Flere mulige svar...
Hej Jan Nissen
Det er svært at give et entydigt svar, men jeg ser følgende muligheder:
- Måske overstyrer dit input? Har du trimmet niveauet (vha. gain)?
- Hvis du presser din computer for hårdt i forsøget på at opnå mindst mulig latency vil der opstå "kliks" i lyden. Prøv at gøre din buffersize større - selv om det øger latency en smule. Det vil altid være et kompromis - og "kliks" er ikke ønskværdigt. Så er det trods alt bedre med latency (bare der ikke er for meget).
Hvor lav latency du kan opnå i dit setup afhænger af din computer og den måde hvorpå du slutter lydkortet til computeren (USB-1/2/3, Firewire, PCIe etc.).
Desuden bliver din computer mere presset, jo større projektet er. Hvis du har mange spor i gang (og masser af plugins/vst-instrumenter), vil din computer skulle arbejde hårdere for at holde latency nede - og på et tidspunkt rammer du "muren".
Derfor kan jeg anbefale, at du benytter lav buffersize ved indspilning (fx 64/128/256 samples) - og så øge buffersize, når du mixer (fx. 1024 samples). Herved får din computer mere "overskud" og kan presses lidt hårdere, inden lyden "klikker".
Jeg håber ovenstående løser dit problem?
Husk desuden at frigøre så mange ressourcer i computer som muligt, ved at lukke alle programmer, som du ikke skal bruge, når du arbejder med Cubase.