Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
Martin guitar - Guitar - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 04-03-2011
    kl. 13:33

    Preben jensen

    Martin guitar

    Jeg skal have købt en ny akustik guitar og jeg har set på en Martin dc16rgte med aura er der nogen der kender den eller har erfaring med den eller er der nogen der har erfaring med en anden Martin guitar som måske er bedre.
    På forhånd tak.Mvh Preben Jensen

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 13:37

    Søren Alwan

    Det bedste råd...

    ville være at gå ind et sted, hvor de har mange af slagsen - jeg kunne personligt ikke anbefale Akustikken i Århus højt nok - og prøve så mange som muligt. Og i dén forbindelse er det vigtigt ikke at "se" på guitarer, men at lytte og føle sig frem. Gør du det, er jeg sikker på, at du vil blive meget klogere på, hvilken guitar, der er den rette for dig. Husk i øvrigt, at fordi én er fed (eller ringe!), er det langt fra sikkert, at det næste eksemplar af samme model også er det...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 13:50

    Claus Boisen

    Evt. !!!

    Hej Preben
    Tjek evt www.greenriver.eu
    Siden er ikke helt færdig endnu, men hvis du kan lide hvad du ser, kan du kontakte mig via hjemmesiden
    Mvh

    Claus

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 15:55

    Søren Kristensen

    Flotte guitarer du sælger!

    Der er vist ikke noget krav om at alle svar herinde skal være objektive og uvildige, men som selvbestaltet småarrogant chefredaktør og selvfed bedrevidende Soundcheckskribent føler Søren det som sin pligt straks at sætte alle på plads, der vover sig ind i dette udmærkede forum, og ikke er rettet ind til højre.
    Det skal du bestemt ikke gå så højt op i, det gør vi andre nemlig heller ikke.

    Det var i øvrigt fedt at se dine flotte guitarer. Hvad sælges de for?

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 16:04

    Søren Alwan

    Nu ville det...

    i sandhed klæde hr. Kristensen at gå efter bolden istedet for manden. Og jeg ved ikke, hvor meget troværdighed, Hr. Søren Kristensen ville tillægge et udsagn, som kommer fra en person, som med den éne hånd anbefaler sine egne varer og med den anden skovler de penge, der måtte komme ind ved en eventuel handel, direkte ned i foret? Personligt synes jeg, at det havde været mere ærligt blot fra start at skrive "Gi´ mig dine penge!". Men sådan er vi nok så forskellige...

    Jeg synes, det kunne blive en umådelig træls debat, hvis den pludselig kom til at bestå af indlæg á la: Hvad skal man købe af guitar?" "Jo, hør nu min ven. Du skal bare komme og lægge en masse penge hos mig. Så skal dit liv nok blive lykkeligt". Dén slags råd er ifølge min opfattelse i bedste fald blot ubrugelige. I værste fald: Oh, well...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 16:08

    Søren Alwan

    I øvrigt:

    Skal vi ikke lave den aftale, at hvis du en anden god gang skulle få lyst til at drøfte personlige detaljer med mig, så undlader vi at forpeste debatten på dette GUITAR-forum - hvor den intet har at gøre - med den? Du kan istedet sende mig en mail på:

    sorenalwan@gmail.com

    hvis du skulle føle yderligere trang til at udspy din galde, som ikke er relvant for emnet her. På dén måde tror jeg, at niveauet for nærværende diskussion højnes gevaldigt, og alle kan være langt gladere.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 15:10

    Søren Alwan

    Dét...

    kan man da kalde objektiv og uvildig vejledning, må man sige..!

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 17:34

    Claus Boisen

    Tjaa

    Om det er objektiv og uvildig vejledning syntes jeg vi skal lade Preben om !!!
    Alwan: Jeg har ikke bedt om din mening !!!og vil derfor frabede mig din kommentar om de indlæg jeg måtte komme nu og fremover.

    Søren K.
    Jeg tror der er mange der har samme mening som dig!!!.
    Vedr. priser så ligger de fra 10 k og op efter. Ca det samme som de amerikanske samlebånds guitarer koster. jeg laver blot det hele i massiv træ og former eks. halsen efter kundens ønsker.v-shape/c-shape osv.
    Om ca 6 uger bliver jeg færdig med 3 projekter. ( 2 stk er solgt) men der kommer flere billeder på hjemmesiden
    I øvrigt tak for de pæne ord

    Claus

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 17:43

    Søren Alwan

    Jamen, kære ven...

    nu er spillereglerne på sådan et offentligt debatforum som dette altså, at jeg på godt og ondt har lige så meget ret til at ytre mig, som du har - om du kan lide det eller ej. Og jeg forsøger endda ikke engang at sælge noget!

    Så jeg er bange for, at jeg må melde hus forbi til dine forsøg på at kommandere mig til at holde kæft!

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 18:04

    Torben Vendt Hansen

    Tjek tonen

    Jeg syntes der er en lidt kedelig tendens til at diverse diskussioner ender i mudderkastning.

    Men jeg må give Søren ret i at det er problematisk hvis dette forum bliver salgsplads for div. butikker - uanset hvor godt deres produkter måtte passe ind i diskussionen. (At nogle almindelige brugere så en gang imellem forsøger at afsætte deres brugte grej i en tråd har jeg det mere afslappet med).

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 21:45

    lars wille

    Hvor ville det dog blive et

    ærgeligt forum, hvis vi i højere grad end det er tilfældet idag, skulle være obs på om de indlæg, der i deres umiddelbare form fremsættes som gode råd, i virkligheden har andre mere primære intentioner(læs profitable/kommercielle). På den baggrund kan det have en signifikant betydning at fastholde indeværende forums ramme, nemlig udvildig rådgivning til og fra hinanden som musikere. Nu er det ikke for at sige at der ikke skal være plads til et brugtlink fra den ene til den anden, det kunne, det kunne der sagtens være en win win i, men mere for at udelukke virksomheder fra at bruge forum til salg og reklame....og det er vel det du gør Boisen. Jeg har ihvertfald meget svært ved at se det på andre måder.

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 21:53

    lars wille

    Og så findes

    der jo måder at gøre tingene på, hvor den insisterende attitude og tilgang til diskussionen egentlig ikke klæder din intention uanset hvad den måtte være Boisen - der vil du komme længere og måske i virkligheden få mere "plads" her på forum hvis du udviste mere tilbageholdenhed og ærbødighed. vvh. Lars Wille

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 19:16

    Claus Boisen

    Tjaaa

    Alwan: Inden du bliver sådan rigtig tøse sur så lad os lige slå en ting fast
    Du henviser til akustikken i Århus !! jeg henviser til min hjemmeside !!!!
    Jeg oplyste ikke priser, model ell. lign til Preben, kald det reklame om du vil. Det er jeg ligeglad med.
    Jeg forsøger ikke at kommandere med dig, jeg frabeder mig dine kommentarer på de indlæg jeg måtte komme med da de ofte er upassende eller ligegyldige.
    Et offentlig debatforum har skrevne og uskrevne regler, typisk for at holde tingene på et voksent niveau
    Dette bør du i bund og grund respektere hvis du har en smule pli.

    Claus

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 20:04

    Søren Alwan

    Well, well, well...

    Jeg ved ikke lige hvem, der er mest tøsesur? Jeg er såmænd ikke sur overhovedet. Jeg bliver blot så træt, når der ikke lader til at være andre hensigter bag et givent indlæg end at skovle ussel mammon ned i egen lomme. Om dét så er "at holde tingene på et voksent niveau"..? Jeg ville synes, at den voksne version af dette scenarium ville være at købe sig til officiel reklameplads på dette forum!

    Jeg synes heller ikke, det er synderlig "voksen" adfærd at gøre sig til dommer over, hvorvidt andres indlæg er "upassende eller ligegyldige" uden saglig argumentation for, hvorfor det skulle forholde sig sådan.

    Men det kan være, at du kan svare mig på ét spørgsmål: Hvordan kan det være, at der på nærværende forum er et par medlemmer, som aldrig blander sig i debatten med indsigt, gode råd og nyttige svar til folk, med mindre de har noget, som de vil sælge? Hvis det nu kun var f.eks. i hver tiende indlæg, at de forsøgte at sælge noget, ville det måske være lidt lettere at kapere.

    Og pudsigt, at netop du skulle påtage dig rollen som dén, der belærer andre om pli samt skrevne og ikke mindst uskrevne regler...

    Og det muligt, at du ikke kommanderer, selv om det nu i mine øjne meget let kunne lige et forsøg på dette. Men så må jeg altså skuffe dig med min tilsyneladende manglende pli ved at sige, at jeg har tænkt mig at blive ved med at bruge min gode ret til at sige min mening, når det passer mig. Det er nemlig også én af de om ikke skrevne så ihvertfald uskrevne regler på dette og vist nok stort set ethvert andet offentligt debatforum, at dét står enhver frit for!

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 20:05

    Søren Alwan

    lige=

    ligne.

    Trykfejl, beklager!

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 20:21

    Søren Alwan

    Og så...

    er der lige dén store forskel, at jeg anbefaler Akustikken, fordi jeg som KUNDE og bruger har fået fantastisk behandling og indsigt, når jeg har været der. Jeg tjener ikke en rød reje ved at anbefale dem! Dét er den store forskel på, om jeg anbefaler dem, eller om du anbefaler andre at give dig penge for at købe noget i din "biks"! Så langt håber jeg trods alt, at vi kan enes?

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 21:21

    Torben Buhl

    Collings

    Hvis det ikke skal være Martin og gerne må være brugt, kunne denne være en mulighed at tjekke ud:
    http://www.dba.dk/western-6-strenget-andet/id-72172596/
    Jeg er ikke sælger, men ejer selv en Collings og det kan anbefales...fantastiske guitarer!

    Mvh Torben

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 21:37

    Preben jensen

    Preben.

    Det skal helst være en Martin guitar.
    Mvh Preben.

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 22:19

    Søren Alwan

    Jamen...

    når Akustikken så samtidig har importen af Mertin til Danmark samt det største udvalg i disse, kan jeg kun gentage min tidligere anbefaling...

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 04-03-2011
    kl. 22:29

    Torben Buhl

    Hej Preben

    Tja, hvis det skal være Martin... Hmm så ville jeg kigge på deres standard eller deres vintage serie f.eks en D28, HD28V. Det er jo godt nok uden cutaway og indbygget elektronik, men noget bedre guitarer. Jeg synes personligt, der er langt imellem de rigtig gode guitarer i Martins 16 serie.
    Mvh Torben

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 10:46

    Viggo Steincke

    Martin guitar

    Hej Preben
    Jeg har en Martin OM 35 (erhvervet for 4 år siden), som jeg er meget glad for. Havde tidligere en HD28, som osse er fed. HD28 har masser af top og bund, men ikke meget mellemtone. Det har OM35 derimod, så den passer bedre til det, jeg skal bruge den til: Indspilning (pop, rock, r&b). Den blender meget bedre i mixet. OM35 har endvidere et lidt bredere gribebræt, så den passer til fingerspil.
    Havde jeg haft råd, havde jeg beholdt HD28, men den indgik desværre i en byttehandel.
    Som det tidligere er nævnt, findes der supergode, gode og mindre gode Martin guitarer. Hvis jeg var dig, ville jeg osse tjekke mere ukendte mærker ud samt diverse fora for brugte instrumenter.
    mvh Viggo
    steincke.dk

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 11:18

    Claus Boisen

    Alwan

    Jeg vil afslutningsvis undlade at kommentere dine sidste indlæg og blot lade dine ord tale for sig selv !! Det er jo ret indlysende du er uden for rækkevidde.

    Claus

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 12:23

    Søren Alwan

    Det glæder mig...

    så, at jeg trods alt ikke er alene!

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 14:09

    Casper Knudsen

    Det skulle ikke undre mig,

    hvis Søren "Sidsteord" Alwan fik en hel del procenter, når han handler i Akustikken, sådan som han reklamerer for det firma i tide og utide.

    Den mand KAN bare ikke tåle, at der findes andre meninger end hans og hans udsagn er ofte direkte dobbeltmoralsk, hvis man kikker godt efter :o)

    Nå, men tilbage til tråden og det den handler om (og som Søren fik drejet væk fra emnet), så er jeg enig med Viggo omkring Martins HD28 model. Jeg har selv haft én og var lidt skuffet over lyden. Derimod synes jeg, at det er værd at teste en Taylor western. De er ikke så prangende, men lyder generelt rigtigt godt.

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 16:34

    Preben jensen

    Martin guitar

    Fordi jeg lige er faldet for Martin dc16rget er også på grund af Fishman Aura som efter sigende skulle lyde rimelig godt.
    Mvh Preben.

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 16:37

    Preben jensen

    Ups.

    Der skulle stå Martin dc16rgte

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 21:32

    Torben Buhl

    Jamen...

    så er det da bare at købe den, hvis det er den, du er faldet for :-) Det er uden tvivl en fin guitar som vil tjene dig fint.
    Mvh Torben

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 14:29

    Søren Alwan

    Jamen...

    så må du undre dig videre. For jeg kan kun sige, at jeg betaler samme pris som alle andre gør i Akustikken og alle andre steder. Jeg anbefaler udelukkende Akustikken, fordi det efter min mening er den bedste specialforretning i Danmark, når det kommer til akustiske instrumenter - og ikke mindst et sted med god service samt viden om, hvad man sælger. Dén slags er absolut ingen selvfølge i dagens Danmark!

    Men hvor er det lige, du mener, at jeg er dobbelmoralsk? Sådan en påstand kalder da vist på lidt mere dokumentation end blot en forkølet smiley efter udsagnet...



    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 05-03-2011
    kl. 17:54

    brian hansen

    Woodstock Guitars Aarhus

    Jeg vil gerne anbefale Woodstock Guitarshop i Aarhus. De ved alt om guitarer og er rigtig vanlige giver god behandling. De har også både Martin og mange andre gode mærker feks Lakewood, Larivee, Gibson og meget andet så man kan prøv forskellige gode ting.

    Brian

    Svar på dette indlæg
  • 06-03-2011
    kl. 09:34

    Casper Knudsen

    "Spydighederne"

    bliver altid startet af Alwan, også denne gang. Det fremgår klart hvis du læser tråden. Den mand kan simpelthen ikke tåle indlæg der ikke er strømlinet til hans kodecs, og hans arrogante måde at svine folk til på er efter min mening meget lidt ønskværdigt herinde.
    At han sandsynligvis er en kapacitet på mange områder er noget helt andet og vel også årsagen til at admin ikke for længst har banned ham. Men fordi man er dygtig, behøver man ikke at nedgøre folk!

    Svar på dette indlæg
  • 06-03-2011
    kl. 12:27

    Søren Alwan

    Du...

    taler udenom, min gode Casper Knudsen! Du svarer ikke på, hvorfor det er, at jeg skulle være dobbelmoralsk, som du tidligere beskylder mig for at være. Jeg venter stadig på et svar...

    Til gengæld er det da tankevækkende, at du sjældent beriger nogen debat på dette forum med noget andet end at brokke dig over min tilstedeværelse. Jeg tror nok, at der ihvertfald i de udskrevne regler står ét eller andet om at gå efter bolden og ikke efter manden. Så jeg tror i virkeligheden nok, at du læner dig mere opad at blive banned, hvis vi endelig skal tale om den slags.

    Og hvad er det egentlig du har så ondt i røven over? Hvor er det, du mener, at jeg sviner folk til? Jeg mener, at jeg - i modsætning til dig, min ven - argumenterer sagligt for mine synspunkter.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 06-03-2011
    kl. 16:39

    Lars Reinau

    Martin guitarer

    Nu skriver trådstarter specifikt, at han vil have en Martin guitar, altså hverken Collings, Taylor eller andre mærker, og der vil jeg så mene, at Søren Alwans forslag om at besøge Akustikken i Århus er en glimrende idé, da folkene i denne forretning er eksperter på netop Martin guitarer, og desuden har et udvalg af andre kvalitetsmærker, majn så kan sammenligne med.
    Samtidig er det desværre også rigtigt, at ikke alle Martins er fantastiske guitarer, så det gælder om at vælge - ikke kun model - men også præcis det instrument, der for den enkelte lyder og føles bedst.
    Vh
    Lars Reinau

    Svar på dette indlæg
  • 06-03-2011
    kl. 18:58

    brian hansen

    Hvem...

    bestemmer egentlig de uskrevne regler herinde?
    Det virker sådan lidt Herlufsholmagtigt at der åbenbart findes et uskrevet regelsæt ikke alle kender til. Heller ikke admin åbenbart...
    Jeg er ny her så det ville da være rart at vide inden man jokker i spinaten og gør de forkerte mennesker sure.

    Brian

    Svar på dette indlæg
  • 06-03-2011
    kl. 21:49

    Morten Lyse Pedersen

    Jeg vil da gerne lige bidrage med et solidt

    ØV til Casper Knudsen og Claus Boisen.

    Det er helt ubegribelig dårlig stil I har vist i denne tråd. Flere indlæg fra jer begge og I har bidraget konstruktivt med hhv. slet ingenting fra Casper og et skamløst selvpromoverende tilbud om en hjemmebygget guitar fra Claus, der uanset hvad, ikke har noget som helst med det, trådstarter spørger om, at gøre.

    Jeg skal også gerne slå et slag for Akustikken. Ole, der driver forretningen, er stor entusiast og meget behagelig at have med at gøre. Han præsenterer sine produkter ærligt og kritisk, og jeg har aldrig følt mig presset eller "med slesk tale" vildledt til at købe andet, end jeg selv besluttede mig for, var dét, jeg ville.

    Jeg har gentagende gange sukket rigtig dybt i retning af en Martin D(C)16RGTE; men jeg spiller bare ikke så meget akustisk, at jeg overfor mig selv kan forsvare at bruge så mange penge på én.. Til daglig er jeg glad for min Taylor 110.

    Mvh;
    Morten Lyse

    Svar på dette indlæg
  • 07-03-2011
    kl. 07:53

    Karsten Nikko

    Tonen

    Jeg følger kun lidt med på sidelinien herinde, men jeg har forståelse for, at man af og til godt kan opfatte Alwan som værende noget arrogant.

    Det er sandsynligvis mig der opfatter det forkert, men det er også som om at det er den samme lille klike herinde, der altid vasker hinandens hænder og klapper hinanden på ryggen?

    Man skal vel have lov til at skrive et indlæg her uden at Alwan behøver at være nedladende, så derfor er det efter min mening ikke uforståeligt, at han får på puklen for det, det må han finde sig i, når han selv slår tonen an :o)

    Svar på dette indlæg
  • 07-03-2011
    kl. 10:54

    Søren Alwan

    Hvis det...

    er at være arrogant, når man påpeger, at et givent indlæg udelukkende synes at have til formål at lokke folk til at øse penge ned i lommen på indlæggets afsender... Ja, så vedkender jeg mig gerne denne "arrogance", som jeg så på ingen måde mener, vi taler om.

    Vi kan jo blot lave et parallelt eksempel: Hvordan ville du synes, at rådgivningen på nærværende forum ville være, hvis du f.eks. spurgte om, hvilken guitar du skulle vælge, og den første, der meldte sig på banen, uvægerligt var én eller anden fra f.eks. 4sound´s imperium, som anbefalede dig deres seneste skud på en guitarpakke, som de måtte have fået importen på. Ville du synes, at det var et særligt uvildigt og brugbart råd, som kunne hjælpe dig til at finde markedets bedste bud på sagen?

    Det er korrekt, at jeg siger og har sagt min mening ærligt og utilsløret om mange ting. Og det skammer jeg mig altså på ingen måde over. Jeg mener tværtimod, at det er sådan, man bidrager til at skabe en god og interessant debat, hvilket vel egentlig er den dybere mening med et DEBATforum? Og de tidligere påstande om, at jeg nærmest skulle kræve, at folk er enige med mig... Well, dem kan jeg sådan set kun have et skuldertræk til overs for, idet man - hvis man ellers læser, hvad jeg skriver - ofte vil kunne se, at jeg ligefrem opfordrer folk til at sige deres mening, ja måske ligefrem være diametralt uenige med mig. Dét synspunkt har jeg altid haft, og det har stadig. Så så længe jeg befinder mig på et debatforum, tager jeg sådan set disse beskyldninger med en knusende, ophøjet ro - ikke mindst, da jeg vist nok i mit første indlæg i denne tråd (før andre kørte den helt af sporet) lagde ud med at komme med et sagligt, konstruktivt og velment bud på en løsning på Prebens problem.

    M.v.h.

    Søren Alwan

    Svar på dette indlæg
  • 07-03-2011
    kl. 13:12

    brian hansen

    Selvfølgelig...

    skal der være plads til forskellige holdninger og verbaler sværslag uden at det skal tages personligt. De fleste herinde kender vel dårligt hinanden i virkeligheden alligevel?
    Jeg vil dog sige at det ikke falder mig for brystet at folk gør opmærksom på egne produkter eller brugte instrumenter i forummet. Man kan vel bare se bort fra disse hvis man ikke er interesseret? Og eftersom der ingen regler findes der forbyder disse indlæg er det vel ret subjektivt om man vil opfatte dem som "dårlig stil", og der er så her den mangfoldige meningsudveksling til hvilken selve forummet er skabt kommer til sin ret.
    Er sikker på at administrator er sin opgave værdig til som den eneste at afgøre hvad der decideret er u-ønskværdige eller underlødige indlæg i forummet.
    Desuden kan jeg som aktiv læser af SC siden bladformatet ikke umiddelbart huske at der er nogen der har haft noget imod når f.eks Lars Reinau har gjort opmærksom på netop hans virksomhed i dette forum så hvorfor bør det så ikke ligeledes gøre sig gældende for Claus Boisen?
    Jeg tror at vi alle kunne undgå megen muren i krogene og tænders gnidsel hvis vi var lidt mere large med vores personlige holdninger til hvad der moralsk gangbart og nøjedes med at svare på de indlæg og kommentarer vi hver især finder interessante.

    Peace out

    Brian

    Svar på dette indlæg
  • 07-03-2011
    kl. 15:23

    Lars Reinau

    Hej Brian

    Jeg er helt enig med dig i, at det ville klæde tonen på SC, hvis vi alle var lidt mere afslappede m.h.t. hvad der er "god stil" i indlæggene.
    Det der - måske - kan være et problem er, at få defineret de etiske spilleregler for, hvem der må rådgive, når folk efterspørger råd og vejledning her på forum. Kan forummets medlemmer kun acceptere svar fra "amatører" - og hvordan definerer vi så amatører her på SC, eller er råd og vejledning fra "professionelle" = importører, butikker, værksteder også tilladt?
    Denne diskussion kunne det være rigtig interessant at tage, vel at mærke på en sober og fordomsfri måde.
    Mvh
    Lars Reinau

    Svar på dette indlæg
  • 07-03-2011
    kl. 07:58

    Ole Akustikken

    ny guitar

    Måtte jeg sige til dig,Preben at du bare skal tage ud og prøve en masse. Og lige pludselig finder du den, for som vi siger i Akustikken " Det er ikke sikkert det er dig der vælger guitaren,--- det kan være omvendt"
    Vi vedkender os gerne at vi har en dyb forkærlighed for Martin. Det er der ingen hemmelighed i. God jagt,Preben.
    p.s Og nej,- Søren A. får IKKE procenter for at anbefale os. Søren er en god og værdsat kunde.

    Svar på dette indlæg
  • 08-03-2011
    kl. 07:34

    Preben jensen

    Martin

    Tak for alle svarene jeg vil lige prøve mig lidt frem før jeg køber en.
    Mvh Preben.

    Svar på dette indlæg
  • 09-03-2011
    kl. 16:31

    jakob petersen

    Det, det hanlder om...

    Hej Preben.
    Hvis du er besluttet på at det skal være en Martin vil jeg råde dig til at bestemme en max. pris du vil betale og derefter tage hen til en forretning der har mange af deres modeller, prøv alle dem der falder inden for din prisklasse, lad være med at prøve for mange af de dyre for så kommer du sikkert til at få hungren efter dem. På den måde kan du også se hvilke modeller der passer dine ønsker og evt. finde dem på brugtmarkedet. Man kan bruge et halvt liv på at tage rundt og prøve brugte guitarer hvis man ikke ved hvad man leder efter.

    Held og lykke med det hele.

    Mvh
    Jakob

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk