Deprecated: mysql_connect(): The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /home_cpanel/soundcheck/public_html/inc/db_open.inc.php on line 36
den danske musikscene´s fejl og mangler! - Hjemmestudie - Forum - Soundcheck.dk
Cookie persondata politik for GAFFA A/S
Log ind eller opret en gratis konto
Vis trådoversigt
Del:
  • 29-01-2003
    kl. 21:40

    Simon Madsen

    den danske musikscene´s fejl og mangler!

    Det er på tide der røres op i diskussionen omkring det danske musikliv. Pladeselskaberne brokker sig over at de ikke sælger nok cd´er, og skyder skylden på ulovlig kopiering og downloading; anmeldere og seriøse musikere brokker sig over den kommercielle udnyttelse af unge talenter; pressen anklager de danske, etablerede bands for ikke at være professionele og dygtige nok til at komme ud over landets grænser og blive internationalt kendt.

    Men samtidig med at disse anlklager regner ned over de danske kunstnere, bliver der brugt enorme summer på at fremyngle og promovere diverse pop-døgnfluer og koncept-dannede tv-shows, for på den måde at tjene penge på folks naivitet fremfor deres intellekt. Hvad med at bruge lidt tid og energi på os musikere rundt omkring i de overbetalte øvelokaler, der rent faktisk prøver at skabe noget nyt og for alt i verden kvalitativt materiale!

    Pladeselskaberne hidser sig op over mulighederne for digital kopiering, og bruger det som syndebuk for at pladesalget går dårligt. Er det nogensinde faldet dem ind at det måske er fordi de igen og igen indspiller og udgiver den ene kompilation efter den anden? Når vi efterhånden har fået hørt "Me And Miss Jones" i 7 forskellige versioner på diverse opsamlinger, og hver enkelt krone er vredet ud af de gode, gamle swingere, kunne det være de skulle opsøge nogle nye kunstnere - der er nok at tage af - og jeg mener ikke Popstars o.lign. der mest af alt ligner et krampagtigt forsøg på at skrave de sidste kroner i kassen inden pladesalget dør helt. Kvalitet kan altid sælge så drop tryghedsnarkomanien og tag og søg efter de virkelige musikere.

    Vi kræver nye kunstnere med ny musik i en ny tid!

    Svar på dette indlæg
  • 05-02-2003
    kl. 21:46

    Peder Bæk Kristensen

    Forståelse...

    Jeg tror nu så udmærket jeg forstår dig, men jeg tror nu alligevel jeg går lidt ind for mesterfortolkningen... Hvorfor kommer her;

    De danske medier og den danske pladeindustri har for længe bevist over for det danske musikmiljø, at de ikke er interesseret i andet end penge! Det stinker...

    Derfor har jeg ikke den mindste smule tillid tilbage over for dem. Jeg mener ikke at de har evnerne eller lysten til at satse på noget originalt og så udgive det. Det har de ingen interesse i. Det behøver ikke være specielt kunstnerisk, så længe det er originalt. Går ind for udvikling i alt. Hvis vi står stille, dør sjælen i alt hvad vi laver.

    Mht til "fyld"-musik er vi jo enige. Jeg gav bare udtryk for min harme imod denne slags musik. En harme du åbenlyst deler med mig...

    Jeg vil gerne anerkende den personlige frihed. Den PERSONLIGE... Jeg mener bare ikke at den danske musikindustri idag er særlig personlig anlagt.
    Og hvis du også mener at vi allesammen har godt af at få nye kreative kunstneriske musikalske indtryk fra nye/gamle kunstnere, så vil du også give mig ret i at musikindustrien spænder ben for den udvikling. Fordi de gør det for nemt at smutte udenom og være ligeglad.

    Det jeg i bund og grund er træt af, er at mange folk tager musik for givet. Det kan ikke undgåes, men hele branchen(den selvsamme branche der burde sørge for at udvikle og nære kunstnere og sørge for at musikken udviklede sig) bekymrer sig mere om de snotaber, der ikke bruger musik som andet end baggrundsstøj når de står på et eller andet råddent diskotek og ikke tør at sige hej til den søde pige ved siden af(hvordan ville det billede nemlig ikke se ud uden musik? Fåkkin latterligt...), end de folk, der syntes det er sjovt og spændende at blive udfordret med en ny lyd, eller en ny måde at skrive sange på.

    Fokuseringen fra dem, der fodrer den generelle masse med musik er simpelthen placeret forkert, og med en forkert intention. Ikke at gøre folk mere interesseret i musik som sådan, men at sælge så mange plader som muligt!

    Og det er fandme noget lort!

    Nåh!

    Svar på dette indlæg
  • 18-02-2003
    kl. 09:14

    Peder Bæk Kristensen

    Fuld forståelse...

    til dig Zaki. Var præcis, hvad jeg prøvede at få sagt, men det ville ligesom ikke så rent ud som du lige fik det... Big up!

    Svar på dette indlæg

Skriv svar

Log ind eller opret en gratis konto for at tilføje indlæ til forumet.

Om Soundcheck | Annoncer | Kontakt | Jeg er lavet af BandBase.dk og GAFFA.dk