Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
Ang. rør - Guitar - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 16-09-2010
    kl. 21:33

    Rikki Stovell

    Ang. rør

    Hej, hvad er det tidsmæssige forbrug i forbindelse med skiftning af fire rør og justering af bias for en teknikker. Og hvis vi ser bort fra rørerne, hvad skal det så ca. koste med moms og det hele.

    tak for evt. svar.

    Rikki

    Svar på dette indlæg
  • 16-09-2010
    kl. 22:01

    Søren Alwan

    Det...

    kommer lidt an på, hvordan forstærkeren er lavet - om bias er umiddelbart justerbar, hvad der evt. skal laves, hvis den ikke er usw. usw.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 02:18

    Rikki Stovell

    Det

    er en Peavey JSX 212 combo.
    Men det jeg er ude efter er en ca. pris. Jeg er i den besynderlig situation at jeg har fået skiftet rør i min forstærker, da der var gået et enkelt rør i den, men faktisk ikke ved hvilken rør der er kommet i, og har stor besværd med at få det at vide fra den musikforretning jeg afleveret min forstærker til. Er i 3 måneder blevet holdt hen med snak, bl.a. om at teknikkeren var på ferie og at jeg nok skulle få besked så snart han var tilbage og bla bla.

    Jeg har betalt 3200,- og hvis jeg ved hvad det ca. koster at skifte rør plus bias, altså hvor lang tid det tager, så kan jeg nogenlunde regne ud hvad jeg har givet for de nye rør, (puuu) - og nå jeg ved det, så kan jeg se om jeg er blevet taget i røven, når jeg finder ud af hvilken rør der sidder i min forstærker.

    Når jeg er blevet lidt mistroisk, skyldes det at jeg ikke endnu har kunne få at vide hvilken rør der er blevet sat i min forstærker, samt at den lyder af h... til i forhold til før. Lyden er skarp og transistor agtig
    Men inden jeg beskylder forretningen for at snyde vil jeg gerne finde ud af hvad man for få 3200,- Det kan jo være at det er ok rør og at de har gjort deres bedste og at det bare er uheldigt at jeg ikke syntes at det lyder godt. det kan også være at 3220,- er ikke er nok til at få kvalitet, men.....

    p.s. forretningen har også et princip der går ud på at man ikke kan få at vide hvem teknikkeren er, eller komme i dialog med ham.
    Jeg kan selvfølgelig selv skille min forstærker ad, men har ikke stor forstand på det, og mener heller ikke at det er rimeligt.

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 04:14

    Søren Alwan

    Nu...

    skal jeg med det samme tilstå, at jeg ikke har nogen "hands on" erfaring med netop disse forstærkere. Men jeg støvede lige lidt rundt på nettet for at se, hvad jeg kunne finde af info om dem. Og så vidt jeg kan se, kan man ligefrem justere deres bias udefra. Det frarådes dog at bruge forstærkerens egne "test points". Så man skal trods alt lige have en bias-tester i sving.

    Sammenfattet vil det sige, at dét, der tager længst tid i forbindelse med et rørskift (forudsat at det altså er det eneste "problem"), er faktisk lige at hive forstærkeren ud af kassen for at tjekke anodespænding mm. Med andre ord: En udskiftning af udgangsrørene samt tilhørende justering burde nemt kunne nås på en halv times tid.

    Dertil kommer så, at disse forstærkere i visse perioder åbenbart har haft et problem med deres skærmgittermodstande. Hvis disse skal skiftes, tager det selvfølgelig lidt længere tid. Men stadig: Det burde alt sammen kunne laves for prisen af rørene (måske omkring en tusse for sådan fire udgangsrør) samt en halv tekniker-time, hvis det kun handler om et rørskifte, måske 1-2 tekniker-timer, hvis modstandene også skal skiftes (jeg ved ikke, hvor bøvlede de er at komme til i disse forstærkere).

    Så alt i alt lyder det ikke som om, at det er jordens bedste sted, du har fået ordnet din forstærker - især ikke, hvis den ikke lyder godt (det KAN f.eks. være dens bias, som står alt for "koldt". Men det kan også være 117 andre ting). Jeg ville dælme ikke give 3200 kroner for det! Nu er jeg ikke så pokkers velbevandret ud i købelov og slige sager. Men er de ikke forpligtet til at yde én eller anden form for garanti på deres reparationer?

    Og dét med, at de ikke vil oplyse, hvem, der har rodet med forstærkeren eller hvilke rør, der er blevet sat i... det virker da helt barokt i mine øjne. Tør man spørge, hvilken forretning, der er tale om? Ventetid må man somme tider indstille sig på, selv om det er irriterende. Men så skal sagerne dælme da også virke - og virke ordentligt! - når de kommer retur.

    Jeg håber virkelig, at du på én eller anden måde kan komme i dialog med dem, selv om de virker ret så tunge at danse med. For det lyder da helt tosset det dér..!

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 04:24

    Søren Alwan

    Og...

    jeg ville mene, at en tekniker typisk koster omkring 500 kroner pr. time - give or take a little bit...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 12:49

    Rikki Stovell

    Hej Alwan

    tak for dit svar. Ja det er en barok situation som jeg er havnet i. Jeg har skrevet til dem så sent som i går. igen igen, men har p.t. ikke hørt fra dem. Hvis det viser sig at der er snyd og bedrag med i spillet, ud over at de er tunge at danse med, så "reklamere" jeg gerne for dem også her på dette forum. Men jeg vil ikke hænge dem ud før jeg er sikker i min sag.

    P.S Hvilken rør kan du anbefale, som er "varm, rund og blød og med alle de overtoner man kan drømme om? og som kan bruges i min JSX.

    Dbh Rikki

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 15:43

    Bass Collector

    Hej Rikke,

    Jeg er efterhånden ved at være en "gammel ræv" med en masse erfaring på bagen og kender en del til hvilke reparatører, som er reparatører og hvem som er svindlere.
    For ikke at hænge nogen ud offentligt her, så drop mig en mail, så skal jeg fortælle dig hvad det koster og hvor du evt. skal gå hen for at få et reelt tilbud !
    basscollector@hotmail.com
    Mvh.
    B-C

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 18:19

    Søren Alwan

    Hej Petra.

    Må vi andre "gamle ræve" ikke høre med, når disse tilsyneladende hårdt optjente visdomsord flyder som honning fra dine læber, eller er der tale om dybt fortrolige forretningshemmeligheder?

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 18:44

    Søren Alwan

    Og...

    siden du nu kan sige, hvad det skal koste - kan du så ikke bare for min nysgerrigheds skyld fortælle mig, hvad der galt med forstærkeren? For det må du da vide, hvis du kan komme med en helt fast pris... Jeg kan nemlig ikke sige det ud fra de givne oplysninger. Men OK - SÅ gammel en ræv er jeg så måske heller ikke.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 19:02

    Rikki Stovell

    OK, nu har

    jeg selv taget et rør ud. Det er et "Svetlana EL34" made in Russian. Jeg kender det ikke, men "made in Russian" tegner ikke godt. Vender tilbage når jeg ved noget mere.

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 19:15

    Søren Alwan

    Hmm...

    Det kunne være værre. Men for at gøre forvirringen total, findes Svetlana-rør i flere forskellige versioner - nogle værre end andre. De såkaldte "Winged C" versioner, lyder sådan set meget godt og har ry som ét af de bedre EL34´ere i dag, selv om det typisk kun producerer halvdelen af den lovede udgangseffekt.

    Men hvis du skal ud over dét plan, som hedder "made in Russia", "Made in China" eller til nød "Made in Slovakia", skal du vist have fundet lidt mere end en tusse frem for et sæt på fire EL34´ere.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 19:52

    Rikki Stovell

    jeg

    vil gerne have en varm, rund og blød lyd med alle de overtoner man kan drømme om, og er villig til at betale hvad det koster.
    Troet at det var det jeg havde gjort da jeg betalte 3200,-. Men som jeg læser dit indlæg Søren, så har jeg muligvis fået et sæt gode rør, - og måske er det bare mig der har svært ved at vende mig til dem i forhold til dem jeg havde før "Sovtek el34", som jo ikke, så vidt jeg ved, er udråbt til den bedre del af udbudet.

    Men da jeg ved at du har god forstand på rør, må du gerne for 10.000 gang komme med et forslag, til min forstærker, også selv om du ikke kender JSX så godt.

    Ellers tak for interessen og svar.
    Dbh Rikki

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 20:08

    Søren Alwan

    Jamen...

    det afhænger jo helt af prisen. Og i dén forbindelse skal man måske også lige tage med i betragtning, at rørene jo altså ikke er helt alene om at skabe lyden (og da slet ikke kun udgangsrørene). Så hvis man vil op i de bedste NOS-rør over hele linjen, skal man nok berede sig på at slippe 500-1000 kroner pr. EL34 og måske 300-500 korner pr. forforstærkerrør.

    Her er de bedste, men også dyre udgangsrør, du kan tænke dig, når det skal være EL34:

    http://pyndtshop.dk/product_info.php?cPath=58_48&products_id=624&osCsid=3e7307833989f051cc75a4a6f578d7be

    Men der er jo ikke meget ved investere en halv arm i disse rør, hvis de bliver ladt i stikken af forskellige potentielle "fejlkilder" - alt fra Sovtek-indgangsrør til en udgangstranformator, som ikke formår at videreformidle disse rørs kvaliteter...

    Er du i det hele taget sikker på, at det er EL34, du vil have i? Det ville jo nok være ret smart at være sikker på først. Gode 6L6´ere er f.eks. langt nemmere at få fat i til hæderlige priser:

    http://www.amp-parts.dk/product.asp?product=292

    Hvad dine ører synes, lyder bedst af EL34 og 6L6, er jo svært for andre at sige...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 20:22

    Rikki Stovell

    om

    det skal være el34 eller 6L6 ved jeg ikke, da jeg ikke ved hvad lyd forskellen er på disse rør. Men jeg går efter en lyd alla Joe Satriani, især den lyd han har i hans ballader. Jeg tænker at det er en moderne lyd jeg går efter og ikke den gamle klassiske rock lyd, og det er måske her det er gået galt. Det var i alt fald grunden til at jeg solgte min Matchless forstærker i sin tid.

    Tak for links

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 20:26

    Søren Alwan

    Jah...

    det er jo ret afgørende, at man kan lide selve forstærkerens grundlyd. Ellers kan man skifte rør herfra og til månen. Det bliver aldrig fedt alligevel...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 17-09-2010
    kl. 20:24

    Søren Alwan

    Jeg ville...

    nok også lige få tjekket, at den "kører på alle cylindre" (alle rør virker), bias er indstillet korrekt osv. osv, før jeg tyede til svinelæderet. For selv med "gennemsnitlige" rør burde den altså ikke lyde "skarp og transistoragtig", med mindre den altid har gjort det.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 18-09-2010
    kl. 00:36

    Rikki Stovell

    ja men

    tak for gode råd m.m. Søren, - jeg vil, hvis det er muligt lade Lars Vad kigge på den ang. bias og håber at det kun er det, og så vil jeg fremover bruge folk der tydligt har forstand på det og som er til at komme i dialog med.

    Hilsen Rikki

    Svar på dette indlæg
  • 18-09-2010
    kl. 01:08

    Søren Alwan

    God idé!

    Lars er ihvertfald ikke typen, som "løber med en halv vind"...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 19-09-2010
    kl. 15:14

    Bass Collector

    Søren Alwan ved baaaare så meget - ja han gør !

    Og til alle jer andre, så koster et sæt parrede EL34 rør (dvs. 2 stk.) af mærket SOVTEK - og de er ikke kun gpde - de er rigtig gode - 245,69 Dkr. hos www.Thomann.de !!!
    Så hvorfor give over det dobbelte i København eller et andet sted når man kan få varen leveret til døren til under den halve pris ??????
    Så Søren - får du procenter af omsætningen hos Aage Jensen ???
    Mvh.
    Peter

    Svar på dette indlæg
  • 19-09-2010
    kl. 18:43

    Freddy Sangild

    Hvilke EL34'ere, der er de bedste vil udelukkende være en smagssag mht. lyd/klang. Dette kan ikke betvivles. Men....Der kan heller ikke herske tvivl om, at de rør, som Søren Alwan linkede til længere oppe, som bl.a. er til salg hos Pyndt besidder topnotch-egenskaber hvad angår holdbarhed - og ensartethed i produktionen - desuden lever de klart bedre op til standarddatabladet for EL34 over en meget lang årrække.
    De SOVTEK, som du hylder, er slet ikke i nærheden af den kvalitet.
    Rør fra Gamle dage ,samt enkelte nyere produktioner fra Bl.a. Svetlana's gl. fabrik i St. Petersborg (i dag mærket =C= (Winged C)) - er nok det bedste rør, som man i dag kan støde ind i uden at skulle gå tiggergang til en kreditforening.
    Så Sovtek-rørene kan hurtigt med fordel erstattes af andre bedre EL34'ere. Læg mærke til ,at jeg ikke blander mig i, hvad der lyder "bedst", da dette som tidligere nævnt er og bliver en smagssag, men du finder ikke mange musikere med EL34-rørgrej samt hifi-folk med ditto-grej, som ikke har våde drømme om rørene fra "Philipsfamilien."

    Svar på dette indlæg
  • 19-09-2010
    kl. 16:03

    Søren Alwan

    Nej...

    det gør jeg på ingen måde. Faktisk ville du, hvis du kendte lidt min "historie" på nærværende forum, vide, at jeg aldrig kunne finde på at sætte mine ben i Aage.

    Dit udsagn om, at Sovtek´s EL34 ikke bare er gode, men RIGTIGT GODE... well, well, well, det tror jeg bare, at jeg vil lade stå og tale for sig selv. Man kunne måske få dén formodning, at du ikke har sammenlignet dem med andre - og i mine ører langt bedre - bud på EL34? Det behøver såmænd ikke engang være så frygteligt meget dyrere...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 19-09-2010
    kl. 16:52

    Søren Alwan

    Nysgerrigt spørgsmål...

    Hvorfra kommer Aage Jensen i øvrigt lige ind billedet..?

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 19-09-2010
    kl. 18:31

    Rikki Stovell

    Til Peter

    Nu forstår jeg ikke helt dit udfald mod Søren, da han jo kun prøver at svare på mit indlæg her i tråden. Jeg er ikke et sekundt i tvivl om at Søren rent faktisk ved en del omk. disse emner, forstærker, rør, bias o.s.v. m.m.

    Har du en viden på disse områder er du jo også velkommen med et bud, ligesom alle andre der mener at de har noget at byde ind med.
    Men den her "hakken" på hianden virker både småligt og ganske unødvendigt hvis man har noget nyttigt at sige.

    Og selv om det måske ikke fremgår tydligt i tråden så tror jeg godt Søren ved at jeg går efter det bedre, også ang. rør, - og selv om sovtek er et ok rør, (har selv brugt dem både i min Matchless og nu i min JSX), så er det næppe det bedste rør man kan få, set i forhold til mit lydideal. - Så alle gode råd er velkommen, især hvis man ved hvad man snakker om.

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 00:04

    Bass Collector

    Hej Rikki,

    Se Dr. Søren Tubes indlæg af d. 17-09-2010
    kl. 18:19

    Min pointe er stadig ikke rigtig feset ind på lystavlen hos nogle af de andre elementer her - så vi tager den lige igen for jeres skyld !!!

    Man kan f.eks. købe rør hos Thomann i Tyskland pr. postordre.

    Disse rør kan være Sovtek, Engl, Mesa Boogie og andre gode rør.
    Prisen for et parret sæt - det vil sige 2 stk. med ens specifikationer kan som for Sovtek ligge fra 245,69 Dkr. og op til lige under 500,00 Dkr. afhængig af kvalitet og en hel masse andet.
    Hvis man som Rikki "kører" med en Peavey, som clipper tidligt og bliver snavset i lyden, så vil man nok ikke ligefrem kunne høre den store forskel eller mærke nogen forskel ved at købe dyre rør til 1000, kr eller mere.

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 22:27

    Freddy Sangild

    Din pointe er udemærket..

    "feset" ind her hos mig ...et af "de andre elementer", men min pointe er åbenbart ikke feset ind hos dig.
    Jeg udtaler mig ikke om lyden og lydkarakteren af de enkelte rør, men forholder mig udelukkende kvalitativt til, hvad de dyrere rør kan, som de rør, som man oftest køber i dag ikke kan - og der taler jeg om holdbarhed/robusthed - og ensartethed i produktionen = ensartethed i de enkelte rørs elektriske egenskaber. At så mange statistisk set også gerne - endda meget gerne spiller med dem, da de holder af lyden, er en anden sag.

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 22:54

    Søren Alwan

    Ang. robusthed...

    - hvis man skal kigge på det som isoleret parameter -

    har jeg aldrig set et EL34-rør, som virker så robust som Harma´s EL34-Retro. De vejer simpelthen en halv gang mere, når man tager det i hånden, end et "sædvanligt" EL34 - Mullard, Telefunken, Siemens, you name it. Og selve den mekaniske opbygning af metaldelene er også eksemplarisk.

    Ikke et ord om lyd i dén forbindelse. Men jeg er behørigt imponeret over selve rørets konstruktion.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 01:05

    Søren Alwan

    Well, well, well...

    nu skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvad der er feset og ikke feset henholdvist både ud og ind og hos hvem. Men én ting er da sikkert, og det er, at de rør, som du nævner, alle er af "prima, prima" russer- eller kineser-kvalitet. Skulle jeg endelig købe dén slags, ville jeg i det mindste gøre mig selv dén tjeneste at købe dem fra et sted, hvor de tester deres rør i en grad, så det man får, som minimum ikke måler som "udskidt æblegrød", hvis man efterfølgende tjekker dem efter i en rørtester. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at nyproducerede ligger og roder rundt nede under halvdelen af dén forstærkning, som de ifølge databladet skal levere. Dette bidrager så absolut ikke til hverken vellyd, definition og især dynamik i nogen forstærker!

    Og så ved jeg ikke lige, hvad det er, du hentyder til, når du snakker om, at en 100 watts Peavey klipper tidligt og bliver snavset i lyden? Hvis den ellers holder, hvad den lover, og kan levere 100 watt rent, før den klipper, ville jeg dælme nødig stå lige ved siden af, når den gør det! Men det er da klart, at man må forudsætte, at f.eks. grundlæggende ting så som en fornuftig indstilling af rørenes hvilestrøm (bias) mm. er i orden. Ellers kan enhver forstærker bringes til at lyde tynd, træt og træls. Men det lader til, at du har mere personlig erfaring med sådan en Satriani-signature model, end jeg har?

    FWIW har jeg gode erfaringer med disse EL34-rør, når det skal være rimeligt godt til hæderlige penge:

    http://www.watfordvalves.com/product_detail.asp?id=846

    Det kan sikkert sagtens (eller rettere: Det KAN) gøres bedre. Men næppe til samme pris. Og samtlige af disse rør, som jeg har haft mellem hænderne (og det er vel et par hundrede stykker) gennem de sidste år, har målt 90-100% af specificerede data, hvilket må siges at være ret imponerende efter dagens - ellers noget deprimerende - standard.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 08:25

    Simon Fontana

    Jeg kan også kun tilslutte mig Watford Valves

    De er simpelthen de bedst lydende jeg har hørt indtil nu.
    Jeg købte et matched in quads af hvert af disse:
    EL34/Harma Retro & E34L STR.
    http://www.watfordvalves.com/product_detail.asp?id=846
    http://www.watfordvalves.com/product_detail.asp?id=850
    Det sidst nævnte endte i min Mashall 2210 amp, da det havde lidt mere bund.
    Det førstnævnte kom i vores bassists Marshall Amp, og der sad Sovtek i før.
    Ja jeg behøver vel ikke i dette forum nævne hvilken forskel det gjorde?
    Men bedst af alt, så købte jeg deres Mullard Preamp rør:
    http://www.watfordvalves.com/product_detail.asp?id=2152
    Jeg har gennem de sidste mange år prøvet mange preamp (og poweramp), og disse lyder simpelthen fantastisk.
    Jeg ved godt at Watford koster lidt mere and andre steder, men fordelt ud over de år rørerne holder, så er det jo ikke meget.
    Jeg køber ihvertfald mine rør der fremover.

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 11:21

    Søren Alwan

    Nu skal man...

    jo så ikke foregøgle sig selv andet, end at Watford´s rør er "rebrands" - altså rør, der er produceret af "kendte" mærker, som så efterfølgende er testet og udvalgt af Watford. I princippet nøjagtig samme arbejdsgang som hos f.eks. Groove Tubes, Ruby, TAD og hvad de nu hedder. Forskellen består såmænd blot i, hvor folk sætter overliggeren eller måske rettere "underliggeren" for, hvad de vil lægge navn til. Og her må man altså sige, at Watford som én af de få tager tingene seriøst og har æren med på arbejde.

    I tilfældene EL34 er de to rør, du nævner, da i princippet også "bare" henholdsvis JJ´s og Svetlana´s EL34´ere, men i en udvalgt version, der så som tidligere beskrevet, lever op til databladets krav. Det omtalte ECC83 er det samme som dét rør, der tidligere er lavet en lille uvidenskabelig test af her på siden:

    http://www.soundcheck.dk/forum/thread2.php3?ThreadId=72643

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 15:27

    Mogens Sørensen

    Siemens NOS EL34

    Blot et lille mere eller mindre relevant pip: Jeg fik monteret et par Siemens NOS EL34 rør i min Germino Club 40 (ca. Marshal JTM-50 klon) hos Lars Vad for omkring 8-900 kr for et par. De har en superdejlig musikalsk klang, som ikke er så fjern fra det par 6V6 rør, der sad i tidligere. Og så blev det nok ikke dårligere af, at jeg fik et Phillips/Mullard NOS 12AX7preamp rør i V1 position installeret ved samme lejlighed. Det er altid hyggeligt at komme i Lars Vads lille biks!

    Svar på dette indlæg
  • 20-09-2010
    kl. 17:04

    Søren Alwan

    Joh...

    jeg har såmænd også lige kørt et par sæt af disse østtyske RFT-rør (findes med mange forskellige navnestempler på - bl.a. Siemens) på Ebay - fine, ubrugte og til ca. 600 kroner for et sæt. De lyder som regel også fint. Noget anderledes end f.eks. de begærede Philips/Mullards, men dog bedre end de fleste nyproducerede. Til gengæld er de så som regel ret nemme at finde et hæderligt tilbud på. Jeg ville dog stadig lige få tjekket, at det er selve rørene, der er årsag til miseren, før jeg investerede i NOS-rør. Som tidligere: SÅ dårligt burde ingen rør i sig selv kunne bringe en forstærker til at lyde, hvis de ellers virker nogenlunde...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 21-09-2010
    kl. 06:53

    Simon Fontana

    Er godt klar over at Watford er rebrands

    Men som Alwan skriver, så er de gennem testede ordentligt.
    Havde også JJ Tubes EL34L i før rør skifte, så sikkert også derfor at mit valg faldt på E34L Harma STR.
    Hvilket rør deres Mullard ECC83 så er, vil jeg gerne vide.
    Højest sandsynligt et kinesisk, men må i det tilfælde være det eneste jeg har hørt der lyder godt.

    Svar på dette indlæg
  • 21-09-2010
    kl. 09:22

    Søren Alwan

    Som...

    skrevet tidligere i Tråden, er der tale om TAD´s 7025S - altså ét af de rør, som TAD har designet i tyskland og derpå får produceret i Kina.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 22-09-2010
    kl. 15:53

    Rikki Stovell

    Jubiiiii

    Efter overnævte lidelseshistorie, fik jeg kontakt med Lars Vad, som om onsdagen holder til i Ceders Musikkælder i Hillerød, tæt på hvor jeg bor. På en halv time gjorde han minusdage til plusdage. Bias stod for kold, hvilket gav en glasagtig skærene lyd. Nu lyder den som en "god rødvin foran pejsen"

    Så tak til Lars Vad, (du kommer med i min aftenbøn), - og tak til Ceders for at bruge en teknikker som I godt vil være bekendt og som ikke er bange for at møde sine kunder.

    Dbh Rikki

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk