Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
Min erfaring - Guitar - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 04-02-2010
    kl. 21:13

    Morten Schwennesen

    Min erfaring

    er at billede jo nok er en anelse mere nuanceret end som så, der er jo ingen der er tvivl om, at forskellige strengetykkelser lyder forskelligt på den samme guitar, præsis som Søren A skriver, om man så syntes om den tykke eller den tynde er vel i bund og grund en spørgsmål om smag og behag, og her ved vi jo alle hvad sådanne diskusioner kan føre med sig:-)
    Men det er da også min erfaring at en guitar ikke bare er en guitar, og taler vi om behag hvilket vel også betyder lidt, jeg mener der er vel ikke noget ved at have en guitar der lyder herre fedt men som er helt umulig at spille på eller?
    Personligt har jeg da guitarer der er som smør at spille på med et almindelig sæt .011 men omvendt også guitarer der skal kæmpes lidt mere med som har .010 monteret, og vi taler vel at mærke guitarer med samme mensur, og er vi så inde at tale spilbarhed så er der jo pludselig en del andre parametre som spiller ind, og billedet bliver som sagt en del mere nuanceret, jeg kan blot nævne strenge højde, bådstr, opsætning etc.

    De bedste hilsener Morten Schwennesen






    Svar på dette indlæg
  • 01-02-2010
    kl. 20:39

    Mac Man

    Det ender..

    Med en Lilly model hvis vi bliver ved med at skrive sammen..! ;-)

    En halv tone ned kan være fedt, jeg synes det giver en tykkere lyd, også uden at sætte tykkere strenge på. Og man kan pisse organister af!

    Tykkere strenge end 0.11 synes jeg derimod ikke lyder fedt. Det begynder mere at lyde af streng end af guitarens klang derover, og jeg synes at klangen bliver lidt død i sværen. Men det synes SRV ikke..

    Prøv at stemme ned, og se om du og din guitar kan li´ det. Strengene er jo løsere, svinger mere, så måske skal både action og hals justeres. Da jeg gjorde det i en periode, satte jeg 0,11 på som et kompromis, og det virkede fint nok, og gjorde stor forskel når man skulle synge, men så begyndte at jeg at spille med en organist.

    Svar på dette indlæg
  • 01-02-2010
    kl. 21:02

    Kent Nielsen

    Lol ja det kan vi ikke ha

    Jeg har spillet med 0.11'ere uden at stemme ned. Det lød pisse fedt, men det var ren ostehøvl for fingrene ;). Jeg bruger i øjeblikket Texas special pickupper fra Fender, men synes at H og den tynde E streng lyder lidt tamme. Har også en Blade med Levinson pickupper, men det er noget helt andet. Kunne godt tænke mig at prøve noget nyt.
    jeg faldt lige over ham her og fik lige SRV nostalgi flip:

    http://www.steviesnacks.com/

    Føj han har en fed lyd! Ikke fordi jeg direkte vil have SRV lyd, men ham Anthony der, har sgu fundet en suveræn lyd

    Kent

    Svar på dette indlæg
  • 01-02-2010
    kl. 21:26

    Søren Alwan

    Narh...

    den dér "booooiiiinnnngggg" lyd af tykke strenge, hvor man næsten kun kan høre streng, men ingen guitar, er absolut heller ikke min kop te - been there, done it!

    0,010´ere lyder i mine ører (på min guitar, når jeg spiller på den) langt bedre end 0,012´ere...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 01-02-2010
    kl. 22:21

    henrik seidenfaden

    stil...

    nu er de tyndere strenge jo heldigvis opfundet, så man ikke absolut behøver kæmpe med de tykke strenge der var dagligdag dengang da straten blev opfundet. Jeg kan ikke genkende jeres opfattelse af, at guitaren "lyder af boing streng" med tykkere strenge. Jeg har kun hørt "mere af det hele" på mine strater. MEN, spilbarheden forringes til min stil og fingerkræfter! Hvis du vil have mere T bone Walker eller SRV kommer du nok længere ved, at øve dig, uanset strengetykkelse.

    For mit eget vedkommende bruger jeg lidt forskellige strenge på mine forskellige guitarer. LP = 0.11, Strat = 0.10 (Af og til 0.11) ES 175 og western = 0.12. Jeg vil i øvrigt anbefale Infeld Thomastik strenge til alle. "Jazz Be Bop og Blues sliders" er helt suveræne.

    Svar på dette indlæg
  • 03-02-2010
    kl. 16:29

    King Bee

    Både og...

    Kent, lad være med det.....for så kommer du ind under den kategori som Søren Alwan kalder '0.12-0.13 tosserne ' :-)

    1/2 tone ned kan bidrage til en fed tone.... der er nogle youtube vidoer målrettet de SRV hungrende, hvor det illustreres ved at det samme lick spilles i standard pitch, og lige bagefter stemt 1/2 tone ned... noget man jo også bare kan prøve hjemme på eget gear, men som ørerne gerne kan snydes af, da der jo går lidt tid med at stemme om...og hvilken man så bedst synes om, ja er jo som altid op til det kære øre, og modtagerapparatet forbundet til det, som afgør.....jeg kan godt lide det.....(organister, kan ikke :-)

    En ting du skal være bevidst om, er at der kan være en lang vej tilbage hvis du vænner dig til heavy strenge...du kan fucke din teknik fælt op, og ende med at overbende enhver 'alm' streng... og 1/2 tone ned. og 0.11-.14-.18-.28-.40-.52 (GHS Eric Johnson set) ...er der jeg er landet, hvilket er fint for mig...

    og noget jeg ofte har undret mig over i alle disse strenge snakke er, at mange som oftest kun koncentrer sig om E-strengene, hvilken tykkelse det nu skal være...og den kære SRV bliver selvsagt altid nævnt; og her er det 0.13 og 0.58 der refereres til... UDEN at forholde sig til, hvilke tykkelser der er ind imellem...(som var besynderligt balanceret med; .15.-.19.-.28-.38....og så til .58...??? noget af et spring...samt at han i de sidste mange år, jo havde 0.11 som E streng.... og stemt en halv tone ned, er .15 som h streng jo ikke helt vanvittig at bukke rundt med....GHS lavede et set jeg spillede med i mange år, og den der -58 low E lyder da fedt, når du 'thumb snapper' den, som slut tone eller noget... ganske som SRV ofte gjorde...og som han sammenlignede med den der tone fra Crosstown Traffic...(engang han talte om at have forsøgt sig med en 0.18 og en 0.74 som de respektive e-strenge... der er der vist tale om Boiiiing..)

    Men ved ellers ikke om tykke end standard strenge, siger mere 'Boiiing'... men jeg synes at de kommer til at mangle lidt 'twang'...ja, lyd er svær at beskrive... måske mener Alwan og jeg det samme...at boiiiing, er lig, mindre twang..:-)

    Svar på dette indlæg
  • 07-02-2010
    kl. 12:10

    King Bee

    Alwan - og ham den sorte amerikaner der fandt sine rette ligemænd blandt syrebriterne var stor fan af Buddy Guy..... som længe havde fundet det interessant at bide i sine strenge... sådan er verden så underligt...

    som det fremgår, er det jo en lang - tangerende endeløs - udveksling, idet der er mange faktorer der spiller ind.... og ganske rigtigt, også mensur.. tuning osv... Albert King kunne stemme hele toner ned, og derudover bruge besynderlige åbne tunings.....osv...medens andre går mere teoretisk og teknisk til værks, og vurderer på at jo mere metal, der vibrerer over en PU pol, jo mere output tone ud....osv osv.. ganske som de astrofysiske healing metoder som strenge producenterne brillerer med i deres reklamer... DR kan hævder således at kunne få en given metal mængde klemt sammen til at fylde mindre, men stadig har samme vægt, og andre igen smider dem i fryseren..... jeg har engang skrevet en aldeles (subjektiv set, bevares) go og underhlodende artikel om dette fænomen, til det hedengangne Musiker Magasin LineOut... må se om jeg kan finde den frem i en skuffe...

    Men den enkeltes erfaring må være enhvers bedste reference...as Always..eller; as Alwan - kan man også sige.....og for eget, vedkomende har jeg noteret mig at sætter jeg en 0.10 e streng på, springer den inden aftenen er omme... er det en 0.11 springer den ikke....det er en lavpraktisk erfaring der intet har med tone at gøre, men og så kan jeg som sagt godt lide at man rent faktisk skal SLÅ en streng an, for at den siger noget, og ikke blot prikke til den...eller pille ved den...

    Men sådan har det ikke altid været, altså at jeg har foretrukket det, og her kan jeg komme med et godt eksempel på tilvænningens nødvendighed, hvis man vil skele til et et bestemt lydideal, og efterstræbe det..... for i mine yngre dage var jeg fælt begejstret for min Hohner ST Scorpion, Marshall 2 x 12" transistor forstærker... Pearl Dirstortion pedal osv...og Hohneren brillerer jo ved at at have både hight output singlecoils, en Humbucker og Gibson mensur længde...altså spillede den næsten af sig selv....og da især gennem en drive kanal på Marshallen, ja der fik man lidt 'foræret'.... men ganske som Kent startede tråden her med, kommer der en dag i enhver blues-guitarist-wannabee's liv, hvor man må vælge rette våben... og jeg havde musikalsk bevæget mig fra en fascination af 80'ernes Michael Schenker, Gary Moore, Scorpions osv, over AC/DC og ZZ Top til Walter Trout....og rendte så også ind i ham der SRV på Midtfyns Festialen...og så var det jo pludselig Fender Strat, der skulle til....for det lød jo meget godt..... jeg bestilte i blinde derfor en SRV strat via en parallell importør i Silkeborg....og ventede tålmdigt, altimens jeg spilede lystigt, vildt og blodigt, videre på min Hohner...nu dog med Tubescreamer, for at det skulle lyde lidt af fisk.... og så skete det endelig.... kun to dage før et job med orkestret, hvor vi skule indtage det gamle Kridthuset i Kolding, ankom Strat'en... og heldigvie var det en aldeles fed og smuk udgave... helt mørkt gribebræt, de helt rigtige sunburst nuancer osv....og den skulle med på Job, men jeg tænkte, nu skal de satme få blueslyd, og jeg lånte derfor også en kammerats Fender Twin, så vi kune køre gennemført Fender blues tone... til alt held havde jeg dog min gamle Hohner med, for det viste sig jo efter ganske få numre, at jeg overhovedet ikke kunne få det ud af, hverken guitar eller amp, som jeg gerne ville....straks man havde slået strengen an på fenderen, døde den igen....og den var så 'hård' at spille på for fingrene... man skulle jo spille hele tiden...jeg følte mig totalt 'nøgen', og enhver lile fejl stod klokkeklart frem...Hohneren sang jo bare afsted med de der EMG pseudo kloner, gennem masser af drive i Marshallen.... og her lød Fenderen bare som en æggedeler der blev sat en mikrofon hen til...og der gik sgu noget - lang - tid før jeg var fortrolig med det hele, og 'lærte' at få den til at sige noget....og nu hvor man har været der, er der til gengæld ingen vej tilbage....at man skal slås lidt med den, for at få den til at svare ordentlig igen..:-) Næste tilvænnings projekt er at få drive pedalerne smidt på hylden, men det er samme problem.... jeg kan fineste intentioner starte ud uden, og det lyder fedt derhjemme... men så er det som om der mangler noget der på scenen.....og straks man føler sig lidt utryg - step på den grønne... på samemvis startes der altid ud med meget lav drive setting, men den stiger gradvist, set for set....:-)

    Er der andre her der kender til det..?? :-)


    Svar på dette indlæg
  • 07-02-2010
    kl. 13:31

    Søren Alwan

    Tjah...

    bort set fra, at Buddy Guy vist næppe var den sorte mands eneste reference - så langt fra! Og at drive-pedaler i sig selv skulle være et unde, som man af al kraft pinedød skal forsøge at skille sig af med, forstår jeg ikke rigtigt. Det er mere måden at bruge dem på, der plejer at halte, hvis du spørger mig...

    Og ellers kan jeg kun sige, at jeg stort set har haft det samme lydideal, siden jeg var i mine alleryngste teenager-år, hvor jeg forsøgte at få min møgringe Strat-kopi til at frembringe dén lyd, som Jimi Hendrix og Ritchie Blackmore fik ud af deres guitarer. Den dag, jeg fik en bedre guitar, blev det selvfølgelig lidt nemmere. Men det er grundlæggende det samme, jeg er gået efter i ca. 25 år...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 07-02-2010
    kl. 13:52

    Søren Osted

    Opgav at læse dit indlæg

    Prøv med et nyt afsnit engang imellem ;-)

    Svar på dette indlæg
  • 08-02-2010
    kl. 12:41

    King Bee

    nye afsnit

    taget til efterretning :-)

    Svar på dette indlæg
  • 04-02-2010
    kl. 00:25

    Søren Alwan

    Det sjove er...

    at den eneste tone, jeg kan høre på "Crosstown Traffic", som perifért kunne svare til SRV´s beskrivelse, stammer fra et klaver... Måske han skulle have valgt et helt andet instrument fra start?

    Når jeg har rystet lidt på hovedet af sagen, har det typisk været, når folk med hovedet under armen satte lighedstegn mellem tykke strenge og vellyd. Jeg mener - også hvis vi et øjeblik ser bort fra de rent spille-ergonomiske ulemper i de tykke strenge - at billedet er en anelse mere nuanceret. Der er ingen tvivl om, at forskellige strengetykkelser lyder forskelligt på den samme guitar (også i samme stemning. Roder man samtidigt med stemningen, er det klart, at der opstår endnu større forskel). Og min lille, personlige og højst uvidenskabelige forklaring på det er, at der sker ét eller andet i forholdet mellem, hvor meget "streng", man hører, og hvor meget "guitar", man hører. Jo tykkere strenge, jo mere strenge-lyd...

    Og der er så et vist punkt, som ihvertfald mine ører synes, giver den bedste lyd. Det varierer sikkert også fra instrument til instrument. Det er ihvertfald helt sikkert afhængigt af lydideal og spillemåde! I mit tilfælde ender jeg altid omkring 0.010 som værende det bedst-lydende.

    Men når argumentet om, at tykke strenge automatisk giver bedre lyd, kommer på banen, så må jeg blot konstatere, at de fleste af mine "lyd-helte" tilbage i 1960´erne var blandt pionererne, når det kom til brugen af tynde strenge.

    After all, hvem har så den "tykkeste" lyd - SRV med sine 0.013´ere eller f.eks. Brian May med sine 0.008´ere? Jeg synes personligt ikke, at dette spørgsmål er helt så ligetil at svare på...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-02-2010
    kl. 08:42

    Kent Nielsen

    Nu har jeg det fint

    Med at blive kaldt 0.12 - 0.13 tosse, så længe at jeg har en fed lyd ;). Ja det er rigtigt at man kan fucke sin teknik op når man prøver tykke strenge og skal tilbage til de "tynde" igen. På den anden side er det nogle gange fedt at opdage at guitaren siger anderledes med andre strenge. Og ja, måske ender man tilbage med 0.10ere igen, men så er man en erfaring rigere. Eller måske bliver 0.11 mellemvejen der gør det..............

    Hvem der har den "tykkeste" lyd af SRV og May kan man diskutere (jeg er nu ikke i tvivl). Men et er sikkert! May har den RINGESTE lyd af alle!! ;)


    Mvh
    Kent

    Svar på dette indlæg
  • 04-02-2010
    kl. 13:44

    henrik seidenfaden

    nu...

    har jeg så længe syntes, at SRV selv lød ret tyndt i forhold til hans eget absolutte forbillede, Albert King, hvilket sikkert også skyldes flere andre forhold end strengene!

    Alt andet lige, så vil tykkere strenge med deres kraftigere træk i guitaren vel som regel også fremkalde større vibrationer i guitaren = mere trælyd?

    Men, igen det samlede indtryk opleves jo forskelligt... bl.a. også hvis man picker med en mønt i stedet for f.eks. tommelfingeren :-)

    Svar på dette indlæg
  • 04-02-2010
    kl. 18:03

    Søren Alwan

    Hmm...

    Jeg skal ikke kunne redegøre for de nærmere svingningsforhold med forskellige strengetykkelser. Men min egen lille, navle-fornemmelse er nået til dén konklussion, at jo tykkere strenge man sætter på, jo mere "spændt op som en flitsbue" står selve guitaren. Og dét i sig selv er ifølge mine ydmyge ører ikke noget, som virker befordrende for lyden. Her er vi igen tilbage ved dét med at finde det rette "opspændingsforhold", som også igen sikkert er en hel individuel ting...

    Og det er muligt, at Brian May har ringe lyd. Men jeg vil trods alt hellere lyde som ham end som SRV og al dét djævelskab, der er fulgt i kølvandet på ham... :-)

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 05-02-2010
    kl. 09:56

    Søren Osted

    "Nogle bruger...

    kaffefløde, andre bruger piskefløde, jeg bruger begge dele" for at citere Martin Brygmann. Jeg synes både at Brian May og SRV lyder fedt til de génrer de spiller.
    Vh.

    Svar på dette indlæg
  • 05-02-2010
    kl. 12:35

    Søren Alwan

    Jeg vil...

    i denne sammenhæng hellere "ha´ den sort"... :-)

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 05-02-2010
    kl. 15:20

    Søren Osted

    Jeg tror ikke

    at der er en eneste bruger her, der er i tvivl om dine præferencer, Søren ;-) Så kaffen skal vel være sort, grumset og helst have stået siden igår ;-)

    Vh.

    Svar på dette indlæg
  • 05-02-2010
    kl. 15:27

    Søren Alwan

    Nej,

    du misforstår pointen: Frisk, sort, varm, stærk og god.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-02-2010
    kl. 21:13

    Morten Schwennesen

    Min erfaring

    er at billede jo nok er en anelse mere nuanceret end som så, der er jo ingen der er tvivl om, at forskellige strengetykkelser lyder forskelligt på den samme guitar, præsis som Søren A skriver, om man så syntes om den tykke eller den tynde er vel i bund og grund en spørgsmål om smag og behag, og her ved vi jo alle hvad sådanne diskusioner kan føre med sig:-)
    Men det er da også min erfaring at en guitar ikke bare er en guitar, og taler vi om behag hvilket vel også betyder lidt, jeg mener der er vel ikke noget ved at have en guitar der lyder herre fedt men som er helt umulig at spille på eller?
    Personligt har jeg da guitarer der er som smør at spille på med et almindelig sæt .011 men omvendt også guitarer der skal kæmpes lidt mere med som har .010 monteret, og vi taler vel at mærke guitarer med samme mensur, og er vi så inde at tale spilbarhed så er der jo pludselig en del andre parametre som spiller ind, og billedet bliver som sagt en del mere nuanceret, jeg kan blot nævne strenge højde, bådstr, opsætning etc.

    De bedste hilsener Morten Schwennesen






    Svar på dette indlæg
  • 04-02-2010
    kl. 21:15

    Morten Schwennesen

    BÅD = BÅND ;-)

    :-)

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 10:59

    King Bee

    Crosstown Traffic Boiiing..

    Alwan, det var tonen i Crostown der blev refereret til....ikke instrumentet det blev spillet på....som jeg læste det, og jeg citerede blot direkte, uden at finde nummeret frem og lytte efter hvad han mente....men du ved garanteret om der er tale om noget Eb...

    SRV aside, men the blues in mind, var det meget normalt at pionererne (og her taler jeg ikke om alle syre britterne der der kom med deres udlægning i 60'erne) men T-Bone og de der halløjsaer, ikke just kunne finde 0.9 strenge nede i drug storen...men er faktuelt egentlig også underordnet...

    En del af tone forskellen på den ene streng frem for den anden, er jo også til dels bestemt af den måde du dermed tvinges til at spille den på.... jeg synes personligt det er fedt at man skal slås lidt med en strat og en rimelig streng....og at man kan bruge et godt højrehånds attack, uden at det hele rasler....medens de der partout insisterer på at ha tommelfingeren bag på gribebrættet, bruge alle fire fingre og med 'perfekt' fingerstilling, som foreskrevet i mangt en lærebog, og evt sweepe derudaf, ja de kan måske bedre leve med en tyndere streng...

    Men af forfærdelig eksempler på blues guitarister der virkelig har en tydelig 'tynd strensg' tone er Buddy Guy. i 90'erne... og Johnny Winter på sin lazer... det lyder som forstærkede æggedelere gennem en metalzone...:-)

    Og have in mind, et er strengetykkelse....overvej ligeså meget din strengehøjde...der er ligeså meget at vinde ( eller tabe, afhængigt af dit formål)

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 15:31

    Søren Alwan

    Helt klart... :-)

    Men jeg må nok bare erkende, at når det kommer til lyd-idealer, skal mine største idoler nok findes blandt "syre-britterne"... (der var vist også en enkelt sort amerikaner, som satte fut i sagerne i England dér sidst i 60´erne..?)

    :-)

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 15:47

    henrik seidenfaden

    King Bee

    T Bone o.a. kunne ganske rigtigt ikke bare gå hen og købe f.eks. et sæt 0.9ere, men det var / er heller ikke aktuelt på en typisk Gibson hollow body der har 2 cm kortere mensur end en strat. Her er 0,12 "light" og ganske nemme, at spille på.
    0,9 ere lyder i øvrigt af intet på sådan en guitar. (Der i øvrigt risikerer, at give sig så meget i halsen, at du ikke engang kan justere den til noget brugbart....... har selv været der!!!)

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 18:00

    Kent Nielsen

    Ja

    Det kan jeg godt give dig ret i. Men Gibson har generelt bedre spillekomfort hvad det angår. Strater er efter min mening lidt "sværere" at spille på, -der skal altid arbejdes lidt mere for føden, -derimod kan den "tåle" lidt flere tæsk.
    Men uanset hvad der er af teorier, som må de der tykke strenge sku da give noget mere tone, hvis man ellers har kræfterne til at flå ordentligt i strengene.

    Mvh
    Kent

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 19:26

    Kent Nielsen

    Fordi

    De er tykkere vil jeg gå ud fra. De 0.11 jeg har prøvet har ihvertfald givet mere tone

    Kent

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 19:33

    Søren Alwan

    Når jeg...

    f.eks. har prøvet 0.012´ere på min Strat, har det givet mig "en anden" tone. Og vel at mærke én, jeg ikke så godt kunne lide som med f.eks. 0.010´ere. Om der så har været "mere af den"..? Well, I don´t know...

    I mine øjne er det et argument lidt på linje med at påstå, at jo højere output, en pickup giver, jo bedre tone...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 18:20

    Søren Alwan

    Hvorfor..?

    Skulle de pr. automatik gøre det?

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 19:32

    Kent Nielsen

    Fordi

    De er tykkere vil jeg gå ud fra. De 0.11 jeg har prøvet har ihvertfald givet mere tone

    Kent

    Svar på dette indlæg
  • 06-02-2010
    kl. 21:56

    henrik seidenfaden

    anden tone???

    De tykkere strenge har ved samme påvirkning mindre bevægelse i svingningen end de tynde, hvilket selvfølgelig i teorien kan forårsage en lydforskel (Især hvis de tynde rasler mod f.eks. et bånd..bzzz.) i småtingsafdelingen.

    Igen vil jeg anbefale, at prøve andre strenge end metervaren fra f.eks. Earnie Ball og D. Addario. Der er i mine ører rigtig megen tone, at hente i forhold til ovenstående i f.eks. Thomastiks "Blues sliders" 0.10 - 0.48 med silkeindlæg, eller de lidt hårdere "Jazz Be Bop 0.11 - 0.47.

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk