tascam DM-24

Tascam har været på det digitale marked allerede et par år nu. I 98 introducerede de en mindre digital mixer ved navn D1000, og ved årtusindskiftet kom TM-D4000 som ligner DM-24 utrolig meget. Og det er rart at vide at Tascam allerede har været igennem en del udvikling i forbindelse med de forrige modeller, det afskaffer som regel en del børnesygdomme.

Opbygning

DM24’erens forpanel kan groft deles op i otte sektioner. Faderne, transport- og automatisionsområdet, modulkontrolområdet, monitorjustering, parameter-kontrolområdet, biblioteksområdet, analoginputområdet og andre analoge i/o området.
Fadersektionen består af en masterfader samt 16 styk 100 mm fadere med tilhørende mute- og selectknap. Og selv en dovenkrop kan skifte kanal uden de store armbevægelser for faderne er "fingerspids-sentitive" og det er muligt at vælge kanalen ved blot at sætte fingeren svagt på faderen. Det kan dog til tider være rart at denne funktion kan slås fra, specielt når ma arbejder meget på den øverste del af mixeren, f.eks. når man bruger effekter eller Eq, for man støder ofte underarmen eller albuen på de superfølsomme fadere, og vupti... så sidder man pludselig og arbejder på en anden kanal. En fed feature som man straks noterer første gang man tænder for pulten, er at faderne kalibrerer hver gang man start mixeren op.
Transport- og automationsområdet er placeret ned i højre hjørne, hvor knapper er let tilgængelige til enhver tid.
Modulkontrolområdet ligger til venstre for det store display, knapperne (tryk og dreje), kontrollerer hver enkelt kanals Eq, panorering, aux, dynamik og generelle setup (f.eks. subgroup assign). De store V-pot drejeknapper (Rotary Encoders) bruges til at indstille diverse parametre med. Med et enkelt tryk på en knap kan man skifte mellem Eq gain, pan eller aux-indstilninger. Det store display giver et godt overblik over hvert område, dynamik, Eq, aux og setup.
Monitorområdet er umiddelbart straightforward. En kontrolrum lydstyrke, talkback, solo og phones. Dog må det tilføjes at der er rig mulighed for at indstille alverdens parametre der til helt specifikke behov.
Parameterområdet består af displayet, fire drejeknapper med tilhørende knapper, et jogwheel, et locaterområde, og ét keypad med tallene 0-9 hvor hver knap giver adgang til en globale parameter-skærme. En shift-knap, giver adgang til menuer der ikke bliver brug så ofte.
Biblioteksområdet består af fire knapper. En plus- og minusknap, en knap til at gemme alle indstilninger og en knap til at genkalde alle indstillinger. "recall"-knappen kan dog også have en sekundær funktion, nemlig undo. Hvis man i en sidste-øjebliks-kl-5-om-morgenen-kaffe-mixdown-koger skulle komme til at lave ravage i det perfekte mix.

DM-24 i praksis

Man vænner sig hurtigt til at arbejde med DM-24’eren, specielt når man kommer fra en analog mixer hvor man ustandseligt skal omrokere kabler og forsøge at huske, hvordan det nu lige det var tingene var indstillet sidst det blev mixet. Når først man har lavet et setup der egner sig specielt til optagelser, så tager det omtrent to sekunder at genkalde det, for derefter at springe fluks videre til mixdown setup’et der nu bedst passer det givne projekt. Det skal dog siges at det tager lidt tid at gennemskue hvordan man bedst sætter mixeren op, for der er et utal af måder at gøre det på. Det har godt og vel taget mig to uger at få pejlet mig ind på, hvordan jeg bedst får samlet alle dimser og dimsedutter i mit rackskab og udgang fra computeren. DM-24’eren har en "intern patchbay" der gør mixeren utrolig fleksibel uden at man behøver at løsne et eneste kabel. Hver program, eller snapshot, gemmer udover alle indstillinger, såsom EQ, niveauer, effekter og dynamiske instillinger, også patch-konfigurationen.
Og trods at min hjerne er tilvænnet Yamahas infrastruktur, har det ikke taget mig lang tid at vænne mig til Tascams måde at se digi-mixer-verdenen på. Og i grunden er der ikke så lang fra Yamaha til Tascam, hele banden stjæler med arme og ben fra hinanden, gudskelov.
Indgangstrinene er, efter Tascams eget udsagn, de bedste de hidtil har lavet, og trods at mine øre alt for længe er blevet miljøskadet af at lytte på halvdårlige preamps, kan jeg godt høre at det er kvalitet. De bedste jeg har hørt på en digital mixer meget længe.

EQ, kompressor og gate/expander

Equalizeren på DM-24’eren er en 4-bånds med sweep på alle bånd. Båndene kan hæves eller sænkes 18 dB, og båndenes vandring er 31 Hz til 19 kHz. Eq’en er hurtig at arbejde med takket være fire dreje potentiometre samt et lille display der viser et grafisk billede af Eq’en. Hvad der gør det endnu nemmere at arbejde med EQ’en, er muligheden for 99 gemte indstilninger, der sparer en for meget trivielt slavearbejde.
Kompressorerne er enkle at bruge, specielt hvis man tager udgangspunkt i nogle af de presets der allerede findes. En grafisk kurve viser, hvor meget og hvor hårdt kompressoren tager fat. Og lyden er ikke til at klage over, ikke avalon-standard, men gode til all-around brug. Og hvad bedst er, at der sidder ét stk. pr kanal. Så kan alle Funk-soul brothers derude på pumpet beats’ne i vejret over hele linien.
En noisegate eller expander kan assignes til hver kanal, dog ikke subgrupperne.

Effekterne

Tascam har, efter min mening gjort det godt med effekterne i DM-24’eren. De har nemlig fået TC works samt Antares til at levere effektdelen. Outsourcing er altid en god ting. "Koncentrer dig om dine kernekompetencer og outsource resten, så bliver produktet i top!". Jeg kan lige se min gamle mediekoordinator-lærer for mig der med løftet pegefinger overgav os denne visdom. Men i Tascams tilfælde er det lykkedes, TC Works rumklangene er efter min mening stinke-fede, og presets’ne er alsidigt brugbare. Endvidere er der et stort udbalg af fede distortions, delays, ring-modulatorer og ikke mindst Antares Microfone modeller. En ting der dog går mig lidt på, er at der kun er to effekt-blokke. Det er efter min mening for lidt, men mon ikke TC works kunne fedte en lækker lille expansion-box sammen, der passer ind i numsen på DM-24? Desuden kunne det også have været rart, at TC-verbs’ne kunne bruge på begge effekter.

Transport og automatitionsområdet

DM-24’eren kan fungere som fjernkontrol af et stort udvalg af eksterne enheder. Udover en lang liste at Tascam-produkter er DM-24 også i stand til at styre programmer som Logic og Cubase, gennem standard MTC (midi time code). Desværre lykkedes det aldrig mig at få playknappen på mixeren til at få mit cubase til at afspille, heller ikke at få Tascam’en til at modtage MTC fra mit sequenser program. Det er en smule kryptisk at få indstillet tingene ordenligt, men synkronisering er formentligt heller ikke det nemmeste man kan kaste sig over i et studie. Uanset hvad, så er der så mange Sync-muligheder i denne maskine, at den i pricippet kunne bruges hvor som helst, film & videoredigering, lydstudie eller pladestudie.
Automatisering tager lidt tid at komme ind i, faktisk har Tascam lavet en manual, der udelukkende forklarer automatiseringen. Alt kan automatiseres. Niveau’er, mute status, Eq, Aux, Busserne, gate/expanderne, compressor-indstillingerne og endda snapshots. Man kan have op til syv mix gemt i mixeren, hvilket kan være rart når man som nogen, læs undertegnede selv, godt kan lide at arbejde på flere mix på en gang.

Surround anyone?

Hvis man hører til de mere krævende, eller er blevet bidt af en gal hifinørd, så er DM-24’eren blevet toptunet til surround. Der er mulighed for at mixe i 3 forskellige surround modes. 2+2, 3+1 eller dolby 5.1. Hvis man ønsker at bruge dette bliver de otte grupper en slags master for hver enkel højttaler, og det er derfor nødvendigt at have en udgang pr. Bus. Det kan derfor være nødvendigt at skulle investere i en analog udvidelse for at få nok outputs til højttalerne. Mange mindre tv/film/video lydstudier kunne vælge Tascam DM-24 netop pga. denne funtion.

Konklusion

Denne mixer er en rigtigt lækkerbidsken med fede specs og enkel betjening. Lyden på preamp’ene er nok det nærmeste man kommer en fed analog mixer i denne prisklasse. Eq og kompressorer lyder fedt, og et bredt udvalg at presets giver hurtigt et godt udgangspunkt man kan dreje videre på. Automationen er i topklasse, og hele boksen kan synces op.
Når først man har fået styr på sit setup, routing osv. er det en leg at arbejde med krabaten her. Endvidere er hele boksen født med mulighed for at løfte lyden op i de højere luftlag til 96 Khz og 24-bit.
Effekterne er rigtig fede, men man kunne godt savne lidt flere dog, men ofrer man 30 tusinde på en mixer har man formentligt også en enkel eller to fede effekter stående i forvejen. Så derfor kan det ikke slå min idé om fem flotte SC-stjerner ud af hovedet, slet ikke hvis man kaster et kort blik på prisen 29.995,- kr. Alt i alt har Yamaha her fået endnu en værdig konkurrent på banen, der formentlig kommer til at sætte en ny standard for, både hvor prisbillig en digital mixer kan være, men også hvor godt en digital mixer rent faktisk kan lyde.

Specifikationer

32-kanals/8-bus mixer med 6 aux sends.

Medfølgende standard I/O interface: 24 kanals TDIF 8 kanals ADAT, 2 stereo AES/EBU og 2 stereo

S/PDIF. 16 nyedesignede mic inputs, 16 bal. line input og

16 inserts.

Indbygget dynamisk automation

4-bånds parametrisk EQ og compressor/gate/

expander på hver kanal

Indbyggede klange, effekter og mic/speaker modelling

fra TC-Works, Antares og Tascam

100 mm berøringsaktive motorfadere



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk