Statskontrolleret eller nydelse?
Det gælder vel for alle livets områder, at man må vælge mellem statskontrolleret pumpet kylling eller gastronomens "risikofyldte" kreationer. Hvis man har stort behov for at kunne give sine efterladte en stor erstatning, ville man sikkert vælge en fabriksfremstillet kedelig pumpet kylling og håbe på at den totalt smagløse ret er fyldt med salmonella, så Danpo må ryste op med en stor check til de efterladte.
Eller man kan tage en risiko, og spise lækkert gourmet-mad, lavet fra grunden af gode råvarer, men af en fattig ven, der ikke kan betale erstatning, hvis noget går galt.
Personligt vælger jeg at stole på folk der har som passion at sætte sig ind i rørteknologi og selv risikerer liv og lemmer for at jeg får lyd ”a-la-creme”. Kald dem ”klamphuggere” – det navn bliver påklistret alle dygtige amatører der ikke er certificeret) Og ærlig talt – hvor mange er døde af, at dygtige amatører har ”moddet” en forstærker? Ja hvor mange er døde af, at en selv en virkelig klodsmajor har lavet mods?
Men hvis andre vælger mainstream, massefremstillet forstærkere af billige komponenter, udelukkende produceret med fortjeneste for øje, og kan leve med en flad intetsigende lyd, men med muligheden for at kunne sende fabrikanten en regning på en kiste og tabt forsørger, jamen så står det jo en frit for.
Det bedste råd man kan give er: Lad være med at pille selv, hvis du ikke virkelig har forstand på det. Og vælg derefter, om du vil tage en (teoretisk) risiko, hvis du vil have guf til øregangen. Det er CE eller Cream.