Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
Input til PA Tumbe/Nybegynder ! - Live & PA - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 17-06-2010
    kl. 21:54

    Jakob Degn

    Input til PA Tumbe/Nybegynder !

    Hejsa,
    Som overskriften siger, er jeg PA Tumbe, men er begyndt at interessere mig for dette felt. Vi er et lille Rock/Blues Balle band, 2 guitarer, bas, trommer og vokal. Publikum varierer imellem 50 til 150. I dag er deler de to vokaler et lille sang anlag. Guitarer og Bas er direkte fra vores respektive amps (baggear ???)Trommer er "clean"

    Er der nogen der kan putte noget viden ind i mig. Kom gerne omkring aktive/passive systemer, mixer, udgangseffekt, opmic' ning, monitors osv. Har sogt paa nettet, men ud over en tynd kop the paa Wiki, kan jeg kun finde salgsannoncer.

    Kort sagt: PA for begynder !!!!!

    Takker meget :)

    Mvh

    Svar på dette indlæg
  • 19-06-2010
    kl. 09:00

    Jakob Degn

    Tak

    Tak for link'en.

    Hvad er forskellen pa et aktivt contra et passivt system. Kan se, at der skal en power amp til et passivt, men hvilke kriterier ligger bag valget i mellem et aktiv og et passivt. Fordele/ulemper ?

    Kan den samme mixer anvendes til begge ?

    Mvh

    Svar på dette indlæg
  • 19-06-2010
    kl. 14:52

    Lars Reinau

    Hej Jakob

    Et "standard" sanganlæg består ofte af en mixer/forstærker (powermixer) med indbygget 2 x 500 - 700 watt, der kan trække 2 passive PA-højttalere.

    Et aktivt PA system indikerer, at PA-højttalerne har indbyggede poweramps, f.eks. i form af subwoofers (bashøjttalere) med en 500 watt + en 300 watt indbygget forstærker, hvor 500 watts forstærkeren trækker bassen og 300 watts forstærkeren trækker et separat passiv mellemtone diskant kabinet. I dette tilfælde kan man altså benytte en mixer uden indbygget eller separat tilsluttede forstærkere.

    Benytter man "kun" 2 højttalere kan man i de fleste sammenhænge godt nøjes med de 500 - 700 watt en powermixer yder, men skal man også have monitors (medhørshøjttalere) skal man helst have flere forstærkersystemer, der kan styres uafhængigt af hinanden. Her kan man så overveje "Aktive Monitors", der har indbyggede forstærkere og kontroller, så hver enkelt musiker selv kan styre sit medhør uafhængigt af de andre musikeres.

    Tyske "Dynacord" laver nogle fremragende powermixere og aktive højttalersystemer, og bl.a. firmaet "Mackie" laver aktiv monitors, der kan spille særdeles højt og rent.

    Husk også at ingen kæde er stærkere end det svageste led. Så start med at tjekke at jeres sangmikrofoner er af god kvalitet. Her sværger jeg personligt til Sennheisers dynamiske 900 serie.

    Håber det var til hjælp. :-)

    Vh
    Lars Reinau
    www.larsreinau.dk

    Svar på dette indlæg
  • 19-06-2010
    kl. 15:26

    Jakob Degn

    Tak Lars.

    Som altid fyldestgorende inputs fra din side.

    Vi har talt om et system hvor vi vil mic'e guitarer og bas op - udover vokal. Vi er lidt i tvivl om trommer. Desuden vil vi osse have subwoofer(s), saa tolker jeg dit svar derhen, at vi skal kigge efter et aktivt system samt aktive monitors ?
    Har vi saa brug for en Powermixer eller hvad ?
    Hvor stor en effekt vil du anbefale ? Vi taler om publikum mellem ca 50 - 150.
    Hvilke mics vil du anbefale til at mic'e bas og guitar amps op med ?

    P.S.: kan stadig falde i staver over min SR, efter du har haft dine fingre i den. Kom med i et nyt band for 4 uger siden. Den anden guitarist savler af
    misundelse !!!! :)

    Mvh

    Svar på dette indlæg
  • 19-06-2010
    kl. 16:42

    Peder Lyng

    Lars har givet dig svaret ...

    En powermixer har indbygget forstærker - så:
    Aktivt højjtalersystem + alm. mixer
    Passivt højttalersystem + powermixer
    Hvis I har passive monitors, skal I have en separat forstærker til at drive disse
    Hvis I har aktive monitors, er det ikke nødvendigt

    Til café- og andre mindre jobs er det ikke nødvendigt at mike hele trommesættet op. Men de fleste vælger som min. at have en mikrofon på stortrommen.
    Derimod klarer de fleste sig uden at mike el-bassen op.
    Vil I mike guitarerne op, skal guitaristerne holde lyd-nivauet nede. Ofte er det nok med lyden fra baggearet. En fordel ved at mike guitar-kabinetterne op er, at lyden kommer lidt mere 'ud i rummet'.

    Vil I have ekstra punch i bunden, kan I vælge PA med sub(s) + topkasser - som Lars beskriver ovenfor.

    Men kombinationsmulighederne er mange:
    Hvis I f.eks. har både aktivt højttalersystem og powermixer, kan I bruge powermixerens indbyggede forstærker til at drive passive monitors.
    Hvis I har passivt højttalersystem og alm. mixer, skal I have en separat forstærker til at drive PA'et. Herudover enten aktive monitors eller passive monitors (+ separat forstærker til at drive disse) ...

    Et godt bud på billige og stabile mikrofoner til bas og guitar amps er Shure SM57. Men der findes mange andre, bedre og dyrere.

    Hvis I er fuldstændig 'blanke' mht. PA anlæg og sammensætning af diverse mixere, høttalere og mikrofoner, var det måske en god idé at henvende jer i en musik-forretning. Til en start behøver I jo ikke at købe noget, men kan få vejledning og se, hvordan de forskellige elementer kan kombineres.

    God fornøjelse :-)
    Peder

    Svar på dette indlæg
  • 19-06-2010
    kl. 17:00

    Jakob Degn

    ..osse tak til dig Peder

    Begynder at faa en ide om hvor det peger henad. Tusind tak.

    Kan du gi' et par indspark til effekt ?

    Mvh

    Svar på dette indlæg
  • 19-06-2010
    kl. 20:31

    Peder Lyng

    Effekter

    ... er der i de fleste mixere/powermixere - går ud fra, at du mener delay og rumklang.
    I f.eks. Dynacords mixere - som Lars nævner - er der en udmærket effekt-sektion med begge dele. Nem at indstille og med presets, så indstillingerne er nemme at finde igen.

    Til inspiration kan jeg da nævne, hvad vi bruger i mit band (4 mands rockband med 'klassisk' besætning):
    Dynacord Powermate mixer med indbygget forstærker (2 x 700 watt - rigeligt til cafeer og mindre spillesteder) og effekter
    Mixerens to højttalerudgange er forbundet til to subs - én i hver side af PA'et. Sub'erne har indbygget delefilter og er forbundet til en top-højttaler i hver side.
    Vi har aldrig el-bassen ude gennem PA'et. Bassistens anlæg har rigeligt med 'muskler' til at spille små steder op - og lyden fra et bas-kabinet er ikke så retningsbestemt ...
    Vi er to guitarister - begge spiller på 30 watt forstærkere, der ikke er skruet særligt højt op, en 3-4 stykker. Vores kabinetter er miked op - med Shure SM57. De spiller ikke meget kraftigt gennem PA'et, men som jeg nævnte ovenfor, det 'breder lyden ud' - i modsætning til at nøjes med lyden fra baggearet, hvor lyden fra et guitarkabinet er meget retningsbestemt.
    Stortrommen er altid miked op - og vi har kanaler nok på mixeren til at mike lilletromme, tom-toms og bækkener op, hvis det er nødvendigt.
    Slageren har et komplet sæt med Shure-mikrofoner til trommerne.
    Vi har 3 aktive monitors foran på scenegulvet. Trommeslageren spiller med in-ear monitors, altså øre-propper med monitor-lyd.
    Sang-mikrofoner er Shure SM58-Beta. Billige, robuste og gode.

    Ja, så fik jeg det vist skåret ud i pap - PA'et kan som sagt snildt spille cafeer og lidt større steder op - og i en snæver vending har vi også brugt det ved udendørs jobs.
    Men til 'rigtige' udendørs jobs, sportshaller m.v. vil de fleste nok vælge at leje PA + lydmand for at have ordenligt styr på lyden.

    Find en forhandler, der vil give jer nogle eksempler på PA i forskellige størrelser og prisklasser - og start evt. med et mindre PA, der kan udbygges når/hvis behovet opstår.

    Endnu engang - god fornøjelse!
    Rock n roll :-)
    Peder

    Svar på dette indlæg
  • 20-06-2010
    kl. 12:11

    Jakob Degn

    ... jeg blive klogere og klogere !

    tak for jeres inputs. Det sidste input fra Peder tricker et nyt skud !
    Mixer og kanaler. Regner man kanaler ud fra hvor mange mikrofoner, der er i en opstilling eller hvordan ser det ud ?

    Mvh og endnu engang tak

    Svar på dette indlæg
  • 20-06-2010
    kl. 12:31

    Jakob Degn

    glemte lige...

    at sporge om input til hvor stor en effekt paa hojtalerne der anbefales i forbindelse med et publikum paa alt i mellem 50 og 150.

    Mvh

    Svar på dette indlæg
  • 20-06-2010
    kl. 13:30

    Peder Lyng

    Antal kanaler

    Ja - bruger I f.eks. 10 mikrofoner, skal I have en mixer med 10 kanaler, det siger næsten sig selv ...
    Igen: læs Lars' udmærkede indlæg længere oppe - han giver et bud på, hvor mange watt, I har brug for ...

    Svar på dette indlæg
  • 20-06-2010
    kl. 13:41

    Jakob Degn

    Tak Peder, Peter & Lars

    for jeres tips inputs og ideer, som er yderst brugbar for mig.

    Mvh

    Svar på dette indlæg
  • 21-06-2010
    kl. 13:48

    Steen Engbjerg

    Guide til mixer

    http://www.soundcraft.com/downloads/fetchfile.aspx?cat_id=palz&id=1804
    Her er en ganske udmærket guide til brug af en mixer. Den anvender Soundcrafts mixere, men controllere er de samme på andre..

    Svar på dette indlæg
  • 21-06-2010
    kl. 14:48

    Jakob Degn

    Guide til Mixer

    Hej Steen. Har lige downloaded guiden og den ser yderst anvendelig ud.
    1000 tak

    Mvh

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk