Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
PA-anlæg - Live & PA - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 21-08-2010
    kl. 13:17

    Martin Hjort Pedersen

    PA-anlæg

    hejsa,

    Er begyndt at spille i band og skal have udskiftet min nuværende forstærker da den simpelthen ikke kan følge trommeslageren i volumen. Mine forventninger til mit kommende anlæg er at der skal være tilkoblingsmulighed for et helt band. Der skal være mulighed for 2-3 vokalindgange og sidst skal det være forberedt til at jeg kan udbygge til mit eget lille ministudie (recorder, effeter osv.). Det skal være stort nok til at kunne tage ud at spille med men samtidig skal det kunne bruges til at øve på helt dæmpet. Pris niveau fra 10.000 - 30.000 kr. Jeg forestillede mig selv en powermixer, toppe og bundkasser men er åben for andre gode løsninger.

    mvh Martin

    Svar på dette indlæg
  • 21-08-2010
    kl. 15:35

    Casper Knudsen

    Jeg går ud fra

    at du er sanger?
    Hvis du har økonomisk mulighed for det, vil jeg foreslå en Dynacord Powermate II (700 rigtige watt) powermixer med tilhørende toppe, eller en mixer uden forstærker og et aktivt HK anlæg med subwoofer. Det er gode, robuste og meget anvendelige anlæg, der holder prisen i mange år.
    Køb det evt. brugt og spar en masse penge.

    Svar på dette indlæg
  • 22-08-2010
    kl. 12:29

    Morten Lyse Pedersen

    Hej Martin.

    Med dit budget er der jo masser af muligheder. Og der er masser af ting at overveje. Forslaget om en Dynacord powermixer er slet ikke så tosset, da I netop der har muligheden for bare at køre med tophøjttalere alene, eller skyde et delefilter ind i en "master insert" og så en ekstra forstærker til et par bundkasser. Du kunne også se på sådan én her:
    http://www.thomann.de/dk/yamaha_emx_5016cf.htm

    eller dens lillebror afhængig af, hvad I er til. Mine personlige erfaringer med Yamaha er at der virkelig er smæk for skillingen i hht. lydkvalitet og features. Indbygget effektmaskine, 9 bånds master EQ og compressor på 8 kanaler, ja tak. Ikke at det er en revolutionerende multi-funktions compressor, men den kan noget meget brugbart i livesammenhæng. Hvor mange monitorsends i har brug for osv, er en anden snak, og med mixere er det altid mere vil have mere. Men køb "fornuftigt over jeres nuværende behov," forstået på den måde, at I bør fremtidssikre en lille smule.

    En anden ting, få trommeslageren til at "skrue ned." Der er bare ikke jobs i at have sådan en ka'l med og I kan spare jer selv mange ærgelige oplevelser, hvis I har styr på lydniveauet inden dem der har evt. har hyret jer, beder jer om at skrue ned. Det giver bare et job en træls stemning. På samme måde kan man sige, at I som band skal få styr på hvordan I vil lyde, ellers kan I købe verdens bedste PA og stadig have skodlyd. - Det er en anden snak.

    Hvad spiller I..? Ang. højtalere kan den slags jo antage religiøse proportioner. Vi bruger i bandet Yamahas Club V serie. De lyder rigtig godt og hvad enten det er meningen eller ej og om det er "teknisk korrekt" eller ej, så er det som om de afrunder mellemtone og diskant en smule når man spiller højt på dem. Det gør at de i mine ører slet ikke bliver så stikkende og larmende som mange andre kasser gør. Noget der IMO ofte opleves med især aktive toppe. (Yamaha MSR400, Mackie 450, mange electrovoice, JBL m.fl.) (I øvrigt synes jeg ofte det skarpe, larmende udtryk jeg her forsøger at beskrive er tilfældet for højttalere i støbt plast, vs trækasser...)

    Sørg for at få de fine ting i kasser, så det er nemt at sætte op, pille ned, betjene og transportere. Så er glæden ved grejet lidt større..

    Mvh;
    Morten Lyse

    Svar på dette indlæg
  • 01-10-2010
    kl. 21:25

    Martin Hjort Pedersen

    Hejsa,

    Tak for hjælpen... Jeg skal ned at høre en Dynacord Powermate III i næste weekend.

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk