Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
Warmoth projekt - Bas - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 07-06-2005
    kl. 21:51

    martin _

    Warmoth projekt

    Nu har jeg endelig bestilt mit warmoth projekt. jeg troede i lang tid, at det skulle være en p-bas, men endte alligvel med at bestille j-bas hals og krop: J-hals fordi den ligger bedre i min hånd, og j-krop fordi jeg ville have en j-style kontrol plade.
    Halsen og gribebrædtet bliver ahorn, og kroppen swamp ask. dertil skildpadde slagplade, en Nordstrand p-pickup og en Nordstrand mm4.2 musicman pickup, begge passive. I kontrol pladen skal der sidde et stacked pot, volume/tone, en blend pot og en switch til at wire mm-pickuppen seriel/parallel/single coil. Pickupper og stacked pot har jeg bestilt fra hhv bestbassgear.com og guitarelectronics.com.
    Jeg har kun to bekymringer: Kan en on-on-on mini switch installeres i kontrol pladen, og kan jeg få lavet en flot lak-finish på asketræet? Hvor kan man købe grain filler i DK? Og så er der selvfølgelig spændingen omkring setup af bassen - kan jeg selv få boret hullerne til halsen ordentligt? Jeg tror, at jeg vil få en prof til at installere og file string nut.
    That's it,
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 07-06-2005
    kl. 22:51

    Torben Vendt Hansen

    Porefyldning

    Jeg ved godt at alle bøger om instrumentmageri sakker meget om "grain fillers"; men det er ikke noget man strengt taget behøver.

    Med mindre man ønsker en helt spejlblank overflade eller porene er usædvanglig store kan man bare ignorere det. Men selv om man så ønsker at fylde dem behøver man ikke nødvendigvis en grain filler. Ved små pore kan du ofte slippe med at lakere og mellemslipe et par gange ekstra. Der findes også metoder hvor man blander træstøv og lak.

    Den væsentligste grund til at bruge en filler er formentlig at spare tid eller hvis man bevidst bruger en anden farve for at opnå en speciel effekt. Under alle omstændigheder kræver det noget teknik og man skal bruge den rigtige type afhængig af lak typen. I øvrigt har fillere den sideeffekt at de i nogen grad slører træet (i stil med med hvid bejdse eller hvidpigmenteret olie).

    Vil du vide mere kan jeg klart anbefale "Understanding Wood Finishing" af Bob Flexner der står alt hvad man ønsker at vide om overfladebehandling af træ (med undtagelse af sæbe/lud behandling - det er vidst en skandinavisk specialitet).

    Udboring af huller til hals er ikke specielt svært; men det er vigtigt at du har en stander til din boremaskine, spænder guitar/hals godt fast og bruger gode træbor.

    Held og lykke med din bas.

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 02:44

    thomas wknhg

    lak



    Hvis du har tid og lyst så lad være med at fylde porerne med grain filer, resultat bliver flottere uden
    Jeg har lakeret en aske krop og jeg måtte op på 25 lag lak, for at være sikker på porerne var fyldt ud.
    Til gengæld var resultatet fantastisk og bassen er uopslidelig selv efter det nu er 12 år siden, er der ikke så meget som en ridse.
    PS
    Lak arbejde er en rimelig stor og heftig proces, der kræver tid og tålmodighed

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 09:57

    martin _

    lak igen

    Hej Torben og Adrian,
    tak for svarene. Hvilken type lak har I anvendt? Jeg antager, at man skal bruge en der ikke "krymper" hvis den også skal bruges som grain filler. Har I påført med pensel eller med spray?
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 13:13

    thomas wknhg

    lak svar

    Jeg har altid brugt skibs lak, den har en rigtig flot glans, er uopslidelig, og bedst af alt, for den efter et par år den rigtig gule vindtage nuance.
    Jeg har altid brugt pensel, hele finessen er slibe og polerings arbejdet til sidst
    Prøv at søge på ordet: lak, der har mindst været 20-30 tråde om emnet

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 14:50

    martin _

    lak på forum

    Hej Adrian,
    Jeg har skam søgt (og læst) diskussionerne der er gået forud for denne. Hygæas lak bliver fremhævet et par steder, og Flügger er vist også nævnt, men ellers er det småt med konkrete producentnavne der er tilgængelige i DK. Skibslak lyder godt - men er det ikke laaang tid om at tørre? Jeg så noget med 2-3 måneder inden polering i en tråd.
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 16:15

    thomas wknhg

    Tørretid



    Tror det er nødvendig med 1-3 md. tørring uanset hvad lak du bruger, da du hurtig kommer op på mindst 20 lag, hvis lakken ikke er hærdet inde du starter med at slibe kommer du i store vanskeligheder(taler af bitter erfaring) og det kan ende med at du må starte forfra

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 17:36

    martin _

    tørretid II

    Så må jeg jo væbne mig med tålmod. Hvilken type lak bruger prof. guitarbyggere? Der er jo sjældent tre måneders leveringstid på en custom guitar, så der må være lakker der tørrer hurtigere, ikke krakelerer og som kan poleres (m. slipol/slipoline) efter kort tid?
    martin

    Svar på dette indlæg
  • 10-06-2005
    kl. 13:19

    Svend Åge Drewsen

    SV: tørretidII

    Hey Martin
    Det er, hvad jeg kender til, ikke normalt at bruge skibslak. Jeg er ikke i tvivl om at resultatet bliver slidstærkt, men jeg ville hellere ikke vente al den tid. + at skibslak bliver meget gul med tiden.
    Jeg ville helt klart bestille den fra LMII. Den får MEGET god omtale for at være nem at bruge, det er da ikke så besværligt at bestille :) Hvis du ikke gider det, prøv så og se om du ikke kan få Søren Korsgård til at reagere. Han har helt sikkert et eller andet bud.

    Mvh
    Sv. Åge

    Svar på dette indlæg
  • 10-06-2005
    kl. 21:42

    martin _

    LMI

    Hej Sv. Åge,
    Jeg tror, at jeg køber den der Tonkinlak jeg skriver om længere nede i tråden. Den skulle være meget hurtigt hærdende (24 timer mellem hvert påført lag, og polérbar efter et par dage efter sidste lag - jeg tror nu, at jeg giver den en uge til at hærde inden slibning). Tonkinlak er måske egentlig en fernis fremfor en lak, eller ihvertfald en 'naturlig' oliebaseret (Tung olie) lak. Den anvendes vist meget til møbler og træskibe, men er som sagt hurtigt tørrende. Ekspedienten i Københavns Farvehandel havde brugt den til forskellige projekter, og var selv meget tilfreds - og det lød ikke som rent sælgertrick.
    Den eneste lillebitte ulempe er, at den er svagt gylden - dvs. jeg får nok en lidt mere amber-agtig glød i træet. Men det kan jeg sagtens leve med.
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 14:21

    Svend Åge Drewsen

    SV: Warmoth project

    Hej Martin
    LMII har en der hedder KTM-9 som er godt omtalt - også her i forumet af SK - Den lyder meget spendende. Den vil jeg prøve til mit næste projekt. Resultatet bliver meget bedre ved at springe porefylderen over, og fylde op med lak.

    Hvis det kun er hullerne til stemmeskruerne, skal du bare måle godt op, og mål flere gange før du borer. Sørg for at borstørrelsen er som den skal i for hold til skruetykkelsen. Propp boret så langt ind i borepatronen, at det der stikker ud er korter en hovedets/halsens tykkelse, så du ikke borer igennem.

    Eller er de huller til hvor halsen bliver fæstet til kroppen? Hvis det er det, jeg nogle tips.

    Hvis du kan låne et sæt nut files, ville jeg prøve at lave nut'en selv. Det er ikke så svært. Tænke sig godt om, tungen midt i munden og ikke file for meget ad gangen. Hvis du har lyst har jeg også nogle tips jeg har fået af guitarbyggere. Hvis det går galt, ja så koster den en 20'er i musikforretningen.

    Mvh
    Sv. Åge

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 15:11

    martin _

    KTM-9 og boring

    Hej Sv. Åge,
    Jeg har overvejet KTM-9, men gider næsten ikke slæbe en dåse med hjem fra USA hvis en almindelig lak jeg kan købe her i landet er ligeså god.
    Hullerne jeg omtalte var hullerne til halsens fæstning til kroppen (Warmoth borer hullerne til stemmeskruerne). jeg vil meget gerne høre dine tips!
    Jeg ved ikke hvor jeg skulle låne nut files henne, så om ikke andet vil jeg få det ordnet hos Basslab.
    VH
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 15:52

    Svend Åge Drewsen

    huller

    er hullerne boret i kroppen?

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 17:33

    martin _

    ..huller

    Jeg tror bestemt, at hullerne i halsen er boret og at jeg selv skal bore hullerne i kroppen. Har det ikke været sådan med dine warmoths?
    martin

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 18:17

    Torben Vendt Hansen

    Omvendt

    Så vidt jeg husker var det hullerne i kroppen som er boret. Så du kan bruge dem som sigtemærker.

    Ang. lak: Det er primært alkyd/linolie baserede lakker (dem som man fortynder med terpentin) som er længe om at hærde. Det betyder også at de tiltrækker mere støv. Da de samtidigt gulner en del, ikke er helt så hårde og man skal lugte til terpentin længe syntes jeg ikke der er nogen grund til at bruge den slags lak.

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 20:25

    martin _

    ja, omvendt!

    Tak Torben,
    Når jeg nu læser på lektien kan jeg se, at Warmoth skriver "heels are undrilled". Så det er jo nok kroppen hvor der er boret for. Så sætter jeg vel bare halsen på plads, markerer på halsen gennem hullerne i kroppen, afmonterer halsen og borer huller med en søjleboremaskine. Hvor dybt skal man mon bore?
    Torben, jeg kan se, at du foretrækker akryllak. I næste uge tager jeg forbi Københavns farvehandel og ser på deres udbud.
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 09-06-2005
    kl. 13:45

    Torben Vendt Hansen

    Dybde

    Dybden afhænger af om du bruger en standard dækplade eller forsænkede ferruler (sidstnævnte giver lidt mere plads og er mere behageligt for hånden; men kræver en udfræsning). Jeg mener at Warmoth angiver hvilken størrelse skruer som anbefales. Skruerne skal i hvert fald ikke i nærheden af gribebrættet. Så tag tykkelsen og træk gribebrædt og et par millimeter fra og find så nogle skruer som passer.

    Svar på dette indlæg
  • 09-06-2005
    kl. 14:46

    martin _

    Dækplade

    Hej,
    den dækplade jeg bruger bestiller jeg hos Warmoth:
    http://www.warmoth.com/hardware/parts/pdf/neck_plate.pdf
    Det ser ud til, at skruehullerne er lidt forsænkede. Skruerne er disse (øverst på siden):
    http://www.warmoth.com/hardware/parts/parts.cfm?fuseaction=include_screws

    Skruerne skulle passe til krop og hals.
    Skal man bore i hele skruens længde - altså minus tykkelse af dækplade? Skal skruen ikke selv have lov at bore sig lidt gennem træet? Og hvor meget mindre en skruediameteren skal boret være?

    Måske kedelige, tekniske spørgsmål som giver sig selv når man står med det - men hvis nogen har prøvet det før må de meget gerne dele erfaringer her!
    Tusind tak,
    martin

    Svar på dette indlæg
  • 10-06-2005
    kl. 14:10

    Svend Åge Drewsen

    Skruer

    Når du bestiller skruer fra Warmoth, siger du bare til dem at det skal være til den bas, hals og dækplade du har bestilt, så får du skruer der passer til, men tjek det for en sikkerheds skyld.

    Når du skal til at sætte halsen på, vil du lægge mærke til at halve millmeter der er i mellem halsen og kroppen, får stor betydning på hvor lige bassen bliver.

    Her er hvordan jeg plejer at gøre:
    Hvis du har bedt Warmoth om at bore hullerne til bridgen, sætter du først bridgen på. Hold halsen på plads, i halslommen, med en skruetvinge. Sæt bassen i lodræt stilling (muligvis i en guitarstand) Tag en lang stållinjeal der ER lige. Den skal helst være 50 cm. eller mer. Læg linjealen, på kant, langs halsen, så den når helt ned til bridgen. Mål afstanden fra det punkt på bridestolen hvor strengen kommer til at ligge, og til kanten af stållinjealen. Gør det samme på den anden side. Afstanden skal være den samme på begge sider. Hvis du er i tvivl om linjealen er 100% lige, brug så den samme kant af linjealen til begge sider af halsen.

    Når du skal til at "prikke" af hvor du skal bore hullene i halsen, er det MEGET svært eller umuligt at ramme centeret 100%. Det jeg plejer at gøre hvis jeg er i tvivl, er at jeg borer hullerne ca 0,5-1,0 mm længere ud i mod hovedet. Så vil halsen blive spændt ind i mod kroppen istedet for ud fra kroppen.

    Huldiametern må ikke være mindre en skruestammen. Hvis du bore for små huller, kan den flække, og så er halsen ikke optimal. Hvis Warmoth har lavet hullerne i kroppen så små, at du må trykke eller skrue skruerne igennem kroppen, plejer jeg at udvide dem for sikgigt, så skruerne får frit løb. Hvis de ikke får frit løb, kan du risikere at der er luft imellem hals og krop, når du har sat den på, og det er noget der går ud over sustain og lyd. Det plejer at vær i orden ved Warmoth, men jeg har tit rættet det på fabriksbasser.

    Muligvis er der andre måder, men såda plejer jeg at gøre.

    Mvh
    Sv. Åge

    Svar på dette indlæg
  • 11-06-2005
    kl. 09:30

    martin _

    Precisionsboring

    Tak for vejledningen. Jeg må holde tungen lige i munden. Jeg troede, at halsen og kroppen ville passe sammen som Hans i Grethe..
    Med din metode kommer halsen ikke nødvendigvis til at sidde midt i halshudskæringen, men centreret i forhold til broen. Er det rigtigt forstået?
    Martin

    Svar på dette indlæg
  • 11-06-2005
    kl. 10:21

    Svend Åge Drewsen

    SV: Precisionsboring

    Jo, det passer nok så godt som det skal. Der skal være lidt luft til ændringer i luft fugtigheden. Så hvis den passer for godt, er der ikke plads til at der bliver lidt fugtigere i luften. Det påvirker og så en del. Og forresten lakken fylder også... Det må du tilpasse, og muligvis sige til Warmoth, at du har planer om at lakkere den, og ikke oliebehandle den.

    Jo, broen og halslommen passer 100%, så hvis du broen til at "stille ind" efter skulle den gerne sidde midt i.

    Men husk: Mål hellere tre gange og bor engang, en omvendt :)

    Ellers er der meget gratis læsemateriale her: http://www.stewmac.com/freeinfo/
    Meget af det er godt, men meget af det bliver man mere forvirret af, og det meste af det henviser de til værktøjer som kun de sælger. Men det kan hjælpe dig med at finde nogle metoder.

    Mvh
    Sv. Åge

    Svar på dette indlæg
  • 08-06-2005
    kl. 16:34

    thomas wknhg

    lak tråd

    lidt om div lak
    http://www.soundcheck.dk/test3/forum/thread.php3?ThreadId=33175

    Svar på dette indlæg
  • 09-06-2005
    kl. 17:35

    martin _

    Tonkinlak

    Jeg var inde hos Københavns Farvehandel idag. Dejlig butik, og flink ejer med flot skæg!
    Han sælger nitrocelluloselak, men anbefalede en tonkinlak bestående af tung olie (kinesisk træolie), en anden olie (måske linolie?) og en hærder (måske harpiks). Han havde en prøve af den på et stykke bøgebordplade, og det så flot ud. Det farvede træet som hvis man putter vand på (træets naturfarve kaldte han det), men var ellers klart og glansfuldt. Det tørrer på et døgn, hvorefter man sliber med korn 400 og giver et nyt lag. Dette kan gentages ad infinitum. Til sidst kan slibes med slipol/slipoline.
    Jeg tror sgu, at det ender med den Tonkinlak. Til akryllak sagde han, at man jo ikke putter en plastpose om sit instrument! Selv tror jeg nu ikke så meget på at finishen har betydning for bassens lyd.
    martin

    Svar på dette indlæg
  • 10-06-2005
    kl. 16:37

    Torben Vendt Hansen

    Plastlak

    Det lyder som en god butik - man kan godt blive lidt træt af Silvan's begrænsede udvalg. Gad vide om det er en rigtig lak eller mere en slags teaktræsolie? Skriv om resultatet når du har prøvet den!

    I øvrigt: Alle lakker (også cellulose) består af polymere, altså "plastic".

    Svar på dette indlæg
  • 10-06-2005
    kl. 22:07

    martin _

    Tonkinlak vs teaktræsolie

    Hej Torben,
    som jeg lige kan se det, er forskellen på teaktræsolie og tonkinlak at førstnævnte baseres på linolie og standolie, som er kogt linolie. Tonkinlakken indeholder tungolie/kinesisk træ-olie. I produktbeskrivelsen står bl.a:
    "Lakken er en ènkomponent lak fremstillet af polymeriseret linolie og tungolie (kinesisk træolie)".
    Tonkinlakken skulle hærde hurtigt, og være let at arbejde med.
    Jeg smider nogle billeder op når jeg er færdi - men jeg kommer først hjem med bassen fra USA i August, og så har jeg lige et phdprojekt der skal afsluttes i september, så der går altså et stykke tid!
    Martin

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk