Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46

Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 46
Anmeldelse - Den Gode stemning - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
12-11-2013

Den Gode stemning


Deprecated: Function mysql_numrows() is deprecated in /home_cpanel/soundcheck/public_html/anmeldelser/view.php on line 245
Skrevet af: Søren Korsgaard

Lige som man næsten kunne få den opfattelse at der kun var en tuner på markedet kom Carl Martin med deres bud på en supertuner. Vi checker den ud her.

Carl Martin har gennem noget tid arbejdet på deres nye tuner og nu er den her så. Jeg har haft fornøjelsen at have den til test gennem et par måneder for virkelig at lære den at kende. Carl Martin har til deres tuner valgt at man kan bruge en traditionel tuner visning og så har den også indbygget stobetuning og det er her den bliver rigtig interessant. Så den stemmer kun en streng ad gangen, men til gengæld gør den det ordentligt.

Strobetuning

Strobetuning er ikke en ny opfindelse. Conn lavede de første tunere i 1936. Teknikken i en strobetuner er noget mere kompliceret end i en alm digital tuner, til gengæld får man også mulighed for en langt mere akkurat stemning. Helet ned til 1/1000 tone. Man deler traditionelt springet mellem to toner( bånd på en guitar og tangenter på et klaver) op i 100. dele (cents) og en strobetuner er i stand til at måle helt ned til 1/10 cent altså 1/1000 del tone. Mekanisk er der et hjul der drejer rundt. Hjulet har udfræset et specielt mønster og bagved er der en eller flere lyskilder. Hastigheden på hjulet passer så med den tone der skal stemmes og når tonen passer står lyset stille. Det er den samme effekt man kan se i gamle western film hvor egerne på hestevognene pludselig så ud som om de stod stille eller i andre tilfælde så ud som om de kørte baglæns.

Et færdigt produkt

En af de ting jeg generelt godt kan lide ved Carl Martins produkter er at de er gjoret færdige og de virker mere end almindeligt solide. Selvom der bare er tale om en tuner så vejer den godt til og der er pakket forsvarligt ind i sin metalkasse. Trykknapperne virker som de kan holde til at blive brugt og pelksiglaspladen der beskytter displayet er også ganske kraftig. Man kunne måske ha valgt en løsning hvos de små knapper til kalibrering af kammertonen og strobe visning var af popup typen, men det er absolut en detalje og indtil nu har det ikke givet anledning til bøvl så det virker.

Præcision fremfor alt

Man kan vælge sin "kammertone" mellem 437 og 443 Hz. Det er lidt blæret. Jeg ved ikke om der er nogen der reelt bruger denne feature, men spiller man nu sammen med en keyboardspiller der bruger et Fender Rhodes eller et Würtlizer så er det jo en udmærket feature.
Første gang man tænder for stobevisningen kan man godt blive lidt forvirret, men det går hurtigt over og når man lige har stemt et par strenge bliver man rigtig glad for den præscision denne stemme teknik giver.
Jeg har sammenlignet med de andre stemmemaskiner huset kunne byde på og både i forhold til de modeller der anvender alm teknik og dem der kan stemme flere strenge ad gangen er Carl Martin tunerens præcision overlegen.
Jeg havde mulighed for at A/B teste den med Petersons Autostrobe 590 laboratorie model og den var lige så præcis og viste i flere tilfælde tonen hurtigere end Peterson modellen gjorde. Peterson modellen koster omkring de 7000kr så det må siges at være ret godt gået.

Hvad betyder præcisionen så?

Jeg troede faktisk ikke det havde den store betydning om man stemte korrekt helt ned til 1/1000 tone. Hvor mange gange har man ikke lige fået en enkelt tone og så taget den på gehør og så var det "godt nok til jazz"
Men jeg må sige at jeg er blevet en hel del klogere( det er jo altid dejligt)
Og faktisk også afhængig af at jeg dels selv stemmer men også langt mere opmærksom på om dem jeg spiller sammen med de stemmer 100%. Jeg oplever at når jeg tager mig tid til at stemme min guitar 100% præcist, så er der heler ikke nogen "ulvetoner" eller deadspots, måske er de der stadigvæk, men fremtræder langt fra så signifikante. Opbygningen af overtoner og den generelle klang synes jeg også er bedre og fyldigere.

konklusionen

Knap 1000 kr for en stemmemaskine er selvfølgelig også en slags penge og for nogle kan mindre vel også gøre det. Det har det jo gjort for mig i årevis, men for dem der har brugt væsentligt mere end 1000 kr på deres guitar og dens signalvej og gerne vil have det maksimale ud af deres instrumenter så er det en fremragende investering. Min Martin D42 Koa har aldrig klinget bedre og det samme gælder for mine elektriske Mörch som blev brugt til testen. Jeg synes faktisk ikke engang at det er overdrevent nørderi som man eksempelvis kan opleve det i hifi kredse når man lige skal skifte sit strømkabel ud til et der koster en månedsløn. Så giver Carl Martins Tuner fred i sindet i årevis fremover og man ved at den gode stemning sidder lige i skabet.
Fuldt hus.
SC SC SC SC SC SC



Flere anmeldelser

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk