Flere spørgsmål
Hej forum!
Jeg læser jævnligt med fornøjelse og store undrende øjne mange af de kloge ord, som I lader tilflyde verdens samlede masse af erfaring her i dette forum.
Nu kan jeg så ikke holde mig tilbage for at røre lidt i gryden.
Oprindeligt fordi Toxic's massive eksponering her på sitet helt naturligt vakte min nysgerrighed.
Anmeldelsen her på siden gjorde mig ikke klogere af flere grunde:
1) Forfatteren har ikke sat sit navn på artiklen.
2) Det virker ikke troværdigt på mig at sammenblande en test af et produkt med et interview, hvor leverandørens egne lovprisninger af produktet indgår.
Betyder konklusionen på anmeldelsen så at:
1) de billige Joyo/HarleyBenton er rigtig gode pedaler til ingen penge?
2) anmelderen er inkompetent eller forudindtaget?
3) noget helt tredje?
Historien om den forklædte Joyo er jo gået verden rundt med fotodokumentation og mange detaljer. Og der nævnes andre eksempler på at Joyo pedaler er malet om og solgt til høje priser i USA. Det ser jo ikke godt ud, heller ikke for Toxic, så det er da på tide at de toner rent flag, hvis de vil have en chance.
Jeg har desværre ikke selv færdigheder i elektronik og modificering, så det er da interessant at vi tilsyneladende kan få ganske billige produkter, som lyder rigtig godt også selvom det er anden generation og klon. Hvorfor give 1400 for en OCD når en Ultimate Overdrive koster 250,-
Altså er der nogen, som har en mere uvildig tilgang til lyttetest på disse ting?
Jeg har selv kræsne ører, men især for den yngre generation synes der at være nogle gode billige alternativer her. Eller...?
Venlig hilsen
Anders
