Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
vintage komponenter til amps - Selvbyg - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 19-11-2006
    kl. 20:39

    Niels Pedersen

    vintage komponenter til amps

    Hello all you happy taxpayers!

    Jeg har tre gamle Fender forstærkere fra hhv. 1965 og 1966 som efterhånden trænger til at få udskiftet især lytter/kondensatorer. Er der nogen herinde i forumet som ligger inde med stumper der kan bruges til dette formål? Måske har nogen af jer links til de helt rigtige steder at finde opgraderingsstumper til vintage amps? Jeg besøgte Vintage messen i Svendborg i år, men der var ikke rigtig noget, jeg kunne bruge, er der ikke noget marked for det her i Danmark??

    Svar på dette indlæg
  • 20-11-2006
    kl. 11:28

    Theo Andersen

    Komponenter

    Du kan sagtens skifte elektolytterne ud til nogle nye.. det gør ikke så meget.. det er mere de normale kondensatorere der godt kan have en god del af den gode lyd..

    Prøv at skifte de store lytter først og se hvad det gør.
    I min gamle marshall gjorde forstærkeren mere pålidelig og konsistent i lyden... jeg har stadigvæk de gamle kondensatorere på boardet.. Jeg skiftede nogle af dem ud, men det lød mere mudret med nye...så jeg puttede dem tilbage igen.

    måske kan du finde noget på www.plexipalace.com boardet..

    Theo

    Svar på dette indlæg
  • 20-11-2006
    kl. 23:08

    Niels Pedersen

    ikke HiFi...!

    Hej Theo
    Grunden til jeg startede dette emne er, at det er begrænset, hvad der findes at gode råd/links, når det gælder stumper til vintage amps - i hvert fald, hvis man sammenligner med tråde om alt mulig andet. Det svære er, synes jeg, at finde kondensatorer som ikke er alt for "kolde" og HiFi-agtige. Jeg har prøvet med de allestedsnærværende Orange Drops, og de er også ganske udmærkede, men de har en tendens til at blive lidt nøgterne og kølige i klangen, men som altid: smag og behag.

    Jeg har prøvet at skifte lytterne og det har, som du selv beskriver, hjulpet en del, men da alle de øvrige kondensatorer er 40-41 år gamle, så trænger de også efterhånden til en udskiftning. Hvis nogen har et bud på nogle ikke-HiFi agtige mærker/typer (a´la de gamle Mallory Blue Molded) hører jeg gerne fra jer!!!

    Svar på dette indlæg
  • 20-11-2006
    kl. 23:24

    Søren Alwan

    Hej Niels

    Med al mulig risiko for at få alverdens mennesker, der har læst at det SKAL være "XXX-kondensatorer", der skal sidde i "XXX-forstærker", for at den overhovedet kan sige noget, som er værd at læggge ører til, vil jeg sige, at jeg har rigtigt gode erfaringer med Mallory´s 150-serie. De er ikke særligt dyre, og har netop - ihvertfald ifølge mine ydmyge ører - en langt større "varme" i lyden og en mere "afrundet" og "vintage-agtig" tone.

    Men hvad er det, der får dig til at ville skifte de originale?

    De bedste hilsener

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 21-11-2006
    kl. 16:05

    Theo Andersen

    Ikke Hifi

    Som Søren siger er Malley's 150 serie rigtig gode til amps. og dem bruger mange..

    Men hvis du spørger mange amp-nørder, så skal du helst ikke skifte dem ud bare fordi de er 40 år gamle. Dog mere hvis de begynder at se slidte ud.. altså har bobler osv.. som gamle elektrolytter tit får.

    www.sozoamplification.com laver specifike reissue af de gamle mustard caps. Dem har jeg prøvet, og i min og mange andres meninger så er de faktisk ikke så gode igen. Jeg skiftede to output coupling caps i min super lead ud med dem og endte med at putte de 40 år gamle mustard caps tilbage igen, og det lød væsentlig bedre...

    Sørg ihvert fald for at gemme de gamle kondensatore, så du kan skifte tilbage hvis det er.

    Orange drops er lidt kendt for at være skarpe også :)

    Theo

    Svar på dette indlæg
  • 22-11-2006
    kl. 09:47

    Uffe Gaden

    Theo: Hvor lang tid gav du dine Sozo ?

    ? De lyder først "rigtigt" efter 20-30 timer.

    Svar på dette indlæg
  • 22-11-2006
    kl. 11:02

    Søren Alwan

    Men dét...

    gør Mallory 150´s så "lige ud af posen". Til gengæld er de så meget billigere, hvilket selvfølgelig gør dem absolut uegnet til brug i "ægte" vintage-forstærkere... :-)

    De bedste hilsener

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 23-11-2006
    kl. 13:06

    Uffe Gaden

    Dét må komme an på en prøve !

    Sozo vs. Mallory, min kælder, dig og mig ! Ikke flere påstande ! Det skal testes.

    Svar på dette indlæg
  • 23-11-2006
    kl. 14:34

    Søren Alwan

    Hej Uffe

    Jamen, jeg er klar! Det lyder som en lodret invitation i mine ører?

    Det kunne være, at man skulle skulle tjekke de dér wannabe-franskmænd fra Tyskland i samme ombæring?

    De bedste hilsener

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 22-11-2006
    kl. 19:26

    Niels Pedersen

    Efter et mindre PC problem...

    ...er jeg klar igen ved tasterne. Jeg må hellere lige starte med at præcisere et par ting: Jeg har IKKE tænkt mig at udskifte NOGEN Mallory blue molded caps, med mindre der er et regulært vulkanudbrud på dens overflade!! ;0)

    Min ´66 Fender Deluxe Reverb har - på et for mig ukendt tidspunkt - fået udskiftet de originale Mallory blue molded caps til Sprague Orange Drops. Disse er i mine øre en anelse kølige i klangen som tidligere nævnt. Jeg kunne derfor godt tænke mig at eksperimentere med caps af andre fabrikater, som i klangen kommer tættere på de gamledags Mallory molded caps. Findes de overhovedet?!? Det er i forbindelse med denne eksperimenteren/søgen jeg søger Det ærede Forum´s råd og kyndige vejledning!! ;0}

    Er der f.eks. nogen herinde som har erfaringer med Auricaps, DynamiCaps, Cardas, Sequa Audio, Sprague Black Beauty, eller............??

    Da min ene ´65 Super Reverb er begyndt på at skratte og dæmpe tonen kortvarigt ved karftige anslag (efter den har været tændt i en 1/2 til en hel time), er min mistanke bl.a. faldet på de originale 25uF/25volt dobbelt kondensatorer på board´et. Der kan ikke være meget kapacitet tilbage i dem efter 41 år! (Disse gemmer jeg naturligvis også.) Nogle tanker/idéer i den retning, anyone??

    Af sikkerhedsmæssige grunde har jeg skiftet alle ladelytter i de tre strømforsyninger til Sprague Atom, men har naturligvis gemt alle de originale brune Mallory lytter, hvoraf enkelte kan bruges som rangler!! Jeg har også skiftet lytterne i på bias-board´et af samme grund.

    Tak for alles deltagelse i tråden. Herligt man ikke er den eneste Sound´O´holic (eller er det Tone´O´maniac?)!!

    PS.: sidder i skrivende stund og hører Tom Waits "Orphans". ANBEFALES!!!

    Svar på dette indlæg
  • 23-11-2006
    kl. 15:07

    Søren Alwan

    Men... :-)

    Det kommer jo til at kræve rigelige forsyninger af rødvin og deslige, hvis vi skal vente 20-30 timer på, at Sozo-kondensatorerne "tør op" - ikke at det ikke nok skal blive hyggeligt!

    :-)

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 23-11-2006
    kl. 22:18

    Uffe Gaden

    Yep.. ;-)

    Alt for videnskaben og tonen.
    Jeg forestiller mig nu et testfelt bestående af tilkørte SoZo, ny SoZo, "Dijon" og Mallory 150.
    Vil lytter, lodder, lytter, lodder, og så videre ad libitum og ad nauseam..
    Måske skulle man optage det ?
    Tilsat noget Italiensk rødvin, og en pose chips.. Der kommer i øvrigt vist en seng i kælderen..

    Svar på dette indlæg
  • 24-11-2006
    kl. 00:31

    Søren Alwan

    Dét...

    lyder indbydende - Jeg er frisk!

    Jeg går ud fra, at den dér seng er tænkt til at sove i..?

    :-)

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 24-11-2006
    kl. 10:22

    Uffe Gaden

    !!

    Nu er du jo en smuk mand, Søren, og sød, men ligefrem sove i arm med dig... Nope. No offense, men du har noget, jeg foretrækker mine sengepartnere IKKE har, og det er ikke nitter i ørene !

    Det var bare en servicemeddelelse: Hvis man efter at have lyttet og loddet, og tyllet Sjato Miskmaskdebout Indegoutale, hvor kan en ampnørd bedre besvime en i et rum fuld af, ikke spejle, men Marshaller, Fendere, Strat´er i duften af loddetin, vinsjatter og svedende rør og ditto mænd ?

    Det lyder lidt som om det kunne være himmelsk. Men hvis du spiller "Freedom" kl. 6 om morgenen gennem de 4/5 Marshaller der er dernede så slår min kone dig ihjel...

    Svar på dette indlæg
  • 26-11-2006
    kl. 17:26

    Søren Alwan

    Hæ-hæ, Leo Lummerkrog...

    Jamen, det lyder "passende" :-) Så tør jeg også godt spørge fruen om lov...

    :-)

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 24-11-2006
    kl. 10:38

    Theo Andersen

    Sozo....musicaps

    Hey

    Jo jeg gav Sozo'sne ca 20 timer.. dog ikke mere.. men de lød altså ikke optimalt.. og det er der også flere amp byggere der synes. nu har de dog lavet en ny version af dem... de nye kender jeg ikke.

    Jeg har musicaps i min les paul.. de lyder godt nok godt, men koster også deraf.. (pisse dyre). kunne godt tænke mig at høre en forstærker med dem i :)

    Prøv at skifte orange dropsne ud med Mallory 150. Jeg er 99% sikker på det vil lyde bedre :)

    Theo

    Svar på dette indlæg
  • 26-11-2006
    kl. 22:10

    Uffe Gaden

    Seriously, folks.

    Det kunne nu være spændende med lidt kolde facts på bordet. Så lad os lige holde tråden i gang lidt endnu, og glemme Alwans og mine mulige eskapader. Hvad lyder godt. Søren kan godt lide Mallory 150´s (Hvilket får mig til at undre mig over hvorfor han fyldte Orange Drops i min Super Reverb!(Som lyder fedt!)), men hvad bruger i ellers i jeres projekter ?

    Svar på dette indlæg
  • 27-11-2006
    kl. 12:30

    Søren Alwan

    Well, seriously...

    Nu kan det vel ikke blive mere "facts", end hvad vores respektive ører fortæller os er "rigtigt"..?

    Nu vil jeg starte med at sige, at min synsvinkel på dette er, at jeg nok mener, at vi her overvurderer kondensatorers indflydelse på lyden (og dermed også hvor stor en virkning, man kan få ved at skifte dem) - ihvertfald så længe vi taler om "gode" kondensatorer som alle de her omtalte. For der er ingen tvivl om, at at dårlige kondensatorer kan forringe en forstærkers lyd drastisk! Men når dét så er sagt, skal man jo altså ikke glemme at mange af de forstærkere, som vi i dag betragter som den hellige gral, f.eks. havde keramiske kondensatorer i signalvejen, hvilket ellers anses som "no-no".

    Men det er da rigtigt, at alle kondensatorer lyder lidt forskelligt. Jeg kan som sagt godt lide dét "fingeraftryk", som Mallory 150s sætter på lyden. I de første mange forstærkere, jeg byggede, brugte jeg Spraque Orange Drops - primært fordi de dengang var de eneste "ordentlige" kondesatorer, der var til at få fat i. Da jeg så skiftede til Mallorys, var det som om, at der var en snert af "skarphed" i lyden, der forsvandt. Men det er altså ikke dag/nat forskel, vi her taler om! Der er altså ikke tale om, at de af mine (identiske) forstærkere, jeg har bygget med Orange Drops lyder "ad h.. til" i forhold til dem med Mallorys. Der har også været den samme "dybde" og "fylde" i lyden - det er blot som om, at Orange Drops lukker lige en anelse mere top igennem eller ét eller andet mere udefinerbart. Lidt smart kunne sige, at Mallorys lyder lidt mere "engelske", hvor Orange Drops lyder mere "amerikanske" (Og det er da også argumentet for at sætte sidstnævnte i din Super Reverb, Uffe).

    Men jeg er som sagt helt klar på en lille test! Det bliver nu nok en anelse omstændigt, da jeg er ret overbevist om, at man er nødt til at skifte samtlige kondensatorer i en forstærker for at kunne drage nogen form for entydig konklussion. Jeg har tidligere f.eks. skiftet en enkelt kondensator i en gammel Marshall til en Orange Drop uden at dét har medført, at "den pludselig lød helt forkert". Og i bedste fald ville der jo være tale om meget generelle konklussioner, da jeg ikke tror, vi her skal ind på ting á la: Det lyder enormt godt med en Mallory som overføringskondensator efter indgangsrøret, en Orange Drop som "bass-cap", en keramisk som "treble-cap" og så Sozo mellem fasesplitter og udgangsrør - selv om dette muligvis ville give "the best of many worlds".

    De bedste hilsener

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 27-11-2006
    kl. 13:41

    Uffe Gaden

    Seriøst. !

    Det man kunne fastlå var om der er en forskel, og hvordan den viser sig.

    Det kunne være spændende at kunne sige hvordan det generelle klangbillede ændrer sig ved brug af forskellige fabrikater. Hvis vi prøver det i en PTP JTM45 er der jo heller ikke så mange at skifte...

    Svar på dette indlæg
  • 28-11-2006
    kl. 18:55

    Søren Alwan

    Øh..?

    Helt enig! Men har du lige en P.T.P. JTM45 stående, hvis originalitet du vil ofre på dette alter?

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 28-11-2006
    kl. 20:32

    Uffe Gaden

    Ikke endnu..

    Men den bliver bygget af en original, så mon ikke det går ?

    Svar på dette indlæg
  • 28-11-2006
    kl. 21:05

    Søren Alwan

    Kryptisk, hr. Gaden... kryptisk!

    Skal det forstås derhen, at du har "en lille ny" på vej? I så fald skulle jeg hilse fra fru Alwan og sige: "Du er jo ikke rigtigt klog"...

    :-)

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk