Creek Dippers
Året kan ikke have været 1997. På min billet står datoen søndag d. 20. oktober, og denne dato var ikke en søndag i 1997.
Hvilket år kan det så have været?
Året kan ikke have været 1997. På min billet står datoen søndag d. 20. oktober, og denne dato var ikke en søndag i 1997.
Hvilket år kan det så have været?
1: Kraftwerk, SMS 2006
2: Saybia, Campingscenen Midtfyns 1998
3: Larry Carlton, Godset november 2006 ;-)
har desværre ikke flere. Ved godt der burde være 5, men jeg går desværre ik så meget til koncerter. En fejl, I know!
tænker jeg på flg. koncerter i vilkårlig rækkefølge.
- Machine Head, Roskilde Festival 00
- Peter Thorup solo, Bartof Café 03
- Betty Lavette, Amager Bio 06
- Vanguards husorkester, Village Vanguard, N.Y.C 02
- ?
jeg er jo en gammel dreng ;) så husker jeg kun en koncert som har skildt sig væsentligt ud fra hvad jeg forventede, altså positivt :) ihvertfald min bedste koncert-oplevelse til dato.
Robert Plant : Midtfyns festival 1993
Ja det er sku længe side hva :)
Mvh
Sv-e
Glemte jo helt Kurt Rosenwinkel kvintet på Village Vanguard i New York i januar!! Damn, ham Eric Halland spiller fedt!
(Gratis!) koncert med Zappa & Mothers i Fyns Forum i 71 (?)
Weather Report, Cobham, Shakti på Århus Stadion i 76.
Zawinul div. koncerter i Århus og Vejle
Zappa Live Event, Train i Århus
Frede Fup på Loppen 81 ?
Gnags (da de rockede endnu) Saltlageret
JJ Cale i Tivoli,
Ry Cooder samme sted
Chick Corea osse Tivoli 74
Roland Kirk, London
Tribal Tech, Fredericia (!)
Mum Band osse Fredericia
Ak ja, mange gode oplevelser, desværre osse mange nitter ind i mellem. de gode
John McLaughlin i Falkonér, København - 1975 (?)
Den allerfedeste:
Pink Floyd / The Wall i Earls Court, London 1981
- tog toget derover via Holland, gik til koncert, overnattede på 'Bed & Breakfast' og tog toget hjem igen ...
- men kan også tilsutte mig Mads' eksempel: Weather Report m.fl. i Århus 1976
Bruce Springsteen with the Seeger Sessions Band, Festhalle, Frankfurt, 2006
Bruce Springsteen, Forum, 2005
Bruce Springsteen & The E Street Band, Parken, 2003
Mark Knopfler, Color Line Arena, Hamburg, 2005
Bob Dylan, Gigantium, 2005
et umuligt spørgsmål at svare på - lidt i stil med: Hvad er højest af et tordenskrald og Rundetårn? Der er jo SÅ mange forskellige aspekter, som kan være afgørende for, om en koncert er fed - på den éne eller anden måde. Jeg har været til mange hundrede koncertern - lige fra de mindste til de største. Og jeg vil generelt sige, at det som regel er en større musikalsk oplevelse at gå til de mindre intime koncerter. Men et par af de absolutte topscorere må være P.J. Harvey på Roskilde Festivalen i ´95 samt Savage Rose på Skanderborg Festivalen i 2002 - det er i øvrigt en stor ære, at ét af mine fotos fra netop denne koncert, hvor jeg i lighed med mange andre måtte tage mig selv i at stå med tårerne trillende ned ad kinderne, senere kom til at pryde midteropslaget i booklet´en til deres "Are you ready" album...
De bedste hilsener
Søren Alwan
der hvor man står med en tåre i øjenkrogen er vel et meget godt vidnesbyrd om at man har haft en fed oplevelse, om det så har været en god koncert for andre er jo så irellevant for den som har oplevelsen.
Men selvfølgelig er det ikke objektivt målbart, det er det jo aldrig når det drejer sig om følelser.
Mvh
Sv-e
For mange år og koncerter siden var jeg til min første store koncert. Det var i 1987. Jeg var lige begyndt at spille guitar og skulle til koncert med Sanne Salomonsen - Ingen engle touren. Med sig havde hun Aske Jacoby og Mats Ronander (en af mine absolut store guitarhelte!). Jeg stod lige foran Mats og nedstirrede han en hel aften, indtil han satte sig ned, gav mig hånden og sagde goddag! Da var jeg solgt! Min skæbne som guitarist var beseglet! Han blev min største motivation.
Her er mine største koncertoplevelser :
Sanne Salomonsen i 1987
Delbert McClinton på Midtfyn i 1993
The Eagles i Hamburg i 1994
Bonnie Raitt i Aalborg i 2003
Paul McCartney i Horsens i 2004
Bryan Adams i Frederikshavn i 2006
Hurra for fede musikoplevelser!!
John Fogerty,Roskilde Festival 1997.
C.
Men min første rigtige store koncert, var med Rory Gallagher på Roskilde i 78 (Jeg var en forvokset teenager på 17)....ellers Alle koncerter med Bruce Springsteen. Sidst i Hamburg for 14 dage siden, og imorgen i Parken (hvor jeg tilfældigvis skal spille til afterparty på Park Cafe...med Springsteen Jam)
og mange at blive lidt misundelige på!
Zappa og Weather Report - man kan godt føle en gang imellem at man er født i et forkert årti...
Der er mange grunde til at en kocert kan være en stor oplevelse. Det behøver absolut ikke at være det musikalske...
2 fantastiske koncerter, som også står klart for mig, var disse:
Rage Against the Machine, Midtfyn '94
- fordi vi var teenagehobbykommunister, og havde cyklet hele vejen fra Hjørring til Ringe. Og pludselig stod til vores første store koncert med billigbajer og mudderpøl.
James Brown & Toto, Randers Rock '96
- fordi jeg langsomt var vendt tilbage til bevidstheden efter en alt for tidligt peakende brandert. Det var en steghed, solskinsfuld sommerdag. Pludselig stod alt ned i stænger i en halv time, så kom sommeren tilbage, og mens det blev aften gik the Godfather of Soul på, mens man kunne se Toto i kulissen gå helt amok over hans show. Derefter hørte jeg den eneste rigtig fede Toto-koncert, ud af desværre alt for mange dårlige.
Defunkt,flere koncerter gennem 80'erne,altid suverænt,energisk power funk.
David Sanborn,2004 i bangkok,suvevæn performance fra samtlige i bandet.
Robben Ford,Langelands festival,engang i 90 erne.Han havde en hammond spiller med.Suveræn musik,en eftermiddag after en våd nat.
Tower of Power,Montmartre kbh,engang i 80'erne.
Da de var på toppen,med det meste af original besætningen.
Michelle Ndegeochello,Vega,tror det var i 2003.
Fed koncert.
Richard Bona,jazzhouse,vistnok osse i 2003.fed stemning.
Defunkt,flere koncerter gennem 80'erne,altid suverænt,energisk power funk.
David Sanborn,2004 i bangkok,suvevæn performance fra samtlige i bandet.
Robben Ford,Langelands festival,engang i 90 erne.Han havde en hammond spiller med.Suveræn musik,en eftermiddag after en våd nat.
Tower of Power,Montmartre kbh,engang i 80'erne.
Da de var på toppen,med det meste af original besætningen.
Michelle Ndegeochello,Vega,tror det var i 2003.
Fed koncert.
Richard Bona,jazzhouse,vistnok osse i 2003.fed stemning.
Min lister over fantastiske koncerter tæller:
- Bo Diddley på Skråen i Aalborg primo 80'erne - ret intenst at stå så tæt på giraffen.
- Maceo Parker i Århus primo/medio 90'erne - han kan sine ting!
- Finske Flaming Sideburns på 1000-fryd i Aalborg primo 00'erne (MC5 møder Stones møder ? - fantastisk velspillet og rytmisk pågående rock'n'roll) De spiller vist i Kbh snart efter et par års koncertpause. Se dem!
- Nikolaj Nørlund, Tændstik-tour anno 2003, havde ikke de store forventninger, men blev fuldstændigt forført af et velspillende og vellydende (bedste koncertlyd i min hukommelse) band med en for mig da ukendt Søren Kjærgaard på Würlitzer og Hammond. Den knægt spillede så veloplagt og berusende musikalsk, at det blev en billig aften i fadøl. Og så var SK vist bare kaldt ind som erstatning for en syg Sam Besiakow. Kudos til Nørlund for evnen til at samle unikke musikere. Har endnu tilgode at høre Rune Kjeldsen live i Nørlund-sammenhæng, men det kommer!
Min mest specielle koncertoplevelse må dog være The Rolling Creek Dippers på ældrecentret Fynsgadecentret i Aaborg anno 1997.
Historien er, at min eks-kone tilfældigt så et A5-opslag på en opslagstavle, dagen før vi tog på en uges ferie i Italien. På opslaget stod det spøjse og for hende totalt ukendte gruppenavn samt navnene på gruppens medlemmer: Victoria Williams, Mark Olsson, Jim Lauderdale, Buddy & Julie Miller - og navnet Victoria Williams fik hende til at studse. Men det virkede næsten for utroligt, at en kunstner, som Pearl Jam, REM m. fl. få år for inden havde hyldet på benefit-udgivelsen Sweet Relief, skulle spille på et ældrecenter i Aalborg på en søndag aften i oktober, så det blev slået hen, og vi rejste til Toscana.
I løbet af ferien ringede min eks-kone for at høre til katten, der var i pleje hos en bekendt, og fik lige akkurat nævnt koncerten inden forbindelsen forsvandt. Vedkommende (den bekendte - ikke katten) troede først, at det måtte være en joke, men da det ikke lå til min eks-kone, at være den store pranker, kunne det ikke bare fejes af bordet uden at tjekke det ud. En tredie bekendt blev informeret, og selvom det ikke lykkedes at få bekræftet, at det var den rigtige Victoria Williams, der var tale om, så blev de to enige om at tage til Fynsgadecentret den følgende søndag.
Vi nåede hjem fra Italien søndag aften få minutter før koncerten gik i gang, hastede op i lejligheden, smed kufferterne på gulvet og hastede til Fynsgade, hvor lettelsen bredte sig, da vi blev mødt af synet af to OB-vogne fra DR. Så var det nok ikke helt skævt. Indenfor sad de fem gruppemedlemmer på fem kantinestole på rad i ældrecentrets kantine og var gået i gang med at spille for vores to musik-bekendte og ca 25 medlemmer af Aalborg Country Club iført veste med frynser og cowboyhatte.
Koncerten blev halvanden ubeskriveligt højintens time på 7 meters afstand af fem verdensnavne indenfor country/rock/folk/americana, der tydeligt nød hinandens selskab. Tyngdepunktet i sætlisten lå i Gram Parsons-land med en lille håndfuld sange af Parsons, og det var tydeligt, at Gram Parsons var en fælles passion og reference for de fem Rolling Creek Dippers. Instrumenteringen var Fenderbas og i øvrigt akustiske guitar(er), mandolin, mundharpe og en diskret tambourin - og der blev byttet flittigt rundt på instrumenterne. Men det var vokalerne, der for alvor løftede denne koncert helt op. Alle fem er yderst kapable sangere (lead som harmony).
Efter koncerten var vi fire, der var helt høje af en fantastisk intens koncertoplevelse - og 25 Aalborg Country Club-medlemmer, der var dybt skuffet over, at det ikke havde været "rigtig" country-musik. En absurd og mærkværdig oplevelse, at noget så unikt og fantastisk kunne gå fuldstændigt hen over hovedet på cowboyhattene.
Og for de der ikke kender Victoria Williams, Mark Olsson, Jim Lauderdale, Buddy & Julie Miller: Mark Olsson var frontfigur i The Jayhawks, Jim Lauderdale har som sangskriver haft en håndfuld nr. 1 hits på Billboard's country-chart og har sunget hamony vocal på utallige plader med bl.a. Trisha Yearwood, Dwight Yoakam, Lucinda Williams og Carlene Carter, og Buddy Miller har udover at have udgivet i eget navn (samt med fruen) været bandleader for Emmylou Harris og studiemusiker på guitar, mandolin, vokal og meget andet for en lang række kunstnere (Trisha Yearwood, Lucinda Williams, Frank Black (sic!), Willie Nelson, Solomon Burke, Albert Lee m.fl.).
Puha, den var lang ....
Året kan ikke have været 1997. På min billet står datoen søndag d. 20. oktober, og denne dato var ikke en søndag i 1997.
Hvilket år kan det så have været?
hvm
...ikke været til så mange koncerter endnu, så min liste består faktisk kun af de koncerter jeg har været til:
Rolling Stones i Parken 2003
Super koncert! Jeg kan huske, at jeg sad og rystede under hele koncerten! Det var så fedt.
Metallica i Parken 2004
Trods en forfærdelig lyd i Danmarks nok værste koncertsted, Parken, var dette en fantastisk optræden af et ligeså fantastisk band. (Denne forfærdelige lyd ødelagde også de to første numre af Stones koncerten i 2003)
DAD i Aarhus 2005
En så fed optræden af Danmarks velnok største rockband gennem tiden. Superkoncert og super stemning.
Rolling Stones i Horsens 2006
Helt klart noget af det fedeste jeg har oplevet overhovedet! Helt fantastisk. Det kan mange andre kendte musikere lære noget af!
Mick Taylor & Wentus Blues Band i Randers 2006 (26.oktober)
En kæmpe oplevelse der sent vil blive glemt (den bliver aldrig glemt;)) Rigitg fed intim stemning der passede perfekt til denne optræden og super spil af Mick Taylor og bandet. Helt klart også en af de bedste oplevelser, jeg har haft.
Stevie Ray Vaughan, SAGA Bio
Johnny winter, SAGA Bio
Albert Collins, Vognporten
Steve Vai, Pumpehuset
Joe Ely m. band i Montmartre. Der var 10 mennesker og de spille deres røv ud! Det er nok det fedeste jeg nogensinde har hørt!
mvh. Peter
ikke den store festival og koncertgænger, men disse vil dog aldrig blive glemt.
I prioriteret rækkefølge:
Blackmore's Night - 2001 - Hamburg (1.række)
Blackmore's Night - 2005 - Hamburg (1.række)
Delta Cross Band - 1981? - Nykøbing Mors
One Two - øhhh, engang i 90'erne - Sønderborg, grøn koncert.
Michael Jackson (Kim Wilde Support) - 1988? - Hamburg
Og så desværre den jeg HAVDE billet til: 1975-77? Gasolin i Thisted.......Aflyst :-(
God tråd! og god tråd! ;-)
ikke denne fede eftermiddag/aften på Midtfyn 88, det er mig i den hvide T-shirt lidt til venstre for scenen :-)
http://www.youtube.com/watch?v=m2KsakJt0oY&NR
Så vil jeg i den grad give ret i at det ofte er omstændigheder/tilfældigheder som afgøre at en koncert hopper ind på ens top 5 over de fedeste.
Jeg kan nævne SKYHIGH i Hundested kino 1981 hvor jeg var 15 år og husker hvordan hele byen skrålede temaet fra VooDoo Child hele natten.
Rainbow i brøndbyhallen 81 min første rigtige store koncert som gjorde et stort indtryk på mig, og se Blackmore smadre sin hvide fender ind i en marshall stack, var for en ung teenager som kun havde råd til en billig Hondo kopi stort.
Pink Floyd på Gentofte stadion var fedt fordi jeg i min tilstand til denne koncert var meget overvældet over de vildt mange effekter 4 højtaler tårne, flyvende grise, senge og et lasershow som nærmest fik hele himlen til at falde ned i hovedet på en.
Deep Purple i Malmø på deres Perfect Strangers tour var også stort, heltene var tilbage i topform.
Og der ud over kommer der jo så et hav af fede koncerter, festivaler osv. og uanset hvad så er det jo næsten altid fedt at være ude og høre musik, så hvad fanden laver jeg i grunden her?, jeg må da bare afsted yahuu, og så vågnede jeg op badet i sved, og min bedre halvdel gør mig opmærksom på at der er 3 unger som skal lægges i seng :-)
De venligste hilsener
Morten Schwennesen
De fedeste i prioriteret rækkefølge...
1. Dr. John, Train Århus 2001 ???
2. Maceo Parker, Odense 1997
3. Dr. Lonnie Smith, Bent J, Århus 2002
4. Jerry Donnahue & Doug Morter , Ringe Festival 1995
5. Savage Rose, Skanderborg 2002 ??
men jeg mener det var i '89 at Michel Camilo spillede til Copenhagen Jazz Festival på Axel Torv. Med sig havde han Michael Bowie på kontrabas og Joel Rosenblatt på trommer. Mens de tre spillede stod rum og tid stille! De inkarnerede alt hvad musik handler om i den 1½ time koncerten varede. Samtlige tilstedeværende blev ramt hårdt; Lee Konitz havde spillet med et 12 mands-orkester kort forinden og jazz-nørderne, iført fuldskæg og pullover - som jeg husker det gjaldt det egentlig også kvinderne - havde drukket letmælk og røget pibe og siddet i skrædderstilling og vippet med tæerne til Lee's blodfattige bigband muzak, så de var svært utilfredse, da vi stillede os op med armene hvilende på scenen, ventende på Camilo. "Øv, sæt jer neeed..." etc. Da Camilo havde spillet i ca. 30 sekunder vendte jeg mig om og minsandten, fuldskæggene grinene idiotisk ad sig selv og til hinanden og hoppede op og ned fuldstændig som vi andre. 100% musik fra start til slut.
I slutfirserne røg vi en del på Musikcaféen og så Bamboobrothers med bl.a. Troels Skovgaard. Det var som regel den samme crowd som dukkede op og koncerterne var fede hver gang.
Robben Ford på Montmartre i 89 eller 90 var dælme også godt.
Og så lige en til Palle Schultz: Jeg så Her Personal Pain i Haslev da I spillede på Sofiendalskolen i starten af 90'erne og det var helt og aldeles alright ting i havde kørende! Og det ikke kun fordi Dicte vred sig lækkert. CD'en lytter jeg stadig til fra tid til anden, faktisk skal den lyttes til nu...
andre, der mener, at det bedste ved Her Personal Pain var, at det lagde grunden til Dictes fantastiske solokarierre... Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige!
Især debutalbummet "Between any four walls" er i mine ører et mesterværk og én af de plader, der skal med til den øde ø, selv om Dicte også har serveret mange perler siden. FWIW har hun også spillet i helt suveræn topform live i løbet af det sidste års tid. Glæder mig meget til at opleve hendes duo -ting med Mika Wandborg her i november...
De bedste hilsener
Søren Alwan
jeg har prøvet at skrive til dig (for en uge siden) på din mail ang. en crybaby men har ikke fået svar.. Har du skiftet mail eller er der bare tryk på "inboxen" :)
Men over alle er:
Rush i Hamburg 2004
Georgia Satelites på Roskilde Festivalen
Blackfoot på Sweden Rockfestival 2005
Ted Nugent Sweden Rockfestival 2006
Og så alle de andre fede koncerter der har været igennem årene ............
han må efterhånden være en gammel dreng, husker da at jeg havde en plade med ham for 30 år siden :) tror den stå i samlingen endnu.
Er han stadig hurtigt spillende ?
Mvh
Sv-e
JA ! han er stadig hurtig. Og irriterende musikalsk på hans egen larmende måde!
Og så er han jo noget af det mest politisk ukorrekte man kan opdrive.
Men verden er jo et sjovere sted når der er nogle originaler, og sådan en er han - også selvom han har et ganske unaturligt forhold til skydevåben :-)
Jamen jeg må sku en tur i gemmerne og finde den der LP fremjeg har med ham, må lige genhøre :)
Mvh
Sv-e
Jeg er kommet frem til følgende:
Steve Vai i år 2000.
Dream Theater også i 2000.
Joe Satriani i 1998.
Dream Theater igen i 2004.
Og sidste, men ikke mindst Uffe Steen i 2004.
Under Byen - Voxhall 2003
Paven - Klostertorv 2004
Dissing/Kleive/Reiersrud - Skjoldhøj 2006
Marybell Katastrophy - Voxhall 2006
Gorgol Bordello - Roskilde 2006
Placebo - Roskilde 2006
Deromkring
Pink Floyd Projekt, Musikhuzet Rønne 4/10-2006 Gennemført, Perfekt, Respekt...
Morten Schwennesen
vel aldrig have været d. 4. NOVEMBER, det var løbet af stablen - altså med euforien stadig frisk i erindring?
:-)
Søren Alwan
det har du fuldstændig ret i, det kan til tider være en ret stor opgave at holde styr på datoerne :-)
De aller bedste hilsener
Morten Schwennesen
De bedste koncerter for mig live var:
Metallica Parken 04
Magic Slim and the Teardrops
Gary Moore i sønderborg 06
Robert Cray & Eric Clapton i Augustenborg 06
Feee tråd iøvrigt:)
Han må lige tilføjes efter aftenens fede koncert.
Jeg er iøvrigt enig med politikens anmeldelse...
Thomas
Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.
Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk