Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - Det tunge rytmeskyts - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
11-11-2002

Det tunge rytmeskyts


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: Carsten Heller

Ballistix er den seneste sample-bombe fra det svenske firma E-lab der på det seneste har stået bag en hel flok stilsikre og særdeles brugbare lydsamlinger. Som den poetiske undertitel phatboy beats and chemical treats mere end antyder, så bevæger Ballistix sig rundt i lydbaner som de fleste nok kender bedst fra udgivelser med Fatboy Slim og The Chemical Brothers. Men hvis sandheden skal frem, så lyder materialet på Ballistix i virkeligheden mere hen i retning af Layo & Buscwacka! Under alle omstændigheder har vi her et gøre med en sample-cd som primært henvender sig til producere inden for genrer som Nu-Skool Breaks og Tech-House, men som naturligvis også kan bruges som et effektivt krydderi på alternative pop- eller rock-produktioner. Ballistix består – ligesom andre tilsvarende E-lab udgivelser – af både en audio-cd og en cd-rom med wav-filer – den sidstnævnte gør det legende let at bruge Ballistix sammen med software-samplere eller lydredigeringsprogrammer som for eksempel ReCycle!. Grundlæggende indeholder de to cd’er det samme materiale, men der er dog blevet plads til en hel del ekstra lyde på wav-cd’en.

Beats med god røv

Den primære attraktion på Ballistix er de i alt 59 rytmebreaks der hver findes i seks forskellige variationer. På wav-cd’en bliver rytmerne oven i købet præsenteret “spor for spor” (stortromme for sig, lilletromme for sig og hi-hat for sig) så man har mulighed for selv at justere mixet. Desuden er alle de enkeltsamples som rytmerne er bygget op af gjort tilgængelige. Hovedparten af rytmerne lyder lækkert og har den helt rigtige kombination af “god røv” og masser af fremdrift. Men desværre støder man også på enkelte tilfælde af lidt for sjusket rytmeprogrammering og de skæmmer naturligvis glansbilleder en smule. Ud over de mange rytmer indeholder Ballistix en sektion med instrument-loops og FX-samples – den tæller i omegnen af 300 loops og samples. Udbuddet spænder fra forvrængede 303-basgange over gakkede scratchloops og synthlyde til sygeligt filtrerede stemmesamples. Hovedparten af dette materiale er både inspirerende og særdeles brugbart.

Brugbart tempo-tyranni

Mens de fleste lignende sample-cd’er kan tilbyde brugeren beats og loops i en række forskellige tempi, så har folkene bag Ballistix valgt at opdele alle instrument- og rytmeloops i kun to tempo-kategorier: 135 bpm og 140 bpm. Umiddelbart kan den manglende tempo-variation måske virke som et svaghed, men den stramme tempo-opdeling har sine fordele. Blandt andet er det meget lettere at kombinere elementer fra de forskellige rytmeloops på kryds og tværs når man ikke først skal bruge tid på at justere sig ind på det rigtige tempo.

Ensporede trommesamples

Som en sidste godbid indeholder Ballistix i alt 143 ”løse” trommesamples fordelt på kategorierne BassDrums, Snares og HiHats. Desværre er der ikke den helt store lydmæssige variation i udbuddet, men til gengæld falder de løse trommesamples fint ind i den stil der præger de mange rytmeloops. Den alvorligste mangel ved samlingen af trommelyde er imidlertid at der ikke er et eneste crash at finde – et ellers næsten uundværligt virkemiddel i denne type produktioner. For al retfærdigheds skyld skal det dog nævnes at der rent faktisk gemmer sig i alt seks “løse” crashlyde rundt omkring på wav-cd’en – det kræver blot en smule efterforskning at finde frem til dem. Nå, men nu må det være slut med det brokkeri. For i virkeligheden er Ballistix en fremragende sample-cd – ikke alene er den et solidt og stilsikkert produktions-værktøj, den fungerer også som en værdifuld kilde til inspiration.



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk