Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - HP Envy Beats Edition - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
11-01-2011

HP Envy Beats Edition


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af:

HP er klar med deres første bud på en dedikeret musik maskine. Vi kigger her nærmere på hvorvidt HP lykkes med projektet

I en tid hvor gadgets oversvømmer os, og hvor vi hele tiden er tvunget til at være online er det at lave bærbare produkter blevet til en kamp hvor kun de stærkeste overlever. Man kører ikke en tur med bus i en større by med respekt for sig selv, uden at mindst halvdelen af passagerne har et headset godt forplantet i ørene. Til trods for at det er blevet voldsomt trendy at høre podcasts eller musik på farten, så har rigtig mange producenter valgt at ignorer reel vellyd frem for udseende og funktionaliet. På det seneste har især Apple dog valgt at satse mere på lyden, hvilket også har resulteret i at MAC har været den fremtrædende bærbare computer når det kom til musik. Dette har HP dog valgt at udfordre, og det er præcist hvad man har gjort med deres nye bærbare, udviklet i samarbejde med hip-hip produceren Dr. Dre der nok bedst er kendt som manden bag Eminem og 50 cent. Computeren, med navnet HP ENVY 14-1100 Beats Edition, er skabt til at levere den bedst-mulige lyd en bærbar kan præstere, uden at komprimere resten af den generalle ydeevne, spørgsmålet er så om hvorvidt HP kan vælte MAC af tronen.

Designet

Lad mig starte med at sige at udseendesmæssigt kan HP i hvert fald sagtens følge med MAC. Selve indpakningen oser af luksus, og der er tænkt på detaljen i alle dets fasetter. I pakken finder vi, udover computeren og et lille itui til denne, et par høretelefoner fra Dr. Dre, strømledninger og div. Manualer.
Computeren er helt sort med et enkelt rødt ”b” på toppen. Tasteraturet er nemt at bruge, med rødt lys for at holde stilen, og man føler virkelig at man sidder med en computer der kan nogle ting. Touchpatten kræver lidt tilvending, men når man har, fornemmer man at det er væsentligt nemmere at bruge denne end rigtig mange andre bærbare computer undertegnede har siddet med. Når computeren er åbnet sidder der øverst et såkaldt HP TrueVision HD Webcam, der viser billedet rigtig flot. På siderne findes der alt hvad man kender fra andre maskiner, dvs. Lyd, usb, cd, ethernet osv. Det eneste med selve designet som man kan have et problem med er vægten. Når det ekstra batteri som følger med er installeret vejer HP Envy en del mere end en gennemsnits bærbar gør, hvilket ikke passer godt ind i filosofien med at den skal kunne bruges overalt. Til gengæld må man sige at det ekstra batteri gør at den holder strøm for evigt. Der følger et 8-cellers lithium-ion (Li-Ion) batteri og et ekstra 6-cellers polymerbatteri med, hvilket som sagt gør at man kan bruge voldsomt langt tid uden at computeren er sat til strøm. Mens denne artikel bliver skrevet sidder jeg på syvende time og har stadigvæk omkring 30% tilbage. Om dette udligner den ekstra vægt må man selv vurdere. Personligt må jeg indrømme at den blev tung at sidde med i længere tid.

May the force be with you

Da jeg snakkede med HPs serviceafdeling fik jeg at vide at maskinen var rigeligt stor til også at kunne bruges til at producere musik. Dette er selvfølgelig et vidt begreb, men Envy Beats Edition kommer med en i7-720QM processor på 1.6gzh, hvilket umiddelbart ikke virker af meget, men man må sige at i7 processorne levere rigeligt med kraft til både det ene og det andet. Sammen med 4 GB DDR3 ram, med mulighed for yderlige 4 GB, hvilket skulle tilfredsstille de fleste behov om lydrendering. Endvidere kommer Envy med et ATI Mobility Radeon™ HD 5650 grafik med 1 gb dedikeret DDR3, 640 GB harddisk og selvfølgelig div. Forbindelses muligheder såsom BlueTooth. Hvad der dog virkelig skinner igennem er dens 14,5” High-Definition HP BrightView Infinity LED-skærm, der virkelig levere et fantastisk flot billede. Hvad der dog virkelig kan undre er at både HP service afdeling og deres hjemmeside var ude af stand til at fortælle mig hvilket lydkort der sidder i maskinen, hvilket ikke ligefrem giver mening eftersom det, på trods af alle dens flotte specs, jo er lyden der skal være i højsædet.
HP Envy Beats edition kommer med Windows® 7 Home Premium 64-bit preinstalleret, og man må sige at HP virkelig har gjort det nemt at være computerejer. Konfigurationen er yderst simpel og lige til at gå til. Opstartstiden er ikke impornerende, hvilket skyldes den forholdsvist langsomme harddisk man har valgt at bruge. Når computeren er konfigureret og klar til brug bliver man mødt af en rigtig flot custom-made HP tema med beat logoet i midten.
Allerede på skrivebordet vil jeg fremhæve en funktion som jeg allerede nu savner på min stationære. Det kaldes Fences og er basalt set en måde at indeksere sit skrivebord, og ved hjælp af et enkelt klik kan man få sine ikoner til at forsvine og dukke op igen. Ellers følger der en hel del software med i pakken. Programmer såsom HP MediaSmart Suite, HP Setup, HP Support Assistant, HP ProtectSmart, Cyberlink DVD Suite, Adobe Photoshop Elements, Adobe Premiere Elements, Stardock My Colors er alle en del af den forud-installerede pakke, hvilket må siges at være en helt fantastisk bundle. HP levere også deres eget lyd-software med et nemt og overskueligt interface der let lader dig varierer mellem forskellige lydmæssige indstillinger, lige fra en mixer til hvilken source der bliver brugt. Der er intet nyskabende over deres interface, men det virker fint til formålet.

Lyden kære Watson Lyden, Hvadmed Lyden?

Før vi springer ud i en reel test af lyden vil jeg tage et øjeblik af til at sige at har man ønsker om at bruge denne computer til musikproduktion, så er computere rigeligt kraftig til det. Der følger ikke noget seriøst software med til produktion, så jeg installerede Ableton Live på maskinen, hvilket den kørte uden problemer. Renderingstiden var ganske hurtig i forhold til at det var en bærbar computer, og jeg oplevede ikke at den savnede krafter da jeg satte et midi-keyboard til den. Det kan altid diskuteres om 4GB ram er nok til musikproduktion, men man har som skrevet mulighed for at udvide med 4 ekstra GB hvis man måtte have behov for dette. Personligt fandt jeg det ikke som værende en mangel.
Og ja, så kommer vi til det. Kan denne musik computer andet end at se flot ud? Jeg startede med at sætte de førnævnte Dr. Dre Solo høretelefoner i, og satte alle indstillinger til at være helt neautrale. HP beskriver selv Solo på følgende måde:” Du får optimal og professionel lyd via det digitale hovedtelefonstik – især når der benyttes Beats Solo-hovedtelefoner. Det kompakte lette design giver præcis lydklarhed, hvilket skaber et akustisk rum, der holder lyden inde og støj ude.” Jeg har altid været fan af Dr. Dres produktioner, der normalt levere hip hop produktion på højt niveau, og det på trods af at jeg normalt ikke er til hip hop. Derfor var forventningerne da også høje da jeg fik ”samlet” dem og startede med at lytte. Jeg startede med at lytte på Pendulums Immersion album, hvilket levere en bred vifte af elektroniske genre. Især under de to The Island (part 1 og 2) numre bliver der ikke holdt tilbage i lydbilledet. Jeg fandt Dr. Dres Solo høretelefoner til at være meget lukkede i lydbilledet, med en meget påtrængende bas. Den ellers meget fremtrædende synth blev kastet i baggrunden for et kick og en bas der ellers ikke normalt er overdrevet fremhævet på disse numre, omend Pendulum er et drum’n’bass band. Mystificeret satte jeg mig i stedet til at lytte på noget lidt mere afslappet i form af Mark Knopflers Sailing To Philadelphia, hviket jeg altid bruger til at vurdere hvorvidt noget spiller som det skal. Pladen har utrolig høj indspilningskvalitet, og forlanger rigtig meget af dit udstyr. Igen mærkede jeg samme tendens, hvor jeg oplevede at musikken blev meget indelukket og på titelnummeret Sailing to Philadelphia bliver James Taylors stemme sat helt i baggrunden til fordel for noget jeg har lidt svært at vurdere, men som mest af alt kan beskrives som en bund der reelt ikke er på nummeret. Lyden for slet ikke lov til at åbne sig. På dette tidspunkt af testen havde jeg stadigvæk kun prøvet at lytte på Solo høretelefonerne og var derfor ikke sikker på hvorvidt det var høretelefonerne eller computeren der spillede kispus med mig. Dog skulle setuppet have en chance til, og jeg fandt derfor gorillaz plastic beach album frem for at give dem en chance med noget lidt mere rap orieteret musik, og man må sige at det er åbenlyst at de henvender sig til den genre. Jeg nåede aldrig at blive vild med Dr. Dres Solo, men de kom mere til sin ret under lyden af SuperFast Jellyfish end noget andet jeg hørte på dem. Dog var dette langt fra tilfredsstillende, så derfor fandt jeg mine Audio-Technica AD700 frem, der ligger i samme prisleje som Dr. Dres Solo. Hvilken forskel det gjorde. AD700’erne er normalt meget lyse i lyden uden en forstærker, men HP gav dem faktisk rigeligt med bund, dog uden at ødelægge dynamikken i lydbilledet. Dette kan selvfølgelig godt få folk til at undre sig over om hvorvidt computeren reelt levere for meget bund, og jeg mener faktisk at det er til den friske side ved standart indstillingerne, men computeren er også designet i retningen af hip hop produktion, hvor lidt ekstra bas sjældent har skadet nogen. Det skal dog stadigvæk siges at HP har fået Envy til at synge som få og på fuld højde med hvad MAC kan præstere.

Konklusionen

Med HP Envy Beats Edition har HP formået at fremstille en computer der kan det hele. Skærmen viser HD i særklasse, man har rigeligt med regnekraft og lyden fra selve computern er ganske enkelt fremragende, men et flot og varieret lydbillede. Jeg var ikke vild med de medfølgende Dr. Dre høretelefoner, hvilket dog ikke skal neglicerer hvor lækker en oplevelse det var at høre musik med sine egne høretelefoner på den. Den var generalt rigtig tung, hvilket jeg personligt mener er en ulempe, men som jeg allerede har argumenteret for, så giver det også en markant længere batteritid. Når det er sagt så er Envy heller ikke et gratis bekendtskab. Den er listet til 15999kr på HPs hjemmeside, hvilket er et par tusinde kroner dyre end den tilsvarende MAC model. 15999kr er rigtig mange penge for en bærbar computer, men i denne løsning kan man dog godt regne med at man ingen kvaler kommer til at have med sin computer. HP garantere hurtig og nem service, alt er preinstalleret og computeren køre som en drøm. Samtidigt får man rigtig god lyd som jeg ikke har hørt tilsvarende på andre bærbare computere. Er man på udkig efter en ny bærbar, og vil du ikke gå på kompromis med noget, så bør du overveje HP’s Envy Beats Edition, der på de fleste områder hamler op med hvad MAC kan præstere på nuværende tidspunkt.



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk