Narh...
Nu skal vi nok lige holde skæg og snot eller ihvertfald spænding og strøm adskilt!
Det er rigtigt, at en pedal (eller enhver anden form for "forbruger") kun trækker den mængde STRØM, den skal bruge. Det er f.eks. derfor, en 40 watts pære trækker 40 watt, selv om stikkontakten kan levere 2300 watt (eller rettere sagt 10 Ampere ved 230 volt).
Men sætter vi en 40 watts pære, der er beregnet til 230 volt til f.eks. et 400 volts udtag - ja, så går der ikke ret lang tid, før den springer! Og det er faktisk dét scenarie, du er på vej ud i her. Så det vil jeg ikke anbefale "sådan bare uden videre".
Det er så rigtigt, at visse pedaler - typisk forvrængerpedaler - både kan tåle og måske endda lyde bedre ved højere spændinger, end de er angivet til. Men så skal man vide lidt om, hvad man har med at gøre! Jeg vil ikke komme med en "universel" anbefaling af at drive sine pedaler ved højere spændinger, end de er beregnet til. Har man f.eks. en pedal med en intern "charge pump", der omdanner forsyningsspændingen fra strømforsyningen til en anden intern spænding i pedalen, kan det meget let betyde dennes død, hvis man giver den højere spænding end anbefalet.
Så det er muligt, at dine pedaler vil fungere ved 18 volt. Men umiddelbart gambler du lidt i blinde med deres liv, hvis du prøver det...
M.v.h.
Søren Alwan