Transport af Logic-fil

Vi ønsker at benytte logic til at afvikle backtracks i øveren / live. Mange af tracksene er lavet på et stationært setup. Herfra flytter vi så filen over på en usb-stick, tager den med i øveren og smider den ind på en bærbar.
Her fremstår filen dog markant anderledes:

Nogle spor afspilles ikke, til trods for at regionen viser lyd. (de er ikke mutet/solo og der er ingen automatisering der gør det.)

Andre spor afspilles til trods for at der ikke er nogen region der viser lydbølger.

Busserne skifter nummer, f.eks. bus 5 bliver til bus 23-24, eller bus 10 bliver til bus 11.
Selvom vi har husket at "vinge" regions af når vi gemmer kan logic ikke finde forskellige regions etc. (vi har vinget alt af, - bortset fra det med movies når vi save’r).

Begge computere er installeret logic 8.
Vi benytter forskellige eksterne lydkort på de to setups. Vi har installeret lydkortet fra det stationære setup på den bærbare, og det ændrer ikke rigtigt noget.

Desuden har vi problemer med at filer fra den stationære ikke kan kopieres ud på grund af “manglende tilladelse”.

Er der nogen, der har et bud på, hvad vi gør forkert?

Mvh