ToxicPedals
Guitar pedaler
Bedømmelse:
Nye Danske Pedaler på markedet
ToxicPedals er et nyt spændende resultat af et samarbejde mellem den Danske guitarist Ramsus Engeborg og den svenske ditto Jon Peterson. Denne anmeldelse er både en pedal anmeldelse og et interview med Rasmus Enegeborg.
Interview med Rasmus Engeborg
Hvor kom interessen fra til pludselig at ville lave sine ege pedaler. Interessen kom fra at
Vi jo nok er hvad man kalder "Pedal Freaks". Vi har begge spillet semi-proff. musik i mange år.
I den tid må guderne vide, hvor mange forskellige instrumenter, forstærkere og effekter vi har haft gennem hænderne, - men det er nok "en søgen efter det ultimative gear" som har været drivkraften hele vejen igennem.
Vi har søgt at skabe effekter som skaber den fede guitarlyd, som man finder hos guitarister som: David Gilmour, Jimmy Page, Eric Clapton, Johnny Buckland, Andy Summers osv.
(Det er vi jo mange som har brug for at finde ud af når vi spiller kopi musik m.m.)
Produktionen
Da vi er musikere, har vi fra starten allieret os med specialister inden for elektronik udvikling. Vi har i fællesskab valgt div. komponenter og knapper, f.eks. en god solid on/off switch som virkelig holder. Elektronikken og metalboksen produceres i Kina og resten producerer vi i Sverige. Alle pedaler bliver samlet af os selv "Handmade" herhjemme, og vi sørger selv for at alle pedaler bliver gennemtestet, før de sendes ud af huset. Skulle vi indregne vores egen timeløn i hele denne proces, ville hver pedal koste omkring 2000 kr. , men vi nok ikke er alt for kloge, da vi med glæde arbejder gratis for at holde prisen nede på
Toxicpedals på et fornuftigt niveau, hvor alle kan være med.
Design og navn
Vi er meget tilfredse med vores skandinaviske design på pedalerne. Selv synes vi, at det oser af noget skandinavisk, og så var det jo sjovt at finde på nogle skandinaviske storby navne til hver af pedalerne. Navnet Toxicpedals er derimod tilfældigt. Navnet kunne i princippet have været "Peter Pedal" el.lign.
Farverne på hver enkel pedal er dog nøje udvalgt efter "byens farve". Bemærk, at vores Copenhagen er rød som var det "Dannebrog i panden på en fodbold tosse".
Det er heller ikke helt tilfældigt, at denne pedal blev til netop Copenhagen, da det var min personlige favorit. Min svenske makker Jon P. var særlig forelsket i Stockholm pedalen, så den bærer stolt den svenske hovedstads navn. Gothenburg eller Gøteborg er jo sådan på grænsen af landene, så her var navnet et fint kompromis.
Der er allerede stor diskussion om navnene på de næste pedaler, vi har på tegnebrættet. Jeg ønsker selv en delaypedal med navnet på min hjemstavns by "Kjellerup", da man faktisk får et ekko tilbage, når man råber ned af hovedgaden efter kl. 19! Her er der dog et klart veto fra min svenske makker til dette forslag ’ så er der nogle af læserne som har et godt forslag til et dansk bynavn og farve til en delaypedal, så send os gerne en mail.
Som man jo nok forstår, er det ikke nødvendigvis pengene som driver værket for os med Toxicpedals.
Det er eventyret og stoltheden over at skabe noget, som musikere kan bruge til noget. Det tror vi er lykkedes med Toxicpedals
De 3 pedaler Stockholm overdrive, Copenhagen muddy drive og Gothenburg compressor er vores bud på det ultimative inden for hvad overdrivere og compressere skal kunne udrette.
Dermed ikke sagt, at vi har opfundet den "dybe tallerken", for det har vi nok ikke ! Men vi føler vi leverer nogle gode produkter som lyd- og kvalitetsmæssigt, fint kan måle sig med andre produkter som T-Rex, Carl Martin og TC Electronic, som har lige netop den lyd og tone vi ønsker guitareffekt skal ha.
Designet og det umiddelbare indtryk
Toxicpedal pedalerne er utroligt pæne og se på og meget ergonomiske. Dine indstillinger kan ses fra lang afstand og justeringen af dine indstillinger kan ikke blot ses nemt, men også nemt justeres. Knapperne på pedalen er faste så man ikke pludseligt ødelægger sin indstilling, men løs nok til at kunne blive justeret hurtigt og nemt. De er simple med blot en enkelt knap, og giver ingen støj når de aktiveres. Knapperne lider dog i de eksemplarer vi har modtaget af at være lidt skæve. Dette kan skyldes to ting enten at knapperne er skæve eller skævt skruet fast til potmeterskaftet eller at skaftet på potmetret er skævt, noget der nemt sker når man har print monterede potmetre. De hvide plastik knapper, der sidder på de pedaler jeg har testet, er heller ikke de endelige produktions knapper, men da vi ikke kan se hvordan de endeligt kommer til at se ud har vi taget udgangspunkt i det vi har modtaget. Til deres ros skal det siges at jeg er ret vild med designet og ikke mindst den finish pedalerne har fået. Især den matte lakering overdrivepedalerne har er super flot. De tre pedaler er bygget op omkring hvad jeg tror er et standard Hammond metal chassis dog med en kraftig forstærket bundplade, der giver pedalen er supersolidt indtryk. Det hæver også vægten lidt, men på plussiden gør det at pedalen står godt fast, også selvom den ikke er fastmonteret i et board. Hammond boksen er for mig at se et toægget sværd, dels er det jo en dejlig kompakt pedal og in og output er placeret på siden af pedalerne og strøm tilslutningen i enden helet traditionelt. Men ved at bruge en lidt bredere chassiskasse (som eksempelvis T-Rex gør) så opnår man den fordel at man kan placere alle tilslutninger på toppen af pedalen og derved slipper man for at bøvle med små vinkel ledninger mellem pedalerne. Jeg ved godt at der findes specielle Z formede stik der løser dette men min personlige reference er en stikplacering på toppen.
Gothenburg Compressor
En dynamisk og transient compressor der giver en naturlig lyd med et ensartet og konsistent lyd niveau.
En fantastisk pedal uanset om du spiller country licks, eller rock n’ roll licks. Brug den for soloer med compression. Dens forøgelse af knob giver dine enkelte stykker, og lead stykker, mere kraft.
Gothenburgen tilføjer den præcise mængde af kompression, uden at farve, eller ødelægge din grundlyd.
En simpel og fantastisk tone i en box.
Sådan beskriver Toxicpedal deres egen pedal, og langt hen af vejen vil jeg give dem ret!
Pedalen har tre funktioner:
> Compressor – Mængden af kompression på dit signal
> Level - Overordnet niveau af dit signal
> Attack- Hvor meget og hvor aggressivt kompressonen angriber dit signal og din grundtone lyd.
Pedalen er en rigtig god solo pedal, men egner sig i mine øjne bedst til country og rock og giver et supergodt løft til ”den sprøde lyd”. Jeg oplevede at pedalen giver et fantastisk løft af din grundtone, og gør den mere sprød. Dens > Compressor niveau giver en kraftig og sprød udvidelse af din tone, uden at gøre den skinger.
Samarbejdet mellem > Compressor og > Level niveauet er følsomt sammen med din gain fra din forstærker. Volume niveauet skifter kraftigt når jeg justerede den, og skruede jeg den for meget op, blev tonen skinger og gav en hylende eftertone. Dette kan selvfølgelig godt være noget man stræber efter men det er næppe kompressoren, der skal skabe det.
Til en normal grundtone uden overdrive, chorus, waw eller andet, virker pedalen som en forøgelse af din volume. Din grundtone ændrer sig minimalt, men den bliver dog mere beefy og mere lys at høre på. Dette gør i min optik, at pedalen skal bruges med omtanke og med lidt arbejde kan den spiffy din grundlyd op og gøre niveauet mere egalt. Sammen med overdrive er det dog en hel anden historie. Den skingre tone jeg fik uden nogen effekt på min lyd forsvinder og bliver erstattet af en skarp og høj overdrive der passer perfekt til en rock n’ roll solo. Pludselig forsvandt volumeproblemerne og gjorde overdriven tykkere. Min samlede vurdering er en god og enkel pedal der egner sig rigtig godt til de mere rockede genre og giver overalt din lyd et meget ”sprødt” løft. Hvad det er den lige gør ved din lyd er svært at beskrive hlet præcist, men det er lidt ligesom det "hemmelige krydderi" nogle kokke sværger til, man ved ikke lige hvad det er, men hvis det ikke er der mangler der helt klart noget. Sådan synes jeg også det er med denne her kompressor. Den skal dog behandles med respekt for vi har at gøre med en kompressor, der virkelig tager ved. Og ros for det.
Stockholm Overdrive
Stockholm er arbejdshesten i flokken. Den sikrer at jobbet bliver gjort færdigt og den kan dække et meget stort spekter.
Designet:
Stockholm er lakeret i en flot mat grå farve. Ved første øjekast synes jeg den var lidt fesen, men når man har haft den et stykke tid synes jeg faktisk den er rigtig flot. Og som en ekstra design bonus gør den matte lakering det nemt at se indstillingerne, om dette er bevidst eller rent held skal være usagt, men det virker.
Havd skal den bruges til:
Du kan lave det mest fra Status Quos Rick Parfitts powerchords til noget der minder meget om Keith Richards lyd fra 70erne. Den her pedal giver dig et umiskendeligt bluesy/ n´roll touch. Det er ikke en high gain pedal, men hvis du skruer dens gain helt op så får du masser af saft og kraft.
Lyden:
Stockholm overdriven er rund og lækker. Tone kontrollen bevarer den dybe bund på din grund lyd, uanset hvordan din guitar er indstillet. Ikke mere fesen top, og sørgelig bund, men en sprød midboost når det bliver drejet med uret. Som en ren bosst, er Stockholm lækker og transparent, med en rigtig god dynamik. En af de fede ting ved at teste gear er jo at man får prøvet en masse forskelligt, en af ulemperne er at man tit kommer til at forsvinde for en stund og man glemmer at teste, men kommer til bare at side og spille. Det skete lidt for mange gange da jeg testede Stockholm pedalen.
Den lyder så fedt at man uværgeligt kommer til at sidde og spille når man lige har fundet en ny favorit indstilling og dem er der nogle stykker af. Nu havde jeg jo kun en pedal at lege med, men hvis jeg skulle købe to stk af den samme pedal ville jeg kraftigt overveje at købe to Stockholm pedaler og bruge dem som kanal 2 og 3 og så bare lade min forstærker spille krystalinsk rent. Det tror jeg faktisk ville være helt fint. Som Toxicpedals selv beskriver det: Great tone & simplicty in a box. Jeg er meget enig.
Copenhagen Muddy overdrive
Med Copenhagen er vi ovre i den beskidte afdeling. Begrebet den "Københavnske undergrund" passer faktisk rigtig fint på den her pedal. Jeg har ikke haft en pedal i hænderne, eller under fødderne, der leverer så meget møgbeskidt bund som denne her og så er det alligevel ikke alt for meget. Det er på en eller andet fortryllende vis lykkes at få rigtig meget bund og nosser i den her pedal, uden at det hele mudrer til og bare bliver ligegyldig lavfrekvent støj. Copenhagen har udover de vanlige tre knapper til justering af tone volume og gain og et lille toggle switch, der slår boosteren til og fra.Copenhagen er klart Toxicpedals mest kraftfulde pedal. Det er en pedal der skal behandles med respekt eftersom dens 30db gain hurtigt kan levere en potent overdirve
Pedalen er rigtig god til at spille rytme guitar med. Den giver en brølende og rungede distorsion, som lader dine toner danne en tyk og fyldig bund. Som rytmepedal er dens > Muddy drive, fantastisk. Tonerne bliver meget fede og lapper over hinanden, så du får en rullende rytme der hverken er skinger eller høj på en dominerende måde.
Pedalen er en rigtig udmærket solo pedal. Dens meget fede og rungede brøle lyd, gør at dine toner svæver og flyder sammen. Uden sammenligning i øvrigt fik jeg fremtryllet en lyd jeg selv synes var meget tæt på den Hendrix starter Red House med på live versionen Hendrix in The West.
Samlet set er pedalen en fantastisk og meget kraftfyld overdrive pedal, som man skal behandle varsom og med respekt, for dens kraft er uden lige. Og Sætter man den så sammen med Stockholm pedalen og topper med kompressoren så har man en magtfuld treenighed. Der er ikke mange rocklyde man ikke kan lave med denne trio.
Flere anmeldelser
-
15/05-2013
Albion Gulfstream, Guitar combo
-
17/02-2013
Rockbox Boiling Point, Overdrive/distortion pedal
-
30/09-2012
Trex Gull, Wah pedal
-
15/05-2012
Carl Martin Headroom
-
16/04-2012
Albion amps, Guitarforstærkere
