klamphuggeri
var - så vidt jeg ved - i gamle dage at bygge en båd uden at lave en tegning først. Og resultatet blev så til tider også derefter!
Og ja, det ville da være dejligt, hvis der fandtes en instans, som kunne "godkende" dét, man laver. Men det tætteste, du kommer på dét, er altså en typegodkendelse. Og det koster mig bekendt i omegnen af 50.000 kroner. Jeg ved ikke, om du ville ofre det, hvis du f.eks. havde skiftet en afbrændt transformator i en forstærker? Ellers hedder der altså selvkontrol. Og ja, jeg er mit ansvar ganske bevidst. Derfor laver jeg også mit arbejde i henhold dertil! Hvad andre gør, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg kan kun gentage, hvad jeg efterhånden har skrevet mange gange om, at der kun er en meget lille flok mennesker, jeg personligt ville stole på til at modificere på mit grej.
Og autorisationer... Well, jeg har ligesom allerede sagt det én gang: Hvad havde du tænkt dig, at den skulle bestå af? Jeg kan ikke komme i tanker om så meget som ÉN relevant uddannelse i dagens Danmark, som ville være relvant i dén sammenhæng! Jeg tror nok, at mange års "selvstudier" er vejen frem her, hvis man ikke er så heldig at være uddannet radiomekaniker eller lignende, dengang rør var dagens orden. Så jeg kunne godt tænke mig at høre dit bud på, hvordan sådan en "lille ledvogteeksamen" skulle strikkes sammen, og hvem der skulle administrere den? De samme folk, der typegodkender grej, der tydeligvis har sikkerhedsmæssige fejl og mangler fra fabrikken?
M.v.h.
Søren Alwan

